Barselsorlov til fædre
Af Katrine Toft Mikkelsen
Enhedslisten har sammen med SF, Socialdemokraterne og De radikale fremsat et forslag i folketinget om at øremærke 12 uger af barselsorloven til fædrene. I de tilfælde, hvor der kun er en forælder til barnet, sikres denne forælder ret til den fulde barselsorlov. I tilfælde, hvor barnets faktiske forældre er to samlevende personer af samme køn og enten faderen eller moderens identitet ikke kendes eller er oplyst, skal de to personer have ret til at dele orloven på samme måde som beskrevet i forslaget.
Baggrunden for forslaget er at selvom andelen af mænd, der benytter sig af muligheden for at tage barselsorlov, er i stigning, tager mænd i dag i gennemsnit stadig kun 3,4 uger af 52 ugers barselsorlov (ifølge Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders tal fra 2004). Danske kvinder holder i gennemsnit 42,3 ugers barselorlov. Omkring 70 pct. af mændene bruger deres ret til orlov, men de fleste bruger kun de to øremærkede uger. Der er en stigning i mænds orlovsmængde, men fra 2002 til 2003 var stigningen kun på 3 dage.
Der kan være mange grunde til at mænd ikke tager en større del af barselsorloven. En af dem kan være økonomi: mænd tjener typisk mere end kvinder, hvilket betyder at indtægtstabet er større, hvis man ikke får fuld løn under barsel. Derfor er det vigtigt at holde fast i et mål om fuld løn under barsel alle mænd og kvinder for at undgå, at lønnedgang bliver en hindrende faktor for at dele barselsorloven mellem moderen og faderen.
Men derudover er der en masse sociale og kulturelle barrierer. For mændenes vedkommende handler det om frygt for at blive fyret, chikaneret eller forbigået ved fordeling af opgaver og forfremmelser såfremt de beder arbejdsgiveren om længere barselsorlov. Særligt på mandearbejdspladser kan der også være en vis modstand fra kollegernes side. For kvindernes vedkommende kan der ofte ligge en holdning om at man er lidt af en ”ravnemor”, hvis man ”giver manden noget af sin barselsorlov” i stedet for at udnytte muligheden for at have mest mulig tid sammen med sine børn.
I de øvrige nordiske lande, hvor lovgivningen er en del længere fremme, tager fædrene da også en langt større del af barselsorloven. F.eks. benytter 90 procent af de islandske mænd sig af muligheden for at holde orlov, og de holder i gennemsnit lidt over 3 måneder efter at reglerne er blevet ændret. I 1995, da den gamle ordning stadig gjaldt, tog 10 mænd orlov (ikke 10 pct., men 10 mænd i alt!)
I Norge gør forskellige ordninger, at 5 ugers orlov er forbeholdt fædrene. Resultatet er, at 90 pct. af fædrene nu tager orlov og i snit har 6,5 uger hjemme med barnet, mens de får løn. Før fædrekvoten på dengang 4 uger blev indført i 1993, holdt kun 4 pct. af de norske mænd barselorlov. 3 år senere, i 1996, holdt 55 pct. af de nybagte fædre orlov.
Hvis man mener at det for både mænd, kvinder og børn er bedst, hvis barselsorloven fordeles mere lige end i dag, ser det altså ikke ud til, at der er nogen vej udenom en vis form for regulering via lovgivningen. Opfordringer til at mænd tager en større del af barselorloven er ikke tilstrækkeligt.
Alligevel taler de borgerlige imod en øremærkning af en del af barselsorloven med argumenter om at det er et indgreb i familiernes ret til selv frit at vælge. Men hvem er det, der i dag har det frie valg? Ønsker danske mænd i modsætning til mænd i de øvrige nordiske lande ikke at være sammen med deres børn? Eller er der i dag så mange synlige og usynlige barrierer at det såkaldte frie valg ikke er et reelt valg?
Faktaboks:
BARSELSREGLER I NORDEN
Island
Længde i alt efter fødsel: 9 måneder
Reserveret til moderen: 3 måneder
Reserveret til faderen: 3 måneder
Kompensation: 80 pct. af indkomsten op til 50.000 kr. om måneden
Finansiering: En fælles statslig kasse, som alle lønmodtagere og arbejdsgivere indbetaler til. Kassen fungerer bl.a. også som statslig a-kasse.
Norge
Længde i alt efter fødsel: 43 eller 53 uger
Reserveret til moderen: 6 uger
Reserveret til faderen: 5 uger
Kompensation: 100 pct. af lønnen i 43 uger eller 80 pct. i 53 uger
Finansiering: En såkaldt Folketrygd, som både lønmodtagere, arbejdsgivere og selvstændige indbetaler til. Folketrygden betaler også bl.a. sygedagpenge og pension.
Sverige
Længde i alt efter fødsel: 16 måneder
Reserveret til moderen: 2 måneder
Reserveret til faderen: 2 måneder
Kompensation: 80 pct. af lønnen
Finansiering: En ordning, hvor arbejdsgiveren indbetaler 1,5 pct. af lønsummen til en fælles kasse.