Mens vesten fokuserer på syv europæiske gidsler, driver den filippinske hær en halv million civile på flugt og opildner etniske modsætninger i et forsøg på at kvæle uafhængighedsbevægelse.

Af Thomas Eisler

Den internationale presse fokuserede kortvarigt på situationen i den sydlige del af Filippinerne, da 21 personer, heraf 7 europæere, blev taget som gidsler af oprørsbevægelsen Abu Sayyaf i slutningen af april. Kort før den af pressen omtalte gidseltagning eskalerede den væbnede konflikt i Mindanao, mellem den stærkeste muslimske oprørsbevægelse, MILF, og regeringen.

Ifølge den filippinske hær er 250.000 civile drevet på flugt, mens NGO’er anslår det til at være omkring det dobbelte. Dermed er en egentlig borgerkrig i hele Mindanao blevet en realitet.

Den muslimske befolkning i Mindanao er gennem århundreder forsøgt besejret. Først var det kolonimagterne Spanien og USA, og i dag er det den filippinske stat, der vil sikre sig kontrollen over Mindanaos territorium og ressourcer.

I Mindanao udgør den muslimske befolkning i dag omkring 35 procent af de ca. 17 millioner indbyggere. MILF’s krav er en selvstændig islamisk stat, der dækker de områder, hvor der er flertal for det.

Det er regeringens bevidste politik at skabe splittelse mellem kristne og muslimer for at kunne retfærdiggøre undertrykkelse og krig mod den muslimske befolkning. Optrapningen af krigen er med til at øge spændingerne mellem kristne og muslimer og får katastrofale følger for befolkningen. Det er også virkningen af såvel Abu Sayyafs som ekstremistiske kristne gruppers terroristiske aktioner.

MILF fordømmer Abu Sayyafs aktioner og ønsker i modsætning til Abu Sayyaf, at muslimerne kan leve i fred sammen med den øvrige befolkning. Men selv om MILF i dag har et flertal af progressive i sin ledelse og samarbejder med kommunistiske organisationer, der er domineret af kristne, risikerer organisationen at blive påvirket politisk i fundamentalistisk retning, hvis det lykkes regeringen, Abu Sayyaf og de fundamentalistiske kristne grupper at skabe had mellem de forskellige religiøse og etniske grupper.

Revolutionært Arbejderparti (RPM-P), der har tilknytning til Fjerde Internationale, arbejder for en fælles kamp, der forener kristne, muslimer og oprindelige stammer. Alle har de interesse i, at det er befolkningen selv, der bestemmer over territoriet og ressourcerne. Kun således kan der sikres ordentlige livsbetingelser. Det betyder også retten til selv at bestemme, hvilket styre der skal være. Derfor er kampen for sociale og materielle rettigheder knyttet til retten til egen styreform.

For at opnå fred på længere sigt kræves der en anerkendelse af såvel den muslimske befolkning som de oprindelige stammers ret til selvbestemmelse. Dette ville samtidig betyde, at inden- og udenlandske selskaber skulle opgive at få fri adgang til øens ressourcer, og at USA måtte opgive at bruge øen som udgangspunkt for militære operationer, sådan som det tillades i en nylig indgået militær samarbejdsaftale mellem USA og Filippinerne. Den filippinske regering udfører bare det beskidte arbejde for at sikre den internationale kapitals interesser strategisk og økonomisk.

NGO’er og græsrodsorganisationer, der dækker alle religiøse grupper, er gået sammen for at afhjælpe nøden for de mange flygtninge. Samtidig vender de sig mod krigen og kræver, at den bliver stoppet nu.

For at presse den filippinske regering og bringe civilbefolkningens lidelser til ophør, er der behov for, at der skabes international opmærksomhed på krigen i Mindanao og støtte til kampen mod krigen.

Skriv til den filippinske præsident, Joseph Ejercito Estrada, og kræv et øjeblikkeligt stop for krigen, på adressen: erap@erap.com

Introduktionstilbud: Fire måneders Socialistisk Information for kun 20 kr.!