Forsiden af det allerførste nummer af Socialistisk Information var prydet af en kampvogn, som masede sig hen over den polske oprørsbevægelse – fagforeningens Solidarnosc’ logo.

General Jaruzelskis militærstyre havde taget magten, og forfølgelsen af et af de mest afgørende oprørsforsøg mod de stalinistiske magthavere i et østland var sat ind og havde drevet oppositionen under jorden. Det illustreredes i tegningen på SI-forsiden ved, at »dråber« fra det kvaste logo dryppede ned »under jorden« og gendannede fagforeningens navn: Solidar…

Det var ingen tilfældighed, at netop denne sag kom på forsiden. For SI – som organ for en trotskistisk bevægelse – var netop solidariteten dengang med og støtten til folk, der gør oprør mod magthaverne i både Øst og Vest afgørende. Og det har også siden været et gennemgående træk ved bladet.

Igennem de tyve år, der siden er gået, har SI – med vekslende udgivelsesfrekvens og siden 1991 som månedsblad – fulgt og kommenteret udviklingen ikke bare på venstrefløjen, men også i verdens brændpunkter.

Et af dem – Mellemøsten – har netop i disse dage igen pådraget sig en særlig aktualitet. Lederen af den militære operation, der foregår i øjeblikket i de palæstinensiske byer – »gen«besættelse af Gaza og Vestbredden – er Ariel Sharon. Og for præcis tyve år siden var han i disse dage i fuld gang med at forberede en anden krig – nemlig invasionen af Libanon, og hvad der siden skulle føre til uddrivelsen af PLO fra Beirut og til massakrerne i flygtningelejrene Sabra og Shatila.

Her tyve år efter står Sharon igen i spidsen for en militærmaskine og har iværksat endnu et skridt i retning væk fra en fredsløsning i Mellemøsten, hvis rækkevidde for stabiliteten i hele området er uoverskuelig. Både blandt israelerne og palæstinenserne er der nemlig folk, som sætter sig ud over magthaver-spillet på begge sider – og SI har igennem alle sine hidtidige tyve år været et forum for »dissidens« og vil også være det fremover.

SI blev »født« som resultat af en sammenlægning mellem SAP og den trotskistiske tendens i VS, Revolutionære Socialister. Som ethvert blad har SI fungeret som et »spejl« af den politiske virkelighed med dens store og små begivenheder: Sammenbruddet i Øst, krigen i eks-Jugoslavien, konflikterne i Latinamerika og Europa, globalisering og EU, USA og oprustningen – for blot at nævne nogle på det store verdenskort.

Også udviklingen på venstrefløjen har læserne kunnet følge i SI, hvad man også vil kunne fremover – både i den trykte udgave og på »nettet«. Og netop trådt ind over tærsklen til det 21. århundrede rejser der sig nye udfordringer for bladet – nemlig at modernisere og »trimme« publikationen til de nye tekniske muligheder og læsernes behov. Her står SI med en varm udfordring til nytænkning og fantasi… efter at være sluppet igennem teenage-årene!