For et par måneder siden mistede Peter Brixtofte sin post som skatteordfører for Venstre. Det gjorde han, fordi han går ind for en sænkning af skatter og afgifter, der skal erstattes af større kontingenter til a-kassen. Hans partiformand, Anders Fogh Rasmussen, tog afstand fra udtalelserne, men Brixtofte gentog - med rette - at det altid havde været Venstres politik. Problemet er bare, at lige nu passer det ikke ind i Venstres taktik.

Brixtoftes forslag

Anledningen til Brixtoftes udspil er, at Danmark har aftalt med EU, at den danske særregel om, at danske rejsende først kan tage større mængder cigaretter og spiritus med hjem fra rejser til andre EU-lande, når de har været ude af landet i mindst 24 timer, skal ophæves om fire år (1.1.2004). Efter den dato kan enhver tage 10 liter spiritus og 800 cigaretter med hjem til eget forbrug. Ifølge Brixtofte vil det give et voldsomt løft i importen til Danmark, fordi både afgifter og moms er markant lavere i andre EU-lande. Derfor mener han, at såvel moms som afgifter skal sænkes i et omfang, der ifølge Skatteministeriet giver et tab for den danske statskasse på 150 milliarder. Hvis det samme beløb skal skaffes ved, at kontingentet til a-kasse sættes op, vil hvert medlem få en ekstraregning på ca. 3.000 kr. om måneden!

I årevis har danskeres indkøbsture i Tyskland været en folkesport, og handlende på den danske side af grænsen har klaget deres nød. Problemet er ikke nyt og ifølge skatteministeren heller ikke voksende. I sagens natur (varerne er håndbagage, der ikke registreres) findes der ingen præcise tal, men ifølge Ole Stavad har undersøgelser vist, at danskere ad denne vej køber for ca. 1 milliard kroner mere, end tyskere køber i Danmark. Til gengæld mener han, at det opvejes i »grænsehandelen« i forhold til Sverige og Norge, hvor svenskere og nordmænd køber ind for 1 milliard mere, end danskere gør i Norge og Sverige.

Ifølge Institut for Grænsehandelsforskning, der har undersøgt emnet i foråret 99, køber danskerne nu ind for ca. 3,3 milliarder kr. om året i Tyskland direkte over landegrænsen. Det er under 1% af den samlede detailhandel i Danmark (selv om det for øl alene er 20% af det samlede forbrug i Danmark, der skaffes ad denne vej)

Alligevel er det gang på gang grænsehandelen i Tyskland, der bliver fokus for de politiske krav om sænkning af de danske afgifter til EU-niveau..

Da Folketinget i oktober havde sagen på dagsordenen, kom også momsen i fokus. Det skyldes, at den danske moms på 25 % er markant højere end i de fleste EU-lande, hvor »der er en aftale i EU om, at 15% moms er minimum generelt set« (ifølge økonomiministeren). Tyskland har f.eks. en moms på 16% (og kun 7% på madvarer). Her er argumentet så, at momsen må sænkes i Danmark for at undgå, at stadig flere køber dagligvarer i udlandet - og hvis handelen over internettet slår an, kan varerne på en enkel måde bestilles også meget længere væk end Tyskland, og de kan sendes hertil uden betaling af danske skatter og afgifter.

Problemet er, at for hver procent, den danske moms sættes ned, mister statskassen 4 milliarder kroner.

Derfor har efterårets gentagne spørgsmål til Brixtofte og hans meningsfæller været: Hvordan skal det hul i statskassen så dækkes? Gennem andre skatter eller ved nedskæringer på velfærden?

Indtil nu har svaret fra den borgerlige opposition været et klart: »hverken eller«!

Nu er velfærd jo et begreb, der kan gradbøjes og også bliver det. Både Venstre og konservative foreslår bl.a. lavere satser og kortere periode med dagpenge uden at kalde det forringelse af velfærden. Desuden kræver de borgerlige gang på gang større brugerbetaling, der i deres ordbog ikke er en skat. For dem, der skal betale, er forskellen den samme.

Hertil kommer standardsvaret: Udlicitering, der ifølge Venstre vil spare det offentlige for »mange milliarder kroner« (Venstres ordfører Charlotte Antonsen i Folketinget). Endelig bekender disse partier sig entydigt til det, nogle økonomer kalder for »mulepose-teorien«. Den går ud på, at når hesten får godt med foder i posen, vil der altid falde krummer af til spurvene. I politikersprog hedder det, at hvis bare arbejdsgiverne kan tjene gode penge, så bliver der også råd til velfærd til resten af befolkningen. Deres konklusion er derfor, at skatten på kapitalgevinster skal være så lille som muligt.

Regeringen, og dermed Socialdemokratiet, er langt hen ad vejen enig med den borgerlige opposition. Den ny efterløn indeholder f.eks. en kraftig stigning i kontingenterne til a-kassen, der administrerer efterlønnen. I år har bidraget fra den enkelte været på 184 kr. om måneden, og det stiger fra nytår med yderligere 101 kr. uanset indkomst - en klart asocial beskatning.

Hertil kommer forslagene om brugerbetaling på hjemmehjælp og 10% højere betaling i daginstitutionerne over 3 år.

Regeringen er også parat til at lempe skatterne på de dominerende varer i grænsehandelen, dvs. cigaretter (hvor afgiften i dag er 92 på hver smøg) og øl (hvor afgiften i dag er 84 øre mere pr. flaske i Danmark end i Tyskland.

Samtidig sælger regeringen ud af offentlig ejendom for milliarder (den direkte privatisering) og i kommunerne åbnes der for mere udlicitering (den indirekte privatisering) - mange steder med aktiv tilslutning fra SF.

Det nye fra SF er, at de vil have, at EU indfører fælles mindstesatser for en række skatter, bl.a. selskabskatten, en række miljøafgifter og giftskatterne.

Enhedslisten er enig i indholdet i SF’s forslag, men er imod, at det skal kunne vedtages i EU, som SF foreslår. Argumentet er, at hvis vetoretten opgives på det punkt, vil det åbne op for EU-beslutninger på andre dele af skatte- og afgiftspolitikken.. Men hvad er så alternativet?

Det første og korteste svar på truslen om harmoniseringen af skatter i EU på et lavere niveau end i dag er, at EU skal rulles tilbage, herunder at regeringen skal opsige aftalen med EU om lempelse af grænsehandelen om fire år.

Det næste svar er, at skatterne i højere grad skal tages fra områder, der i dag er skattefri. Det gælder f.eks. de enorme gevinster ved hussalg, der i dag går direkte i sælgernes lomme, selv om det er værdistigninger, der alene er skabt af samfundet gennem øget vækst og stigende efterspørgsel efter boliger. Og her er virkelig penge at hente. Set under et er ejerboligerne i gennemsnit steget med 7% om året i de sidste 50 år - hvert år.

Det tredje svar er, at skatten på profit skal forhøjes. Dels ved at selskabsskatten sættes op, dels ved at områder, der slipper særlig billigt i dag, skal betale mere i skat. Det gælder f.eks. de enorme gevinster ved udvindingen af olie og gas i Nordsøen. Her ligger den danske beskatning langt under andre EU-landes. Netop det område er undersøgt i den helt nye rapport fra de økonomiske vismænd, hvor de meget diplomatisk siger, at sammenlignet med skatten på olie og gas i Holland, Norge og Storbritannien »forekommer den danske beskatning på ingen måde hård.« Det betyder, at den danske statskasse kunne få 4 milliarder mere om året, hvis skatten bare var lige så høj som i Holland

Det fjerde svar er, at når virksomheder truer med at flytte derhen, hvor skatten er den laveste, så kan det kun stoppes ved, at de på samme tid presses fra begge sider - fra neden ved aktiv modstand fra arbejderne og deres organisationer, og fra oven ved politiske indgreb mod kapitalens frie bevægelighed.