Socialistisk Information nr. 125, december 1998
INDHOLD
Indblik om MAI-aftalen:
Fokus på finansloven: Familien Jensen og Socialdemokratiet
Fokus på PKK: En kurder kom til Rom
Danmark: Overenskomstkonflikt og folkeskolen side 10
Danmark: Balladen om borgerlønnen side 12
Tyskland: Konsensus og kosmetiske reformer side 14
Israel – Palæstina: Vagthund i snor side 16
Internationale noter side 18
På Tværs:
Kommentar: Nationalisér Dankortet side 24
Historie:
Hvad er SAP: SI-seminar
Indsamling ‘98
FRA REDAKTIONEN
Skandalerne om PET og de øvrige offentlige og private agenttjenester er i den seneste måned forsøgt vendt på hovedet. Højrefløjen er gået til modoffensiv, nærmest en ny kold krig: Det er os – de overvågede – som er de skyldige! De kræver, at vi skal gå bodsgang og bekende »vores« synder. Det har vi nu ikke tænkt os at gøre. Det er der derimod andre, der gør; både på egne og andres vegne. Mikkel Plum har med sin bog, »Bombardér hovedkvarteret«, meldt sig i rækken af angrende syndere. I anmeldelsen på side 20, tager vi fat i nogle af bogens påstande, og på side 23 ser vi på den borgerlige presses modtagelse af værket.
I forsvaret for de hemmelige tjenester advares der om »historieløsheden«, der har grebet de yngre generationer og må afhjælpes, for at alle kan forstå behovet for at holde øje med venstrefløjen. Vi forsøger på vores måde at bekæmpe historieløsheden. HISTORIE, side 25 handler om den tyske revolution 1918, som mange af os ikke hørte om i skolen, og som blev slået ned med metoder, som socialdemokrater og borgerlige nødig vil mindes om. Revolutionen var med til at sætte punktum for et af historiens største blodbade: 1. Verdenskrig. Dens betydning tager vi op i
HISTORIE, side 28.
Men den ideologiske kamp handler også om fremtiden, og igen er der brug for at stille tingene på benene. I debatten om den globaliserede økonomi hævdes det nu, at MAI-aftalen giver de internationalt anerkendte regler, der kan regulere private investeringer til gavn for miljø, sociale forhold, faglige og demokratiske rettigheder. I INDBLIK, side 3 ser vi på det faktiske indhold – regler for fuldstændigt uregulerede investeringer – og på side 6 rapporteres der fra modstanden mod MAI.