Da CIA var Bin Ladens arbejdsgiver

USA har ikke altid frygtet og bekæmpet fundamentalistiske terrorister. Da det gjaldt den kolde krig mod Sovjetunionen var USA tværtimod dybt involveret i at finansiere, udruste og træne en fundamentalistisk hær i Afghanistan.

Af Norm Dixon

I april 1978 greb Afghanistans Folkedemokratiske Parti (PDPA) magten i Afghanistan som reaktion på, at landets undertrykkende regering var begyndt at slå ned på partiet. PDPA havde et program for radikale jordreformer til fordel for småbønderne, faglige rettigheder, øget uddannelse og socialvæsen, lighed for kvinderne og adskillelse af kirke og stat. PDPA gik også ind for stærkere forbindelser til Sovjetunionen.

Denne politik vakte raseri blandt de rige, halvfeudale godsejere, de muslimske religiøse overhoveder – mange mullaher havde også store jordbesiddelser – og stammelederne. De begyndte omgående at organisere en modstandskamp mod regeringens progressive tiltag, under dække af at forsvare islam.

Washington frygtede en udbredelse af den sovjetiske indflydelse og endnu mere, at den nye regerings radikale eksempel skulle brede sig til kræfter hos USA's allierede i Pakistan, Iran og Golfstaterne, og tilbød derfor straks støtte til de afghanske mujahediner, som denne »kontra«-styrke blev kaldt.

Efter en intern magtkamp i PDPA i december 1979, hvor regeringschefen blev væltet, rykkede tusinder af sovjetiske tropper ind i landet for at hindre det nye styres fald. Det satte kun yderligere gang i den brogede skare af fundamentalistiske fraktioner. Deres reaktionære jihad fik nu legitimitet som en »national befrielseskamp« i mange afghaneres øjne.

Sovjetunionen trak sig til sidst tilbage fra Afghanistan i 1989, og mujahedinerne erobrede hovedstaden, Kabul, i 1992.

Brzezinskis plan

I årene fra 1978 til 1992 pumpede USA's regering mindst 6 milliarder dollar – ifølge visse vurderinger endda hele 20 mia. dollar – ind i bevæbning, uddannelse og træning af mujahedin-fraktionerne. Andre vestlige regeringer og det olierige Saudiarabien stillede med lige så meget. Velhavende arabiske fanatikere – heriblandt Osama bin Laden – sørgede for yderligere millioner.

Washingtons politik i Afghanistan blev formet af præsident Jimmy Carters nationale sikkerhedsrådgiver, Zbigniew Brzezinski, og blev fortsat af hans efterfølgere. Hans plan gik langt ud over blot at tvinge de sovjetiske tropper til at trække sig ud. Det større mål var at fremme udviklingen af en international bevægelse, der kunne sprede islamisk fanatisme ind i de muslimske centralasiatiske sovjetrepublikker og dermed destabilisere Sovjetunionen.

Brzezinskis store plan var sammenfaldende med den pakistanske militærdiktator General Zia ul-Haqs egne ambitioner om at dominere regionen.

Washingtons foretrukne mujahedin-fraktion var en af de mest yderliggående, anført af Gulbuddin Hekmatyar, som i 1970'erne var kendt for at kaste syre i ansigtet på kvinder, der nægtede at bære slør. Efter mujahedinerne indtagelse af Kabul i 1992 lod Hekmatyars styrker amerikansk leverede missiler regne over byen – med 2.000 civile dødsofre til følge – indtil den nye regering gik med til, at han skulle være statsminister. Osama bin Laden var en nær samarbejdspartner for Hekmatyar og hans fraktion.

Hekmatyar var også berygtet for sin rolle i dyrkning og smugling af opium. Samtidig med CIA's støtte til mujahedinerne fik narkohandlen et kraftigt opsving. På to blev den afghansk-pakistanske grænse verdens største kilde til heroin, som bl.a. forsynede 60% af USA's narkomaner.

Rekrutterede bombemænd

Ifølge Ahmed Rashid, korrespondent for Far Eastern Economic Review, lovede CIA-chefen William Casey i 1986 støtte til et gammelt forslag fra CIA's pakistanske modpart, Inter-Service Intelligence Directorate (ISI): at rekruttere krigere fra hele verden til den afghanske jihad. Mindst 100.000 islamiske aktivister strømmede til Pakistan mellem 1982 og 1992 (ca. 60.000 gik på fundamentalistiske skoler i Pakistan uden nødvendigvis at deltage i kampene).

John Cooley, fhv. journalist ved den amerikanske tv-station ABC og forfatter til Unholy Wars: Afghanistan, America and International Terrorism, har afsløret, at muslimerne rekrutteret i USA blev sendt til Camp Peary, CIA's spiontræningslejr i Virginia, hvor unge afghanere, arabere fra Egypten og Jordan og endda visse afrikansk-amerikanske »sorte muslimer« fik undervisning i »sabotagefærdigheder«.

Den 1. november 1998 skrev det britiske dagblad The Independent, at en af de anklagede for bombeangrebene på USA's ambassader i Kenya og Tanzania samme år, Ali Mohammed, havde uddannet »Bin Ladens agenter« i 1989. Disse »agenter« blev rekrutteret på Al Kifah Refugee Centre i Brooklyn, New York, fik paramilitær træning i New York-området og blev så sendt til Afghanistan med amerikansk støtte for at slutte sig til Hekmatyars styrker. Mohammed var medlem af hærens elitestyrke de Grønne Baretter.

Programmet var ifølge The Independent en del af en regeringsgodkendt plan ved navn »Operation Cyclone«.

I Pakistan blev rekrutter, penge og udstyr fordelt til mujahedin-fraktionerne af en organisation, der var kendt som Maktab al Khidamar (Tjenestekontoret, MAK).

MAK var en facade for ISI, det pakistanske CIA. ISI var den første modtager af den langt overvejende del af CIA's og Saudiarabiens hemmelige bistand til de afghanske kontraer. Bin Laden var en af de tre, der styrede MAK, og i 1989 overtog han den generelle ledelse af MAK.

Blandt dem, Mohammed havde trænet, var El Sayyid Nosair. Denne blev i 1995 fængslet for drabet på den israelske højrefløjs-rabbiner Meir Kahane og for en sammensværgelse med to andre om at sprænge vigtige bygninger i New York, herunder World Trade Center i 1993.

The Independent anså det også for sandsynligt, at Sheikh Omar Abdel-Rahman, en egyptisk religiøs leder, som også blev fængslet for sprængningen af World Trade Center i 1993, også var med i Operation Cyclone. Han rejste ind i USA i 1990 med CIA's godkendelse. En fortrolig CIA-rapport konkluderede, at CIA var »delvist kunne bebrejdes« for World Trade Center-eksplosionen i 1993, skrev The Independent.

Terrorens pengemaskine

Saudiaraberen Osama Bin Laden ankom til Afghanistan for at slutte sig til jihaden i 1980. Han specialiserede sig i at rekruttere, finansiere og træne de formentlig 35.000 ikke-afghanske lejesoldater, som gik med i mujahedinerne.

Bin Ladens far havde som saudiarabisk minister for offentlige arbejder skaffet sin families private byggefirma lukrative kontrakter og dermed gjort det til verdens største. Indtil 1994, hvor Osama Bin Laden gjorde oprør mod USA's tilstedeværelse i Saudiarabien, havde han adgang til afkastet fra dette forretningsimperium.

Milt Bearden, som var CIA's chef i Pakistan fra 1986 til 1989, har over for The New Yorker (24.1.2000) indrømmet, at han godt var klar over, at Bin Laden opererede i området og var med til at skaffe 200-300 millioner dollar om året til finansiering af krigen.

I 1986 hentede Bin Laden tungt bygge- og anlægsudstyr fra Saudiarabien til Afghanistan. Ved hjælp af sin store viden om bygningsteknik (en grad som civilingeniør) byggede han »træningslejre«, hvoraf nogle var gravet dybt ind i bjergskråningerne, og anlagde veje ud til dem.

Disse lejre, som Washington nu kalder »terrorist-universiteter«, blev bygget i samarbejde med ISI og CIA. De afghanske kontrasoldater, inklusive de titusinder af lejesoldater rekrutteret og finansieret af Bin Laden, blev udrustet med våben af CIA. Pakistan, USA og Storbritannien leverede militære undervisere.

Tom Carew, en tidligere soldat i det britiske SAS-korps, der hemmeligt kæmpede for mujahedinerne, fortalte den 13. august 2000 til det britiske dagblad Observer, at »amerikanerne var meget interesserede i at lære afghanerne by-terrorisme-teknikker – bilbomber osv. – så de kunne slå til mod russere i de større byer […] Mange af dem bruger i dag deres viden og ekspertise til at føre krig mod alt det, de hader«.

Al Qaeda (Basen), Bin Ladens organisation, blev oprettet i 1987-88 for at drive lejrene og andre kommercielle virksomheder. Den er et stramt styret kapitalistisk holdingselskab, men et, der forener en lejesoldatstyrkes operationer og de relaterede logistiske tjenester med »lovlige« forretningsaktiviteter.

Bin Laden har blot fortsat det arbejde, han blev sat til at gøre i Afghanistan i 1980'erne: at finansiere, brødføde og optræne lejesoldater. Det eneste, der har ændret sig, er hans primære kunde. Dengang var det ISI og bag scenerne CIA. I dag bruges hans tjenesteydelser hovedsagelig af det reaktionære taleban-regime.

Fra USA's ledere høres ingen selvkritik. Som Zbigniew Brzezinski siger: »Hvad var vigtigst i verdens syn på historien? Talebanerne eller Sovjetimperiets fald? Nogle ophidsede muslimer eller befrielsen af Centraleuropa og afslutningen af den Kolde Krig?«

Ovenstående er uddrag af en artikel i Green Left Weekly (Australien) 19.9.2001.

Følg med hver måned: 4 numre for kun 20 kroner!