AF Ebbe Rand Jørgensen

Landsmødet skal tage stilling til mange andre emner end fremtidig organisering. Der skal diskuteres arbejdsplan og principprogram.

– Programmet trænger til at blive strammet op, fortæller Rasmus Nielsen, der i øvrigt træder ud af bestyrelsen til sommer. Som forhenværende 3.G’er, viger han for nye kræfter. Vedtægterne er indrettet, så udskiftningen af bestyrelsen først sker flere måneder efter landsmødet, af hensyn til arbejdsrytmen på skolerne med eksamensræs m.m.

Men forslag om en nedlæggelse af DGS og dannelse af en ny organisation sammen med Gymnasieelevernes Landsorganisation (GLO) kommer til at sætte sit præg på mødet, og det vækker ikke udelt begejstring hos Rasmus:

– Et af problemerne er, at vi diskuterer det her i stedet for at diskutere elevernes vilkår. Sammenlægningsplanerne kommer til at overskygge alt. Debatten har kørt på hvert eneste landsmøde i tre år, siger han.

Til gengæld er der en reel chance for at få afsluttet diskussionen og taget en beslutning:

– På sidste landsmøde vedtog vi en udtalelse om, at vi bliver nødt til at tage en beslutning nu. Så jeg tror, at det bliver det sidste landsmøde, hvor man skal bruge tid på det her.

Diskussionen bliver ikke helt nem. Faktisk er bestyrelsen delt i to grupper på spørgsmålet.

Problemet er, hvad man skal stille op med den konkurrerende, »borgerlige« organisation GLO. Denne blev – som modspil til det »venstreorienterede« DGS – dannet i firserne af nogle folk med tilknytning til de borgerlige partiers ungdomsorganisationer.

– Da »Sorte Bertel«, som han blev kaldt (Bertel Haarder), var undervisningsminister, forstod han at udnytte GLO. Han kunne hver gang forsvare sine »reformer« med, at eleverne på gymnasierne, dvs. GLO, bakkede dem op. Det kunne han gøre, fordi DGS altid har sagt, at vi ikke vil sidde med ved bordet og være med til at bestemme, hvor nedskæringerne skal laves, fortæller Rasmus om GLO’s rolle.

Men siden har tiderne ændret sig:

– GLO har på det senere været lidt mere moderate, måske fordi DGS også har været lidt mere moderate, forklarer Rasmus.

Jorden er tilsyneladende gødet for en sammenlægning af de to organisationer. Det er netop, hvad den ene gruppe i DGS’ ledelse går ind for, eller rettere nedlægning af begge og dannelsen af en helt ny, fælles organisation. Landsmødet skulle så vedtage at nedlægge DGS, hvilket – som vedtægterne kræver – skal bekræftes på et efterfølgende landsmøde. Det forlyder nemlig, at GLO på sit landsmøde ugen efter vil nedlægge sig selv.

Rasmus hører til den del af bestyrelsen, der ikke synes, at det er en god idé.

– Det, jeg ser som problemet, er, at GLO står så svagt i øjeblikket, at de virkelig er nede og skrabe bunden, mens DGS fungerer rigtig godt, og vi får enormt meget presseomtale hele tiden. Hvis man lægger dem sammen, vil det hovedsageligt være DGS’ principper, der bliver gældende i den nye organisation. Den nye organisation vil komme til at ligne DGS, og så frygter jeg, at man vil lave et borgerligt initiativ igen og så splitte ud. Og så kan man blive ved at bruge tid på det i hundrede år.

– Jeg tror mere på perspektivet om at gøre DGS til en reel kamporganisation og ad den vej få overbevist folk om, at DGS er den bedste organisation. Så må det være »Survival of the fittest«, så må GLO lide døden.

Og Der er gode argumenter for, at det er GLO, der ikke har fremtiden for sig efter Rasmus’ mening:

– Officielt skulle de have 1.800 medlemmer. De kører nemlig med individuelt medlemskab, hvor vi kører med kollektivt medlemskab. Det er elevrådene på de enkelte skoler, der melder sig ind i DGS. 1.800 medlemmer lyder af meget, men da de havde deres elevkonference, var der kun 22 deltagere inklusiv bestyrelsen, hvor vi var 80-90 deltagere på vores aktivitetskonference, og vi repræsenterede langt flere skoler.

– Det hænger sammen med, at hvor DGS lægger vægt på det uddannelsespolitiske, så har GLO sådan nogle populistiske initiativer, bl.a. DM i gymnasie-Trivial Pursuit og DM i gymnasie-rock, hvor finalisterne vinder billetter til Midtfyns-festival. Der får de mange mennesker ind, som ikke er aktive overhovedet.

DGS har ikke brug for at arrangere Trivial Pursuit-konkurrencer. De har nok at gøre med mere reelle problemer for gymnasieeleverne. Et af dem er manglen på boliger til unge. Det gælder ikke mindst i København, hvor den politik, som føres på rådhuset direkte forringer forholdene for de unge.

– Vi havde en happening for en måned siden på Rådhuspladsen, og selv om vi ikke var mere end et par hundrede har vi fået rimelig god omtale, fortæller Rasmus.

Aktionen blev fulgt op af en demonstration på Rådhuspladsen torsdag den 1. marts, arrangeret sammen med andre ungdoms- og elevorganisationer.

– Der er lagt op til, at man vil fjerne 15.500 små boliger. Der skal ske sammenlægninger, så kommunen kan få nogle »ressourcestærke« personer ind i stedet for fattige studerende. Situationen bliver endnu mere grotesk, når man tænker på, at der i år ved studiestart var 6.000, der manglede en bolig. Vi stiller krav om, at der bygges 5.000 nye boliger, som studerende kan betale, og at sammenlægningerne stoppes.

Rasmus fortæller, at DGS også deltog i demonstrationerne i forbindelse med gymnasielærernes overenskomstforhandlinger i foråret 1999. Her støttede man lærerne, der fik overenskomsten trukket ned over hovedet på trods af et flertal på 96 procent imod.

– Det er stadig noget, vi beskæftiger os meget med, fordi overenskomsten lægger op til en stærk decentralisering, hvor man lægger det ud til amterne at tage de økonomiske beslutninger. Men også at man kommer til at få et arbejdsgiver-arbejdstagerforhold mellem rektor og lærer. I sin yderste konsekvens kan det betyde, at den enkelte lærer skal sidde og forhandle med rektor om lønnen.

Et andet vigtigt spørgsmål for DGS er arbejdsmiljøet:

– Vi har lige haft en konference på Sorø Akademi om det sociale klima i gymnasiet. Det er f.eks sådan noget som karakterræset. DGS er imod karakterer – altså talkaraktererne, fordi vi synes, det er uretfærdig måde at bedømme folk på. Det er nærmest et lotteri.

Rasmus og DGS har ikke meget til overs for den nye lov om arbejdsmiljø for studerende.

»Der står ikke rigtig noget som helst i den. I paragraf 1 står der, at det er op til skolens ledelse at sørge for, at der er ordentlige forhold. Der står ikke noget om konkrete krav, f.eks. hvor varmt der skal være i lokalerne. Vi havde faktisk en sag i dag fra Aurehøj, hvor der var 14-15 grader, fordi varmeanlægget var gået i stykker. Vi kunne ikke gøre noget.«