ATTAC Frankrig var en af hovedkræfterne bag mobiliseringen over for EU-topmødet i Nice. Her er kravene, som bevægelsen mobiliserede for:

• for en europæisk monetær politik orienteret mod vækst og beskæftigelse, hvilket går via et opgør, i traktaterne, med den Europæiske Centralbanks Uafhængighed og indførelse af demokratisk kontrol med den;
  
• for en komplementær reform af traktaterne, hvorved den økonomiske og sociale sammenhængskraft sættes over konkurrenceprincippet;
  
• for et opgør med Stabilitetspagten, som er en veritabel strukturtilpasningsplan anvendt på Unionen;
  
• imod ansøgerlandenes forpligtelse til at underkaste sig de nyliberale normer, man vil påtvinge dem;
  
• for beskyttelse af princippet om offentlig service, som Kommissionen forsøger at afskaffe under henvisning til »konkurrencen«;
  
• for eftergivelse af den tredje verdens gæld til EU-medlemslandene;
  
• imod enhver ny beføjelse til Kommissionen i de internationale handelsforhandlinger;
  
• for et krav om, at den internationale handel respekterer de grundlæggende rettigheder og, i samme forbindelse, for en fuldstændig fjernelse af uddannelse, sundhed og kultur fra de emner, der kan diskuteres i WTO;
  
• for beskyttelse af det lokale landbrug i Unionen og imod refusionerne til landbrugseksporten;
  
• for et ægte økonomisk, socialt og kulturelt partnerskab med tredjelandene i Syd og dermed imod planerne om frihandelszoner med Middelhavslandene og Mercosur-landene, som kun vil være til fordel for de stærkeste (lande eller samfundsgrupper);
  
• for oprettelse af et demokratisk betænkningsorgan mellem EU og Afrika, som hurtigst muligt kan udarbejde en strategi, på basis af gensidig respekt, til fremme af solidarisk udvikling og ligeværdig handel;
  
• for en Tobin-zone i Europa;
  
• for en resolut indsats imod finansverdenens lovløse tilholdssteder – skatteparadiser og lignende, som rutinemæssigt benyttes af europæiske industri- og finansinteresser. Man kan passende starte med dem, der ligger i Europa;
  
• for et forbud imod den verdensomspændende brug af bekvemmelighedsflag og mod europæiske skibsrederes og befragteres brug af det;
  
• for fri bevægelighed for mennesker og ideer inden for EU, for tildeling af sociale rettigheder til alle arbejdsmigranter og for udvidelse af de borgerlige rettigheder til dem, der bosætter sig varigt;
  
• og, i det hele taget, for en ægte europæisk social politik, der trækker rettighederne opad i stedet for at trække dem massivt nedad.