Socialistisk Information nr. 187 • juni 2004 Til SAP's Forside
Kuwaits regering har godkendt et forslag om, at kvinder skal have stemmeret og mulighed for at opstille som kandidater til parlamentsvalg.
Inden forslaget bliver lov, skal det dog godkendes i Nationalforsamlingen. I 1999 fremlagde emiren et dekret om stemmeret til kvinder, men dengang faldt forslaget, da islamistiske og konservative parlamentsmedlemmer i fællesskab afviste det.
Kuwaitiske kvinder anses for at være de mest frigjorte i regionen, men hidtil har de kun haft begrænsede demokratiske rettigheder. Kvinder i Kuwait kan arbejde som diplomater og kan have topstillinger inden for olieindustrien. 70 procent af dem, som gennemfører en højere uddannelse, er kvinder, og en del af dem bliver succesfulde erhvervsfolk. Men først i oktober sidste år blev det vedtaget, at dekan stemme til lokale valg.
I regeringens bemærkninger hedder det, at forslaget om at give kvinder ret til at stemme også til parlamentsvalg skal ses som en »påskønnelse af den vitale rolle, som kuwaitiske kvinder har i opbygningen og udviklingen af det kuwaitiske samfund«. Nu er det så spørgsmålet, om de 50 mænd i Nationalforsamlingen er af samme mening.
Hundredtusinder kom fra alle dele af USA for at sende et utvetydigt budskab til George Bush om, at de ikke vil tilbage til tiden med illegale aborter. »USA ud af min livmoder«, Det er dit valg, ikke deres«, »Min krop er ikke offentlig ejendom« – det var nogle af de paroler, der fyldte i demonstrationen den 25. april.
Den store opbakning afspejlede ikke alene en konkret protest mod de begrænsninger i abortretten, som Bush-regeringen har gennemført, men også en udbredt modstand mod den amerikanske regerings politik i det hele taget.
Arrangørerne ønskede imidlertid ikke at knytte nogen forbindelse mellem Bushregeringens anti-abortpolitik og andre spørgsmål som f.eks. retten til bøsseægteskab eller krigen i Irak. Deres budskab, som blev gentaget igen og igen fra talerstolen, var at det eneste håb var at vælge demokraten John Kerry til præsident til efteråret.
Staten Massachusetts begyndte som den første i USA at udstede vielsesattester til bøsser og lesbiske den 17. maj. Tusinder tog opstilling og festede foran rådhuset allerede aftenen før, mens de ventede på de første ægtepar. Samme dag organiserede fortalere for homoægteskaber solidaritetsaktioner over hele landet for at fejre denne sejr i kampen for civile rettigheder – og for at kræve samme ret i andre stater.
Modstandere af homoægteskaber er stadig fast besluttede på at rulle loven tilbage. Efter en kendelse sidste år fastslog, at par af samme køn skal nyde samme rettigheder som gifte ægtepar. begyndte politikere fra både demokraterne og republikanerne at arbejde for et tillæg til grundloven, som forbyder homoægteskaber. Tidligere i år blev en tillægslov vedtaget ved førstebehandling (af tre behandlinger). Selv om forbuddet tidligst vil kunne træde i kraft i 2006, er det et nederlag for retten til homoægteskaber.
MassEquality – en paraplyorganisation for bøsse- og lesbiske grupper – har i denne sag anlagt en klassisk lobbystrategi med vægt på juridiske spidsfindigheder og har valgt at støtte et kompromis under parolen: »nej til ægteskab, ja til registreret ægteskab«.
Regeringer og væbnede grupper har igangsat en krig mod menneskerettighederne, siger Amnesty International i forbindelse med udsendelsen af organisationens årsrapport den 26. maj.
Vold fra væbnede grupper og stigende vold fra regeringer har skabt det hårdeste pres på menneskerettighederne og den internationale lovgivning i 50 år. Det har ført til en verden i dyb splittelse, fyldt med mistillid og frygt.
Læs mere:
www.amnesty.dk/aararapport2004/.