Med frikendelsen af Fighters+Lovers er et vigtigt slag mod regeringens anti-terrorpolitik vundet. Men kampen for frihed til internationalt solidaritetsarbejde og kampen mod EU’s og USA’s udemokratiske og politiske anti-terrorlovgivning er langt fra slut.

Terrorlisterne og de seneste års krig mod terror undergraver den politiske frihed og retssikkerheden. Fighters+Lovers har udfordret den trussel med stort mod og kreativitet. Flere fagforeninger og andre grupper og enkeltpersoner har bakket stærkt op om initiativet. Fighters+Lovers’ kamp mod regeringens anti-terrorpolitik, personificeret ved Lene Espersen, er hele venstrefløjens kamp. Det handler om retten til international solidaritet, om retten til at lægge et andet snit på verden end den herskende klasse.

Selv om byretsdommen er værd at fejre, er frikendelsen af langt fra et signal om, at der nu er grønt lys til solidaritet med grupper, som den herskende klasse kalder terrorister.

Københavns Byret har ikke afsagt en kendelse om, at FARC og PLFP ikke er terrorister – retten har bare ikke fundet anklagerens bevisførelse tilstrækkelig. Uanset hvad man måtte mene om FARC og PLFP’s strategi og midler, er der ingen retfærdighed i at stemple den ene part i en beskidt væbnet konflikt som terrorister, mens den anden (den israelske og colombianske stat) fortsat opfattes som legitime af vestlige magthavere.

Det var også budskabet, da venezuelanske Amilcar Figueroa, næstformanden for det Latinamerikanske Parlament, aflagde vidneforklaring på Fighters+Lovers side i Københavns Byret: Hvis vi stempler den ene part af den væbnede konflikt i Colombia, FARC, som terrorister, mens Colombias regering fortsætter myrderier og undertrykkelse uden at miste international legitimitet, så bidrager det til en yderligere skæv-vridning af den ulige magtbalance i Colombia. Ikke til en løsning på konflikten.

Blandt andet derfor har Norge valgt EU’s terrorliste fra: den blokerer for internationalt freds- og konfliktløsningsarbejde, som Line Barfod fremhævede, da hun på baggrund af dommen anbefalede den danske regering til at følge Norges linje.

Københavns Byret har heller ikke trukket en linje mellem illegitim terror og legitim modstandskamp. Det spørgsmål har den end ikke berørt – hvad der er både godt og skidt.

Selvom det umiddelbart ville have været en stor sejr at få en dansk domstol til at dømme den israelske besættelse ulovlig og den colombianske stat udemokratisk og gennemsyret af politisk vold, gælder det kun på kort sigt.

I et større perspektiv er det ikke en sejr for venstrefløjen, at Byretten har accepteret præmissen om, at en dansk domstol kan ’afgøre’ politiske, sociale og økonomiske konflikter andre steder i verden.

For det første er det umuligt for en dansk domstol at foretage en kvalificeret vurdering af årtier lange konflikter i fjerne lande.

For det andet er og bliver grænsen mellem legitim og illegitim politisk vold en politisk vurdering – ikke en juridisk.

Den eneste entydige sejr, udover det forhold at vores kammerater i Fighters+Lovers ikke skal i fængsel, er at EU’s terrorlister er blevet dømt aldeles ugyldige som juridisk bevismateriale. Men de kan fortsat bruges af politi og efterretningstjeneste til at indefryse økonomiske midler, overvåge lovlig politisk aktivitet, ransage uden dommer-kendelser, frarøve almindelige retsgarantier mm.

Vi er først nu ved at nå et vendepunkt, hvor flertallet begynder at forholde sig kritisk til ’krigen mod terror’, med dertil hørende overgreb på grundlæggende frihedsrettigheder og retssikkerhed. Frygten for terror er ikke længere per automatik et neutraliserende middel mod kritik af stigende overvågning og kriminalisering af solidaritetsarbejde.

Enhedslisten og SUF skal fortsætte arbejdet med konkrete initiativer og aktioner, der fastholder kritikken af den stigende overvågning og vigende retssikkerhed, indtil vi har en situation, hvor vi kan kræve et egentligt opgør med det groteske magtmisbrug fra økonomiske og politiske magthaveres side.

Konkret har vi nu mulighed for at få opbakning til Enhedslistens krav om, at Danmark undsiger EU’s terrorlister, som Norge har gjort. Siden domsafsigelsen i torsdags, har flere politiske partier – helt ud til de Konservative – udtrykt tvivl om terrorlisternes legitimitet. Det momentum skal vi udnytte. Ligesom vi skal udnytte den tvivl om EU’s vilje til at beskytte borgernes retssikkerhed, som de seneste års terrorsager har rejst, når vi fører kampagne for en folkeafstemning om EU-traktaten og et nej til samme.

Fighters+Lovers har vist, at spektakulære og kreative angreb på terrorlovgivning kan skabe medieopmærksomhed og folkelig kritik af den vigende retssikkerhed og kriminaliseringen af internationalt solidaritetsarbejde. Samtidig har Fighters+Lovers også skabt øget opmærksomhed omkring de undertrykkende voldsregimer, Israel og Colombia, som Danmark og den vestlige verden holder hånden over. Enhedslisten og SUF kan være drivkræfter i flere lignende initiativer.

Anklagemyndigheden var under stærkt pres fra justitsminister Lene Espersen for at rejse sagen. Dette pres kan også få dem til at anke sagen til Landsretten. Og der er ingen grund til at være naiv og tro, at domstolene selv ikke også bliver påvirket af det samfundsmæssige pres. Derfor er det afgørende at fastholde og udbrede den brede opbakning, som Fighters+Lovers har fået i forbindelse med retssagen, så der bliver etableret et modpres. I tilfælde af en landsretssag må vi finde nye former, der kan involvere endnu flere. Her har Enhedslisten og andre organiserede venstrefløjsstrømninger en vigtig opgave.

Som formanden for Horserød-Stutthof foreningen sagde, da Fighters+Lovers præsenterede byretsdommen i Kaleidoskop-teatret på Nørrebro: »Vi må i fællesskab finde det næste skridt i kampen, der inddrager flere mennesker, flere grupper i Danmark og resten af verden, så kredsen af folk der siger: ’I kan rende os’, bliver større.«

SAP’s forretningsudvalg, 15. december 2007