Støt "Socialistisk Information"
– nu som netmagasin og kvartalstidsskrift

Abonnér på kommentar

Udskriv
kommentar

SAP topside

Som de fleste af ugekommentarens læsere vil vide, har Socialistisk Arbejderparti (SAP) i en lang årrække udgivet et blad ved navn Socialistisk Information. Et blad, der på månedlig basis bringer information om, analyser af og synspunkter på væsentlige, aktuelle politiske emner ud til et par hundrede entusiastiske læsere.

Nogle af ugekommentarens læsere vil måske også have opdaget, at SAP (og Socialistisk Information) har en hjemmeside; men at den ligner noget, som katten har slæbt ind - for en del år siden...

I løbet af det kommende halve år vil alt dette blive fortid.

SAP’s landsmøde i november besluttede nemlig en fundamental modernisering af den udadvendte kommunikation:

Trofaste papir-samlere skal dog ikke fortvivle – tvært imod:

Hvert kvartal udsendes – til dem, der vil købe et abonnement på det - kvartalstidsskriftet Socialistisk Information, der rummer periodens bedste og mest holdbare artikler fra netmagasinet på tryk i lækker lay out.

Et af de vigtigste formål med ændringen er at få Socialistisk Information ud til en langt større læserkreds. Og her er det, at gøre det til et gratis internet-magasin, en oplagt metode. Ikke mindst fordi mange unge i høj grad søger deres oplysninger på nettet. Men også f.eks. ugekommentarens abonnenter vil automatisk få lejlighed til at prøve det nye netmagasin, idet ugekommentaren vil blive en integreret del af dette.

Yderligere vil netmagasinet give bedre muligheder for hurtige opdateringer, ekstra materiale, arkivadgang m.v. Der vil være mulighed for korte præsentationer af og links til spændende artikler i internationale blade - ikke mindst til International Viewpoint og andre af 4. Internationales blade. Specielt til ugekommentaren vil der blive tilknyttet en blog, så der også bliver mulighed for lidt tovejskommunikation.

Netmagasinet bliver gratis. Men der bliver betydelige etableringsomkostninger – til køb af et godt system med de rigtige skabeloner, funktioner og grafiske elementer fra starten. Og kvartalstidsskriftet vil snarere give under- end overskud.

Derfor er det også i år nødvendigt, at vi samler ind til Socialistisk Information – først og fremmest til etablering og drift af netmagasinet.
Målet er sat til 20.000 kr., så vi håber, at mange vil give et bidrag – stort eller lille – til denne del af den socialistiske presse i Danmark.

Helt i projektets ånd er der to muligheder for at give dit bidrag:

Begge konti bærer navnet: Socialistisk Information, Studiestræde 24,1.   1455 Kbh.K

SAP’s forretningsudvalg, 11.januar 2008


Bliv medlem af SAP!

SAP er en revolutionær socialistisk organisation.

Vi arbejder som en del af Enhedslisten og SUF på at opbygge og styrke disse organisationer. Målet er at skabe et aktivt handlende parti og ditto ungdomsorganisation, der bidrager med handlingsforslag og politiske perspektiver til de aktuelle sociale mobiliseringer og ved en egentlig samfundsomvæltning.

SAP er også den danske afdeling af 4. Internationale, en global organisation for revolutionære socialister.

Læs mere på www.sap-fi.dk

Vær med i arbejdet - bliv medlem af SAP - kontakt os på: sap@sap-fi.dk