Socialistisk Information nr. 191 • November 2004 Til SAP's Forside
USA's udgave af parlamentarismen har længe været kendt for sine lave stemmeprocenter og dyre reklamekampagner. Men skandalevalget i 2000, hvor George W. Bush blev udpeget snarere end valgt til præsident, satte søgelyset på tvivlsomme sider af selve valgsystemet. Og alt tyder på, at valget den 2.november 2004 bliver mindst lige så problematisk ud fra enhver demokratisk målestok.
En amerikansk præsidentkandidat skal have store mængder kapital i ryggen for at have en chance. Det blev understreget af dette års valgkamp, hvor Bush- og Kerry-kampagnen tilsammen vil have brugt 2,7 milliarder dollar – ca.16 mia.kr., heraf 56% på tv-reklamer.
Derudover er det ikke nok at have et flertal af vælgerne bag sig. I 2000 vandt Albert Gore et flertal af vælgerne på en halv million, men han tabte valget: Et præsidentvalg i USA er nemlig indirekte, således at vælgerne i delstaterne vælger såkaldte valgmænd, som derefter vælger præsidenten.
Systemet er sådan indrettet, at det giver overvægt til landdistrikter, som typisk er mere konservative end storbyerne. »En stemme i South Dakota tæller dobbelt så meget som en stemme i New York, hvad angår præsidentvalgets udfald.« (Information 23.10.2004).
»Valgt« med 537 stemmer
Normalt deltager mindre end halvdelen af de potentielle vælgere i USA's valg. Men i 2000 viste det sig, at det stadig langt fra er en selvfølge, at man kan stemme, hvis man ønsker det.
Staten Florida blev tungen på vægtskålen i 2000-valget. På grund af næsten stemmelighed i staten måtte man ud i en genoptælling af stemmerne. Denne blev imidlertid standset af USA's politisk udpegede højesteret – på et tidspunkt hvor Bush førte med 537 stemmer over Gore.
Kaoset omkring genoptællingen af små, svært læselige lapper fra stemmeapparaterne fik stor opmærksomhed. En langt større skandale kom imidlertid ikke frem i medierne, før Gore accepterede Bushs sejr:
Myndighederne i Florida, styret af George W. Bushs bror Jeb Bush, havde foranstaltet en ulovlig udrensning af titusinder, især sorte amerikanere, fra valglisterne.
Vælgerudrensning
I Florida indebærer en fængselsdom, at den dømte fortaber sin valgret, også efter strafafsoningen. Valgretten kan kun generhverves, hvis det lykkes at få en »benådning« fra statens guvernør. Denne annullering af dømtes valgret finder sted i 13 af USA's stater.
31% af de sorte mænd i Florida var som straffede udelukket fra at deltage i valget i 2000. I samme stat stemte 93% af de sorte vælgere på Gore.
Det var imidlertid ikke gjort med denne legale udelukkelse fra valget.
Fem måneder inden valget gav Floridas secretary of state, Katherine Harris, i forståelse med guvernør Jeb Bush de lokale valgtilsynsførende ordre om at fjerne i alt 57.700 personer fra valglisterne. Det skete med henvisning til, at de var felons, dvs. dømt for alvorlige forbrydelser.
Samme Katherine Harris var leder af Bushs valgkampagne i Florida.
Journalisten Greg Palast gennemførte undersøgelser i Florida for britiske BBC. Han har sammenfattet dem i sin bog The best democracy money can buy (seneste udgave: Penguin, 2004) og i artikler på sin hjemmeside: www.gregpalast.com.
Palasts undersøgelser afslørede, at en meget stor del af »renselisten« var forkert. Og en meget stor del af dem, der fejlagtigt var sat på listen, var sorte amerikanere, der som nævnt langt overvejende stemmer på Demokraterne. Facit var, at operationen kostede Al Gore mindst 22.000 stemmer, dvs. over 40 gange så meget som Bushs »flertal« i Florida.
Sortlisterne var leveret af firmaet Database Technologies (DBT), efter anvisninger fra Katherine Harris. DBT er en division af ChoicePoint, et stort databasefirma, der arbejder for FBI, og hvis bestyrelse tæller en stribe republikanere. Florida var den første stat, der udliciterede fjernelsen af valgret til et privat firma.
Bevidste fejl
Katherine Harris' egne ansatte i Floridas Department of Elections havde inden valget gjort opmærksom på, at der var mange fejlagtige oplysninger om de angiveligt dømte, fx at en del datoer for domfældelse befandt sig i fremtiden. Medarbejderne fik da besked om at fjerne de forkerte datoer fra listen, ikke personerne.
DBT udvalgte personer til sletning ud fra nogle få kriterier som omtrentligt navn, »race« og køn. Vælgere i Florida blev i mange tilfælde sat på den sorte liste, blot deres navn lignede navnet på en, der var dømt i en anden stat. F.eks. skulle en præst ved navn Willie D. Whiting fratages sin stemmeret, fordi der var en dømt mand ved navn Willie J. Whiting. Mens kriteriet for navnelighed var elastisk, var kriteriet for hudfarve urokkeligt.
Det demokratiske kongresmedlem Cynthia McKinney fik en høring i stand, hvor hun udspurgte ChoicePoints vicedirektør James Lee. Han forsvarede sig med, at det var myndighederne i Florida, der havde bedt DBT om at sætte personer på listen, selv om de kun havde 80% af deres efternavn til fælles med en forbryder, selv om for- og efternavn var i omvendt rækkefølge, selv om der var forskel i melleminitialer osv. Og at myndighederne havde fejet firmaets indvendinger til side.
På denne måde blev tusinder af sagesløse forvekslet med dømte personer.
Andre kom på listen, selv om de kun var kendt skyldige i mindre lovovertrædelser. Og atter andre var straffede fra andre stater, som senere var flyttet til Florida. For så vidt som de kom fra det flertal af stater, hvor straffede generhverver deres borgerlige rettigheder efter fængslet, havde Florida ingen ret til at nægte dem stemmeret – men gjorde det på trods af advarsler.
Ugyldige stemmer
Det var ikke altid nok at komme igennem til stemmeboksen. I f.eks. Gadsden County, et af de amter i Florida, der har flest sorte indbyggere, 52%, blev en ud af hver 8 stemmesedler kendt ugyldig. Omvendt var kun en ud af hver 100 stemmesedler »ugyldig« i Citrus Country, der har 2% sorte amerikanere. Det viste sig under Greg Palasts undersøgelse, at de stemmemaskiner, der blev anvendt i bl.a. Gadsden, ikke var indstillet til at afvise fejlagtige stemmeafmærkninger, mens man i meget hvide amter som Tallahassee tjekkede stemmerne og sørgede for, at eventuelle fejl blev rettet.
En »sort« stemme havde i Florida 10 gange større sandsynlighed for at blive kendt ugyldig som en »hvid« stemme, ifølge U.S. Civil Rights Commission. På landsplan blev 1,9 millioner stemmer kendt ugyldige. Et studie fra Harvard University offentliggjort i 2002 viste, at en »sort« stemme havde 1½ gang så stor sandsynlighed for at blive kendt ugyldig som en »hvid«.
Vælgerudrensningen i Florida blev dækket af The Guardian og BBC Television, men i USA afholdt alle større aviser og tv-kanaler sig fra at følge op på sagen – i hvert fald indtil længe efter at Al Gore og det Demokratiske Partis ledelse havde opgivet modstanden mod udnævnelsen af Bush.
I januar 2001 fulgte NAACP op på Greg Palasts Salon.com-artikler ved at sagsøge DBT og Katherine Harris for at have krænket tusinder af floridianeres borgerlige rettigheder efter 1965-loven om stemmeret og USA's forfatning. DBT indgik i juli 2002 forlig med NAACP's jurister. Firmaet lovede at udarbejde en ny renseliste, som var bedre i overensstemmelse med firmaets oprindelige løfter. DBT oplyste, at den nye liste kun ville indeholde en ud af tyve af de oprindelige personer. Med andre ord ville over 50.000 blive fjernet fra den liste, der var blevet brugt ved valget.
Ny udrensning planlagt
I 2002 vedtog Kongressen uden større offentlig bevågenhed en lov ved navn »Help America Vote Act«. Bag det hyggelige navn betød loven, at hver af USA's stater skulle centralisere og digitalisere deres valglister – som i Florida – inden præsidentvalget i 2004.
Indtil da var valglisterne, på nær i Florida, blevet vedligeholdt af county-embedsmænd under opsyn af udvalg med både Republikanere og Demokrater. I stedet gav loven de 50 staters secretary of state beføjelser til at rense listerne for suspekte vælgere. Det er ikke ualmindeligt, at disse øverste administrative chefer har tætte bånd til det ene af partierne.
Florida har i mellemtiden fået en ny secretary of state, som hedder Glenda Hood. Også hun er republikaner og omtales af bl.a. New York Times som en »Katherine Harris II«, fordi hun gang på gang har prøvet at justere valgprocedurer og vælgerregistrering i Florida til Bushs fordel.
I foråret 2004 tilrettelagde Hood dette års »renseliste« for dømte forbrydere – og forsøgte i første omgang at holde den hemmelig. Først da organisationer anlagde sag, kom det frem, at den var fuld af fejl. Blandt andet var et par tusinde, der skulle have fået stemmeretten tilbage, stadig udelukkede fra valgene. Listen på i alt 47.763 navne indeholdt desuden et stort antal sorte amerikanere, men kun 61 hispanics – hvoraf mange i Florida er cubanere, der støtter Republikanerne. Hood måtte derefter opgive at benytte listen. (Salon.com 15.10.2004)
Elektronisk usikkerhed
Som følge af »Help America Vote«-loven er der mange steder indført afstemning ved tryk på en computerskærm. Professor David Dill fra Stanford University og 300 andre af USA's førende it-universitetsfolk har ellers advaret mod den risiko for misbrug, som elektronisk afstemning ifølge dem indebærer. Først og fremmest vil der ikke længere være nogen mulighed for genoptælling. Hvis der bliver pillet ved maskinerne, eller hvis de går ned, er stemmerne ganske enkelt borte.
Da Comal County i Texas forsøgte sig med sådanne afstemnings-computere i 2002, var der jackpot for Republikanerne: tre poster blev erobret af republikanere, som alle tre havde fået præcis 18.181 stemmer… indtil man opdagede, at det skyldtes en defekt processor. Genoptællinger viste, at de demokratiske kandidater havde et klart flertal.
Cheferne for en af stemmemaskine-leverandørerne, Diebold Corporation, er blandt de større bidragydere til George W. Bushs valgkampagne.
Siden www.blackboxvoting.com går i dybden med farerne ved elektroniske stemmemaskiner.
I Danmark har indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) den 27.oktober fremsat et lovforslag (L62), som bl.a. lægger op til forsøg med elektroniske stemmemaskiner. Det sker, selv om det af bemærkningerne til forslaget fremgår, at elektronisk afstemning indskrænker den folkelige kontrol med optællingen.
Valgobservatører
På denne baggrund er det ikke overraskende, at OSCE denne gang har sendt valgobservatører til USA, blandt andre Søren Søndergaard fra Enhedslisten. Medlemmer af den parlamentariske forsamling i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) er blevet inviteret til USA for at overvåge, om afstemningen foregår frit og retfærdigt. Der drejer sig dog kun om 100 observatører, heraf 60 parlamentarikere.
Behovet for uafhængige valgobservatører blev understreget i den hektiske slutspurt til valget.
Demokraterne havde fået mange nye vælgere til at melde sig, men Republikanernes svarede igen med en kampagne »mod stemmesnyd«, der ifølge netavisen Salon.com bragte Barry Goldwater-kampagnens metoder over for sorte vælgere i starten af 1960'erne. Republikanerne sendte deres folk ud til valgstederne, fx i Ohio, hvor man hyrede 3.600 valgovervågere og posterede dem især i distrikter med store sorte befolkningsgrupper som det centrale Cleveland. Dermed gjorde Republikanerne klar til systematisk at udnytte lovgivningens mulighed for at gøre indsigelse mod vælgere på valgstederne, navnlig i minoritetskvarterer i Kentucky, Nevada, South Carolina, Pennsylvania og Ohio (Salon.com, 29.10.04).
Disse og andre forsøg på at lægge hindringer i vejen for især sorte vælgere har ført til en række initiativer til overvågning af valget, bl.a. samarbejdet »Election Protection«, der har organiseret frivillige til at tage ud til valgstederne.