Liberalisme, mindsteløn og integration

Fagforeninger, mindstelønninger og understøttelse holder indvandrere og flygtninge ude fra arbejdsmarkedet. Sådan lyder det hyppigt citerede budskab fra Mehmet Necef, kultursociolog fra Syddansk Universitet. Men en helt individuel løndannelse uden mindsteregler, i et samfund med diskrimination, vil i stedet for integration føre til segregation, hvor folk med indvandrerbaggrund får ansættelse i specielle nicher, hvor danskere ikke ønsker at blive ansat. Det ses allerede i dag inden for nogle industrier eller med de små kiosker og grønthandlere.

Af Martin Hammer

»Det arbejde, som en ufaglært indvandrer eller en ufaglært dansker kan præstere, svarer ikke til mindstelønnen. Minimumslønnen i Danmark er politisk bestemt. Fagforeninger og arbejdsgiverforeningen kommer sammen og laver en overenskomst. Det er ikke markedskræfterne, der bestemmer, hvad minimumslønnen skal være, det er en politisk beslutning. Og for en del danskere og en del indvandrere svarer det, de kan præstere – det, de kan producere – i løbet af en time, ikke til minimumslønnen.«

Sådan angriber Mehmet Ümit Necef, Syddansk Universitet i Odense, fagforeningerne og de sociale ydelser for at holde flygtninge og indvandrerne ude fra det danske samfund, her citeret fra et interview i P1’s Indblik den 26. marts 2001.

Derfor skal minimumslønnen sættes ned og både dagpengesatsen og kontanthjælpen skal følge med ned, således at der stadig er et økonomisk incitament til at gå på arbejdsmarkedet.

Dette er kendte toner fra den borgerlige lejr. Det kan måske undre, at tonerne i dette tilfælde kommer fra en kultursociolog, der selv er indvandrer.

»Det er ikke diskriminationen, men disse incitaments- og strukturproblemer, der er den afgørende årsag til indvandrerens stilling på arbejdsmarkedet,« mener Necef videre i Rockwoolfondens nyhedsbrev fra januar 2001.

Prisbelønnet

Dette var måske også grunden til, at han i 1999 modtog Adam Smith-prisen af præsidiet for Libertas. I begrundelsen hedder det blandt andet:

»Necef har konsekvent argumenteret for, at de største problemer i flygtninge- og indvandrerpolitikken ikke er antallet personer, der kommer til Danmark, men derimod den danske socialstats hæmmende arbejdsmarkeds-, social- og skattelovgivning. Således afviser Necef, at den høje ledighed blandt flygtninge og indvandrere primært skyldes diskrimination på arbejdsmarkedet – som den traditionelle indvandrerlobby hævder – men derimod skyldes et ufleksibelt og gennemreguleret arbejdsmarked og et social- og skattesystem, som kraftigt reducerer incitamenterne til at blive selvforsørgende.«

Følg med hver måned: 4 numre for kun 20 kroner!