Socialistisk Information nr. 181 November 2003                          Til SAP's Forside

REJSEBREV FRA TYRKIET

Modstand kan stoppe tyrkiske Irak-planer

I oktober vedtog det tyrkiske parlament på trods af store protester, at ville imødekomme USA’s ønsker om at sende tropper fra et muslimsk land til Irak. Beslutningen mødte stor modstand i Irak, og nu er det pludseligt helt uklart, om Tyrkiet overhovedet sender soldater til det kaos-hærgede naboland.

Af Oscar Reinquin

»Vi vil ikke være soldater for USA«, lød råbet i Ankaras gader, da det tyrkiske parlament i oktober vedtog at ville sende soldater til Irak. Fagforeninger, studerende og venstrefløjsorganisationer arrangerede i dagene omkring parlamentsbeslutningen et utal demonstrationer mod beslutningen. Over hele sommeren har det i den tyrkiske elite været diskuteret om man skulle imødekomme USA’s ønske om at sende tropper til Irak. Regeringen, der har været presset af en markant modvilje i befolkningen, havde håbet på at få en ’invitation’ fra det Irakiske Regeringsråd eller at FN ville blive enige om en resolution, der godkender USA’s besættelse af Irak.

På denne varme oktoberdag i Ankara var der ikke noget der tydede på, at FN kunne blive enige om en Irak-resolution. Og der var heller ikke noget der tydede på, at det af USA udnævnte Irakiske Regeringsråd ville udtale sin støtte til at der kommer tyrkiske tropper til landet. Tværtimod – og mod USA’s vilje – vedtog regeringsrådet selv samme dag en resolution der modsætter sig anvendelsen af tyrkiske tropper i Irak. Irakerne er ganske skeptiske over Tyrkiets interesser i landet, ligesom de 400 års osmannisk herredømme over Irak står klart i erindringen.

USA betaler godt

USA havde ellers gerne set et muslimsk lands deltagelse i besættelsen af Irak, og historien viser da også at Tyrkiet gerne stiller op for at støtte USA’s interesser i Mellemøsten – ikke mindst hvis der kommer nogle dollars på bordet. Denne gang tilbød USA et lån på 60 mio. kroner til Tyrkiet, hvis de ville være samarbejdsvillige med USA i Irak-spørgsmålet. USA udtrykte da også tilfredshed over det tyrkiske parlaments beslutning den 7. oktober om at sende tropper af sted. Parlamentets beslutning var udformet som en blankocheck til regeringen om at forhandle med USA om brugen af tyrkiske tropper i et år. Beslutningen siger intet om hvor mange tyrkiske soldater der skal af sted, hvilken kommando de vil høre under og hvor i Irak de skal anvendes.

For Tyrkiet handler beslutningen dog om langt mere end et velkomment lån. Ankara havde brug for at få genoprettet det varme forhold til Washington, der led skade da det tyrkiske parlament i marts afviste regeringens beslutning om at lade amerikanske tropper anvende tyrkisk jord i angrebet på Irak. Og endelig har Tyrkiet store interesser i at begrænse de irakiske kurderes indflydelse i det nye Irak og i at sikre et stærkt centralstyre i Bagdad. Det er disse anti-kurdiske argumenter regeringen har fremført overfor den tyrkiske befolkning.

»USA udtrykker irakernes vilje«

Den tyrkiske regering er dog ikke uberørt af den markante modstand mod beslutningen. Regeringens new-speak-udtalelser om at de tyrkiske ikke vil komme til at blive en del af besættelsen, men vil være i Irak for irakernes skyld, klinger særligt hult efter den modstand fra de irakiske politikere. Tyrkiets statsminister Recep Tayyip Erdogan er dog på det seneste begyndt at trække i land om beslutningen, og sige at hvis ikke det irakiske folk ønsker tyrkiske tropper så kommer der ingen tyrkiske tropper. Sidst i oktober sagde han ifølge det engelsksprogede dagblad Turkish Daily News: »Hvis vi er ønskede tager vi af sted, hvis vi ikke er ønskede tager vi ikke af sted« og tilføjede at USA’s anmodning var afgørende. Erdogan afviser dog at Iraks Regeringsråd skulle være i stand til at udtrykke irakernes vilje: »Den vilje, der er suveræn i det land (Irak) lige nu, er, som vi alle ved, USA’s vilje«. Endnu omgang new-speak, der understreger at Tyrkiets Mellemøstpolitik i høj grad er, at være USA’s forlængede arm.

Irakernes modvilje mod, at tyrkiske tropper kommer til Irak for at pleje Tyrkiets interesser, ser ud til at have gjort indtryk på USA. Efter at det overraskende lykkedes USA – uvist for hvor mange dollars – at få FN’s sikkerhedsråd til at legalisere besættelsen af Irak, har USA formentlig bedre chancer for at overbevise andre muslimske lande, som ikke vil være så uvelkomne i Irak, til at levere tropper til landet.

Hvis USA gentager irakernes modstand mod tyrkiske tropper overfor den tyrkiske regering, så vil de forstå det og holde tropperne hjemme. Spørgsmålet er så om USA vil acceptere, at Tyrkiet fortsat har tusinder soldater i den kurdiske enklave i det nordlige Irak, som afgjort er den del af Irak hvor de tyrkiske tropper er mest forhadte. Forud for parlamentsbeslutningen om at sende tropper til Irak underskrev Ankara og Washington en pagt om at stoppe den kurdiske oprørsbevægelse PKK’s aktiviteter i Nordirak.

 

Følg med hver måned: Abonnér!