Socialistisk Information nr. 195 • Marts 2005 Til SAP's Forside
Strejker, marcher, demonstrationer… igen er Frankrig ved at koge over. Den politiske temperatur i Frankrig er steget mærkbart siden årsskiftet. Først var der tre aktionsdage den 18.-20. januar. Få dage senere var der en spontan og bred strejke blandt togkontrollører i protest mod, at en kollega blev voldtaget, mens hun arbejdede alene i et tog – pga. nedskæringer blandt de ansatte. Den 5. februar deltog 500.000 arbejdere fra såvel den private som den offentlige sektor i demonstrationer i 120 byer til forsvar for loven om 35 timers arbejdsuge, som er under angreb fra Raffarin-regeringen.
I uddannelsessektoren fulgte de studerende eksemplet fra lærernes strejke den 20. januar, da de gik i aktion mod et lovforslag fra undervisningsminister François Fillon. Den 10. februar demonstrerede 100.000 studerende over hele Frankrig.
Det umiddelbare resultat var, at Fillon måtte opgive den del af sit projekt, som vedrører bachelor-uddannelsen. Men selv om to tredjedele af de franske skoler allerede var gået på vinterferie, blev der gennemført en ny demonstration med 50.000 lærere og studerende den 15. februar i Paris.
Der er indkaldt til nye nationale demonstrationer fra både elever og faglige organisationer både den 8. og den 10. marts.
Den 5. marts blev der afholdt en stor national demonstration til forsvar og udvikling af den offentlige sektor.
Parallelt med disse sociale mobiliseringer er en fælles venstrefløjskampagne for et nej til EU-forfatningen i fremdrift. Et overraskende indslag var her, at hovedbestyrelsen i den faglige landsorganisation CGT for nylig med et overvældende flertal vedtog en opfordring til at stemme nej – i skarp kontrast til formanden Bernard Thibault.
Der er nu over 120 lokalgrupper for et venstre-nej, som bl.a. tæller medlemmer fra det kommunistiske parti, LCR (Fjerde Internationale), kritiske socialister (socialdemokrater), faglige folk og aktivister fra ATTAC. En frisk meningsmåling gennemført 3.-4. marts siger, at 58 % vil stemme ja, mens 42 % stemmer nej. For en måned siden var de tilsvarende tal 61-38.
Ved det portugisiske parlamentsvalg 20. februar var der klar fremgang for både socialdemokraterne og venstrefløjen efter flere års nyliberalt styre. Med 7,6 % af stemmerne til Portugals Kommunistiske Parti (en fremgang på tre mandater til i alt 14) og 6,4 % til Enhedslistens søsterparti Venstreblokken (frem fra tre til otte mandater) er den socialistiske venstrefløj markant styrket blandt vælgerne. Imidlertid vil mandaterne fra de to partier ikke være afgørende. Som følge af valgsystemet vil Socialdemokratiet som det største parti med 45,5 % opslutning sikre sig rent flertal i parlamentet og vil dermed være i stand til at danne regering på egen hånd.
Den nye regering vil stå over for store opgaver, ikke mindst den store arbejdsløshed (7 % af arbejdsstyrken) og en forværret økonomisk situation, der følger i kølvandet af voksende global konkurrence og bortfaldet af en række støtteordninger fra EU.
Den øgende støtte til venstrefløjen og ikke mindst Bloco de Esquerda (Venstreblokken) er en klar indikator på det voksende sociale misnøje, der viste sig allerede ved valget til EU-parlamentet i juni 2004. Her blev Venstreblokken for første gang indvalgt med en enkelt repræsentant med 4,9 % af stemmerne, og i Portugals to største byer nåede partiet også at overhale det traditionsrige Kommunistparti i antal stemmer og folkelig opslutning. Ved parlamentsvalget blev denne tendens bekræftet, og Venstreblokken er nu størst i alle de fire største byer i landet; Lissabon, Porto, Cintra og Braga.
25.-27. februar vedtog landsmødet i Rød Valgalliance (RV) at satse på igen at komme i Stortinget ved det kommende valg i september. Fra 1993-1997 sad RV med et enkelt mandat i Stortinget, og partiet håber nu at komme fornyet og styrket tilbage – og samtidig udgøre et klart og kritisk alternativ til en mulig »rød-grøn« regering bestående af Arbeiderpartiet, Senterpartiet og Sosialistisk Venstreparti (SV). Landsmødet besluttede også at starte en diskussion om sammenlægning med Arbeidernes Kommunistparti (AKP), »med henblik på at samle den revolutionære bevægelse«. RV blev formelt uafhængig af AKP i 1990, men det fortsatte samliv efter skilsmissen har nu i 15 år været en underliggende kilde til konflikt og konkurrence.
Blandt de norske tilhængere af Fjerde Internationale er der delte meninger, hvorvidt det nyeste forsøg på afklaring mellem RV og AKP kommer for sent. I 2002 valgte omkring halvdelen af Forbundet Internasjonalen at gå fra RV til SV, hvor venstrefløjen de sidste par år er blevet styrket og som de sidste par år har haft en tilslutning på 15-20 % (og nu ser ud til at have stabiliseret sig igen på 12-13 %). Forbundet Internasjonalen afholder nyt landsmøde den 14. april, for at diskutere vejen videre for samling af de revolutionære og anti-stalinistiske kræfter.
»I denne valgkamp står vi over for Hr. Blair, der drypper af blod fra top til tå. Vi er det eneste helt klare antikrigsparti i Skotland, og det er dette budskab, som vi skal få frem i valgkampen. Vi er også Skotlands anti-fattigdomsparti, og vi skal få frem, at for at få en ende på fattigdommen, er vi også nødt til at gøre en ende på kapitalismen.«
Sådan lød det på landsmødet i Scottish Socialist Party, der blev gennemført i weekenden 12. - 13. februar. Ved det kommende parlamentsvalg i maj stiller det skotske socialistparti op i hver eneste valgkreds, selv om de næppe har mandatchancer på grund af den særlige britiske valgordning med flertalsvalg i enkeltmandskredse.
Forud for mødet var der stor spænding knyttet til valget af ny formand efter den mangeårige leder Tommy Sheridan, der gik af for nogle måneder siden efter rygter om en affære med et andet partimedlem. Partiet stod dog mod presset fra den skandalehungrende britiske sensationspresse og gennemførte sit landsmøde med tydelig fokus på politik frem for personer. 62 % af de 400 delegerede stemte på parlamentsmedlemmet Colin Fox som ny formand i et udramatisk forløb.
Landsmødet valgte samtidig enstemmigt at give sin støtte til et forslag om en kampagne for re-nationalisering af det skotske jernbanevæsen. Forslaget var historisk, fordi det blev fremmet af en fagforening, der har besluttet at knytte sig til SSP frem for Labour, til stor forbitrelse for Tony Blairs tidligere arbejderparti.
Endelig vedtog partiet at mobilisere massivt til en international demonstration mod det kommende G8-topmøde i Skotland i juli. SSP håber bl.a. på opslutning fra nabolande som f.eks. Danmark og Norge, såvel som fra andre europæiske lande.
www.scottishsocialistparty.org
De sidste par år har thailandske kvinder i stigende antal gået ind i landets fagforeninger. 25. februar blev en af de mest markante kvindelige fagforeningsledere, Wilaiwan Sae-tia, valgt til præsident for »The Thai Labour Solidarity Committee« (TLSC), der er et samarbejde mellem 26 fagforeninger, NGO'er og græsrodsorganisationer. TLSC har bl.a. engageret sig for at hjælpe ofrene for ssunami-katastrofen og også stået i spidsen for kampagner mod privatisering og for flere arbejderrettigheder.
Med Wilaiwan i spidsen vil TLSC fremover fokusere mere på særlige forhold for de thailandske kvinder, bl.a. behovet for børnepasningsordninger. Wilaiwan har bl.a. været leder af WWUG (Women Workers Unity Group), der er et netværk for kvindelige fagforeningsledere.
Det er første gang i Thailands historie, at en kvinde er blevet valgt som en af landets mest fremtrædende arbejderledere.
www.thailabour.org, www.labourstart.org