Thorkild Simonsen spiller højt spil med asylretten

Med en fantasirigdom, der synes en større litterær sag værdig, er det lykkedes for indenrigsminister Thorkild Simonsen og hans juridiske snedkersvende i ministeriet at stykke ikke bare en nødlov sammen, som gør, at 1.500 flygtninge fra Kosova kan komme til Danmark. På bedste klamphuggermanér har de også fået kréeret en begrundelse, som skal få det til at se troværdigt ud, at man suspenderer de almindelige regler i Udlændingeloven og forhindrer flygtningene i at søge asyl. Men bag hele denne øvelse tegner der sig et billede af andre motiver end dem, der angives som ædle, nemlig at hjælpe flygtningene. I EU-systemet arbejdes der målrettet på at få »udhulet« FN's Flygtningekonvention..

Udgangspunktet for regeringens overvejelser er, at der er brug for en lov, som giver flygtningene opholdstilladelse i to år. I den periode kan de ikke søge asyl, sådan som andre flygtninge kan. De skal pænt vente. Når de to år er gået, og det viser sig, at de fortsat ikke kan vende tilbage til Kosova, kan de få lov til at søge om asyl. Får de det, skal der gå yderligere tre år, inden de kan få varig opholdstilladelse. I alt kan det altså komme til at betyde, at der kan gå mindst fem år, inden disse mennesker får sikkerhed for deres fremtid. Fem år!

Var det nu sådan, at det var første gang, regeringen stod over for sådan en situation, hvor hundredetusinder af mennesker var på flugt, og Danmark skulle modtage en beskeden gruppe af dem, så ville der være en forklaring på, at regeringen var lidt famlende med at finde en løsning. Men det er ikke tilfældet. For da bosnierne kom til Danmark i begyndelsen af 1990'erne blev også de budt på midlertidige vilkår og fik udskudt asylretten i to år. Erfaringerne er blevet gjort op i adskillige undersøgelser i Danmark såvel som i Norden. Og de viser, at det er stærkt belastende og plagsom for mennesker, at skulle bo under vilkår, hvor de ikke kender deres fremtid mere end et halvt år frem. Det er regeringen blevet advaret om. Det har været sagt af eksperter, organisationer og politikere. Men lige lidt har det hjulpet.

For regeringen synes at have et andet, mere overordnet - men ikke udtalt - formål med loven. Nemlig at få gennemhullet dansk asylret og banet vejen for indførelse af generelle regler om midlertidige opholdstilladelser.

Ministeren og jura-snedkerne har til det ulidelige fremført, at Kosovo-albanerne kun skulle have midlertidig opholdstilladelse, for det har FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) bedt om. Men selv stillet over for det faktum, at UNHCR skriftligt har understreget, at flygtninge er flygtninge og skal behandles efter bestemmelserne i konventionen har regeringen og et flertal i Folketinget fremturet med en påstand om det modsatte.

Til oktober skal der være et ekstraordinært EU-topmøde i Finland. Det skal handle om europæisk asyl- og flygtningepolitik. Et af de helt centrale punkter bliver netop spørgsmålet om midlertidig beskyttelse. Så med vedtagelsen af Kosovo-nødloven har regeringen taget de første skridt i den retning. Og Socialdemokratiet og de radikale har da heller ikke været sene til at komme med en idé om, at der generelt skal laves midlertidig beskyttelse i en helt særlig lov.

FN's flygtningekonvention blev til i 1951. Den var resultatet af erfaringerne med flygtninge under Anden Verdenskrig. Knapt et halvt århundrede senere er det naturligvis ikke urimeligt at overveje, om der er ting i konventionen, der kan gøres bedre. Men det er vigtigt, at der ikke rokkes ved den helt fundamentale del i flygtningepolitikken - nemlig at der altid skal være ret til at få asyl, hvis man er forfulgt. Og denne rettighed er efterhånden i alvorlig fare!