Det var ved krigens start Enhedslisten og DKPml, der tog initiativ til dannelsen af »Fællesinitiativet mod NATOs krig«. Og i parolegrundlaget for den første demonstration blev det slået fast, at man ikke bare krævede NATOs bombninger stoppet, men også stillede nogle krav til konfliktens løsning, nemlig et stop for den etniske udrensning og selvbestemmelsesret for Kosova. Grundlaget pegede samtidig på vejen til en langsigtet løsning – med parolen om en støtte til den demokratiske opposition i Jugoslavien.

Dette grundlag var kun i al hast diskuteret med DKPml, uden at der havde været mulighed for nogen form for drøftelser med de øvrige organisationer, der tilsluttede sig initiativet. Så på det første møde efter den første demonstration var der et naturligt ønske om at diskutere grundlaget.

Problemet viste sig at være, at de kræfter, der hurtigst havde mobiliseret til krigsmodstanden, i stort omfang var repræsenterede af folk, der på væsentlige punkter var uenige med det oprindelige grundlag – og som for øvrigt næppe opfatter betegnelsen »stalinist« som et skældsord.

Først og fremmest var der stærk kritik af grundlaget fra KPiD, Kommunistisk Parti i Danmark. KPiD er dannet af den del af DKP, der ikke ville gøre op med hverken stalinismen eller den østeuropæiske form for »socialisme«. De forlod DKP, da DKP gik med i Enhedslisten.

KPiD mødte op til forhandlingerne som parti, og derudover som repræsentanter for et par fagforeninger.

KPiDs repræsentanter fremførte en udlægning af situationen, der var en Moskva-proces værdig: Regeringen i Beograd er en demokratisk valgt regering, der fortjener ubetinget støtte mod USA-imperialismen. Flygtningene fra Kosova flygter fra NATOs bomber og den albanske terroristorganisation UCK´s tvangsrekruttering. De kosova-albanske flygtninge, der fortæller noget andet (f.eks. i tv), er betalt af CIA. Det er forøvrigt CIA og NATO, der har startet og opbygget UCK – for at skabe splid i Jugoslavien. Mens Milosevic således ikke har nogen etnisk udrensning på samvittigheden, har UCK stået for omfattende og brutal udrensning af store dele af det serbiske mindretal i Kosova.

Man hørte for sig ekkoet af fortidens ubetingede og ukritiske støtte til »de socialistiske lande« i øst, hvor man på helt tilsvarende vis lukkede øjne og ører for regimernes forbrydelser.

DKPml er historisk opstået ved splittelsen af den maoistiske bevægelse mellem den Kina-orienterede fløj (det nu nedlagte KAP) og den Albanien-orienterede fløj (DKPml).

Derfor kan det ikke undre, at DKPml for så vidt har en mere nuanceret analyse af konflikten i Kosova. Faktisk er den albanske befrielseshær i Kosova, UCK, jo oprindeligt en maoistisk organisation med gode forbindelser til det maoistiske/stalinistiske albanske kommunistparti. Et parti, som også DKPml har haft tætte forbindelser til.

Imidlertid har det i en længere årrække været et formuleret mål for DKPml »at samle den kommunistiske bevægelse i Danmark« – og her har man primært haft KPiD og DKPml (i en periode også Fælles Kurs) i tankerne. Med andre ord har projektet været – og er tilsyneladende fortsat – at samle resterne af den stalinistiske bevægelse i Danmark.

I den aktuelle situation har DKPml derfor valgt at gå stille med dørene i forhold til den serbiske undertrykkelse af Kosova. Dette kommer bl.a. til udtryk ved, at DKPml´s blad Arbejderen, der i øvrigt bringer en omfattende dækning af krigen hver dag, kun sjældent og yderst diskret omtaler den etniske udrensning af kosova-albanerne.

DKPml´s trylleformular hedder »ikke-indblanding i suveræne staters anliggender«. Hovedmodsætningen – som det hedder – går mellem den angribende imperialisme (NATO) og den suveræne stat Jugoslavien, der er blevet militært overfaldet i strid med folkeretten.

– Vi må støtte den serbiske hær, fordi den kæmper mod de amerikanske bombefly, som DKPml´s formand, Jørgen Petersen, sagde på mødet.

Derfor kan DKPml angiveligt ikke samtidig være imod den serbiske hær – så når denne medvirker til massive forbrydelser mod Kosovas albanske befolkning, reduceres dette til et »jugoslavisk indre anliggende«, som det i den aktuelle situation kun er i NATOs interesse at tale om.

Hokus pokus – dermed er modsætningerne mellem »de kommunistiske kræfter« tryllet væk. DKPml er ikke blinde og døve over for undertrykkelsen og fordrivelsen af albanerne i Kosova. Men de er helt enige med KPiD om, at det ikke er noget, man skal tale om...

På det omtalte møde blev der lavet et kompromis, som tilgodeså Enhedslistens (og bl.a. IS´ og SAPs) synspunkt med parolerne »Stop den etniske udrensning« og »For en demokratisk løsning i Kosova«. Det er paroler, som ethvert nogenlunde normalt tænkende menneske aktuelt vil opfatte som henholdsvis en klar afstandtagen fra Milosevic-regimets massive etniske udrensning af kosova-albanerne og et krav om, at befolkningen i Kosova på demokratisk vis frit skal tage stilling til provinsens fremtidige forhold til Restjugoslavien (altså selvbestemmelsesret til Kosova).

Men i KPiD blev parolerne tilsyneladende fortolket en del anderledes. På Rød 1.maj-arrangementet i Fælledparken talte KPiD´s taler om »de påståede etniske udrensninger« i Kosova, og i Information blev Søren Søndergaard beskyldt for både at være postmoderne (!) og opportunistisk, når han ikke gav sin helhjertede støtte til krigens serbiske part.

De paroler, Enhedslisten havde fået med i grundlaget for demonstrationerne, viste sig helt utilstrækkelige, så snart Fællesinitiativet skulle udvide arbejdet på andre områder.

Da der skulle laves en tekst til en underskriftindsamling mod krigen, forhindrede KPiD m.fl. således, at sætningen »NATOs bombninger af Serbien og Kosova har fået det serbiske styre til at gennemføre endnu mere omfattende etniske udrensninger« kom med i teksten – fordi det angiveligt skulle stride mod bevægelsens grundlag!

Med andre ord: det serbiske styres ansvar for massive etniske udrensninger måtte altså ikke fremstå klart.

Foranlediget af dette formulerede Enhedslisten en tekst, der præciserede grundlaget – bl.a. med ovennævnte sætning – og krævede denne vedtaget af initiativet. Det blev den så, med nogle ubetydelige rettelser, på et møde den 10. maj – måske bl.a. under indtryk af, at Gert Petersen mødte op fra SF og entydigt støttede Enhedslisten.

Denne positive afklaring holdt en uge. Mandag den 17. maj vedtog Fællesinitiativet en ny tekst om de etniske udrensninger, forfattet af DKPml, som var betydeligt mere spiselig for KPiD. Nok var serbernes etniske udrensning af kosovaalbanerne nævnt – men som én blandt fire årsager til flygtningestrømmen, hvor NATO´s bomber, krigen mellem UCK og serberne og UCK´s tvangsrekrutteringer var de tre andre. Størstedelen af udtalelsen handlede om, at alle parter i krigen havde krigsforbrydelser på samvittigheden, at serberne selv havde været udsat for etnisk udrensninger i Østslavonien osv. Med andre ord: en overdreven relativering, nærmest bagatellisering, af den aktuelle massefordrivelse i Kosova.

Det blev på mødet endelig understreget, at disse to udtalelser havde samme status, nemlig ingen, og at Fællesinitiativets grundlag kun var de oprindelige demonstrations-paroler. Altså ophævede mødet den 17. maj reelt beslutningen fra mødet den 10. maj.

På mødet den 17. deltog forøvrigt en serbisk nationalist, som blev varmt modtaget af KPiDerne.

Her står sagen så, ved dette blads deadline.

Man kan med en vis ret spørge sig selv, hvorvidt dette flueknepperi om fortolkninger af paroler og nuancer i udtalelser overhovedet er værd at spilde sin tid på.

Som tidligere nævnt er det kun en lille flok, der i deres vildeste fantasi kan misforstå/bortfortolke parolen »Stop den etniske udrensning« fra at være en klar afstandtagen fra Milosevic. Især når samtlige talere på demonstrationerne hidtil har fortolket parolen på den oplagte måde. Senest betegnede Hardy Hansen i sin tale på Fællesinitiativets demonstration Milosevic som »fascistisk nationalist«!

Men man kan ikke komme uden om, at så længe KPiD er med i initiativet og får lov at fortolke grundlaget, som de gør – så længe er der konstant fare for, at der vil optræde Milosevic-støtter som talere og/eller synlige serbiske nationalister i demonstrationerne. Endnu værre kan man frygte, at talsmænd for initiativet udtaler sig pro-serbisk til pressen.

Hvis dét sker, vil fredsbevægelsen med god grund kunne blive totalt miskrediteret i den brede befolkning – også blandt de mange krigsmodstandere, som det er målet at mobilisere og organisere. Hvem vil være med i en »fredsbevægelse«, der lukker øjnene for serbernes krig mod albanerne i Kosova?

Derfor er et politisk opgør med de stalinistiske kræfters linje livsvigtigt for fredsbevægelsen. Hvis det betyder en splittelse i forhold til KPiD, vil savnet være til at leve med.