Endnu mere opløftende – set i et fremadrettet perspektiv – var vedtagelsen af de to dokumenter: "Enhedslisten gør en forskel" og "Skab forandring – Skab bevægelse".
Ud over at fastslå et klassekampsgrundlag og sammenhængen mellem de aktuelle kampfelter og kampen for socialisme, peger dokumenterne nemlig på følgende:

• En kurs, der sigter på, at Enhedslisten bliver i stand til i højere grad at appellere til og organisere almindelige arbejdere. Dette er bl.a. udtrykt i målsætningen om, at Enhedslistens medlemsmasse i højere grad skal "afspejle arbejderbefolkningens sociale, kønsmæssige og etniske sammensætning", og at Enhedslisten i højere grad skal tage "udgangspunkt i de konkrete problemer, som arbejderklassen og andre undertrykte grupper står over for". Enhedslisten er stadig dem, der kæmper for ungdomshus og går stærkest imod diskrimination af minoriteter, men Enhedslisten er ikke et "minoritetsparti", der ensidigt fokuserer på dette.
• En opprioritering af arbejdet i bevægelserne, både fagbevægelsen, studenterbevægelsen, klimabevægelsen og andre politiske bevægelser – samt ikke mindst en klar målsætning om organisering af Enhedslistens arbejde i disse.
• Mere koordinering og ledelse af partiets arbejde, ikke bare det parlamentariske, som der altid har været stor fokus på, men netop arbejdet i lokalafdelingerne og ikke mindst bevægelserne.

Om de udmærkede vedtagelser vil betyde store skridt fremad for partiopbygningen i det kommende år, vil i høj grad afhænge af, at den nyvalgte hovedbestyrelse faktisk gør det til sin hovedopgave at konkretisere de gode målsætninger og – i samarbejde med afdelingerne - omsætte dem til praksis.
Den massive organisering af Enhedslistens indsats i den igangværende overenskomstkamp, der foregik på selve årsmødet, var et godt startskud til dette.

I de kommende uger og måneder er der alle anledninger til at arbejde med at opbygge Enhedslistens organiserede intervention i fagbevægelsen, især, men selvfølgelig også i strejkestøttearbejdet.
Også efter konfliktens afslutning vil det i mange fagforeninger være højaktuelt og mulighedsfuldt med en organiseret indsats – bl.a. for at organisere en opposition mod de fagforeningsledere, der har været passive eller endda er faldet strejkebevægelsen i ryggen.

Der er heller ikke længe til der igen skal forhandles budgetter i de hårdt pressede kommuner. Det, der for alvor kan sætte et kommunalt oprør mod regeringen på dagsordenen, er en stærk venstrefløj i fagbevægelsen – i samarbejde med brugerorganiseringerne samt venstrefløjen i byrådene. Hvis Enhedslisten lokalt formår at organisere sine mange aktive, kan vi mange steder blive drivende i at sikre dette samarbejde.