Thi kendes for ret: USA skal tillade import af tun, selv om de er fanget i net, der også tager udrydningstruede skildpadder med. USA må ikke forlange, at tunfisken er fanget i skildpadde-sikrede net.

Thi kendes for ret: EU-landene skal tillade import af bøfkød, der er tilført hormonelle vækstfremmere. Det er ikke nok, at EU kan dokumentere begrundet mistanke om sundhedsfare. EU skal dokumentere, at hormon-bøfferne er farlige.

Disse to domme er allerede afsagt. Snart falder den næste dom

Ma Frankrig og andre lande forbyde import og salg af asbest. Og i en lang række tilfælde er det slet ikke nødvendigt at rejse sagerne: Det er nok at true med det, og så trækkes miljø- og sundhedsforantaltninger tilbage.

Det er WTO-lovene, som en talsmand for verdenshandelsorganisationen kalder dem, der er overtrådt i de to nævnte tilfælde. Disse love er internationale aftaler, hvis formål ikke er at sikre menneskers sundhed, arternes overlevelse eller arbejdsmiljøet. Aftalerne skal sikre alle varers frie adgang til markederne i alle lande.

Det frie marked står over alt andet, men i særligt kompliceret beskrevne undtagelser kan de lande, der som Danmark har tilsluttet sig, bryde denne årtusindskiftets Moselov om varernes frie og uhæmmede adgang overalt.

I perfekt overenstemmelse med WTO-lovenes grundprincip er der heller ikke miljø- eller sundhedseksperter med i dommer-panelet. Her sidder kun handels-bureaukrater, uddannet og opdraget i samme ånd.

Og retssagerne, som kaldes tvist-bilæggelserne, foregår i dybeste hemmelighed - helt i forlængelse af den totale mangel på demokratisk debat i Danmark og andre medlemslande, inden disse "love", der afgør vores miljø og sundhed, blev vedtaget. Møderne er lukkede, og WTO offentliggør hverken parternes indlæg, ekspert-vidners identitet og vidne-udsagn eller delrapporter, før panelet har arbejdet færdig, og kendelsen er afsagt.

Ingen af De Forenede Danske WTO-partier ønskede at kommentere de konkrete afgørelser og de konkrete sager, der er under behandling, da Folketinget i sidste uge diskuterede WTO. I stedet forenedes samtlige partier undtagen Enhedslisten i en udtalelse, der i sin himmelråbende naivitet bakkede op om WTO, om større kompetence til WTO, suppleret med krav om større arbejdstager- og miljøhensyn i aftalerne.

En af Danmarks varmeste WTO-tilhængere er SF’eren Jørn Jespersen, som udmalede, hvordan frihandelsorganisationen WTO er et uovertruffent redskab til at tøjle de frie markedskræfter. Han foreslog bl.a. domstols-systemet styrket.

Mens debatten i Danmark stadig forsøger at følge med i, hvordan EU får stadig mere kompetence til at afgøre vores liv, sundhed og miljø, er samme EU ved at blive overhalet af WTO. EU når ikke engang - 12 år efter Danmark - at vedtage et asbestforbud, før Canada kræver retten til asbestforbud afgjort i WTO.

Og som EU kan være en fjern, bureaukratisk og uigennemskuelig modstander at bekæmpe, er WTO det i endnu højere grad. Ellers havde Jørn Jespersen og hans fæller overalt i folketingssalen ikke - så omkostningsfrit - kunnet kaste sig i støvet for WTO-lovene.

I øjeblikket forsøger EU at få udvidet WTO til ikke bare at forsvare de multinationales varer, men også deres investeringer overalt i verden. Det sker ved at få den skamskudte MAI-aftale ind i WTO-regi.

Frem mod det næste top-møde i WTO senere på året er det en vigtig opgave at fastholde og udvikle en folkelig modstand mod MAI-aftalen og dermed forhindre, at WTO bliver yderligere styrket.