Fra Bali til København: Gå med for klimaet i morgen!

Abonnér på kommentar

Udskriv
kommentar

SAP topside

FN's klimapanel har skåret det ud i pap. Regeringsledernes forhandlinger på Bali, der forbereder klimatopmødet i København 2009, skulle meget gerne bringe verden på sporet af et stop for væksten i drivhusgasudledninger inden 2015, efterfulgt af en massiv reduktion af udslippene. Fortsætter vi som nu, er kloden på vej mod et selvforstærkende klimakaos med voldsom forringelse af livsbetingelserne på jorden, især for verdens fattige.

Regeringerne burde være i gang med en altomfattende satsning på at minimere vores energiforbrug, fremme de mest klimavenlige transportformer og erstatte de fossile brændsler med vedvarende energi.

Men hidtil har de herskende haft mere travlt med at spille sorteper med ansvaret, fordi hensynet til kapitalismens vækstlogik og de kommercielle muligheder på energiområdet konsekvent vægtes højere end vores fælles fremtid.

Derfor demonstrerer mennesker over hele verden på lørdag den 8. december.

De går på gaden, for at regeringerne omsider skal sætte ind med en stærk og bindende aftale om reduktion af drivhusgasserne, hvor i-landene går forrest.

I Danmark har foreningen Levende Hav fra sin miljøkutter Anton indkaldt til demonstration under parolen: "Lad kynismens mure falde – nu skal klimaet øverst på dagsordenen!". Demonstrationen starter på Kongens Nytorv i København kl. 13.00 og er støttet af bl.a. Greenpeace, NOAH, OVE, Det Økologiske Råd, Danmarks Naturfredningsforening, Natur og Ungdom, LO, SF, SFU og Enhedslisten.

Hvis ikke Danmark går forrest med en klimaindsats, risikerer det at bidrage til en fiasko for klimaforhandlingerne i København: Skulle fodslæbende sværvægtere som USA og Kina lade sig overbevise om skrappe CO2-mål i København, hvis ikke engang værtslandet går foran med ægte og vidtgående reduktioner?

Og sandheden er, at VKO har været en klimapolitisk skandale de første seks år. Kravet om øget vækst og privat berigelse har tydeligt haft og har fortsat forrang frem for sikring af en beboelig klode:

DONG vil med VKO's velsignelse bygge et kulfyret kraftværk i Nordtyskland – på tværs af befolkningens modstand. DONG's værk vil hvert år udlede næsten 10 mio. ton CO2, rundt regnet det dobbelte af, hvad danskerne vil spare, hvis alle følger Miljøstyrelsens opfordring. (For resten, hvem er egentlig hovedsponsor for "1 ton mindre"? DONG, selvfølgelig!)

Venstrefløjen må gå forrest i kampen for bæredygtighed. For at stille de nødvendige krav om kollektive frem for individuelle løsninger. For at stille krav om, at energipolitikken ikke styres af profithensyn, men styres demokratisk, ud fra nødvendigheden af en solidarisk og helhedsorienteret klimapolitik. Og for at mobilisere en bred bevægelse, der kan lægge et effektivt pres på regeringen og forpligte "klimaoppositionen" på et klart grundlag.

Klimakrisen kan ikke tilnærmelsesvis løses ved moralske krav til den enkelte om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at gå direkte til angreb på det kapitalistiske markedsvanvid, der tillader – og ligefrem tilskynder til DONG’s svinestreg i Nordtyskland, udvinding og afbrænding af yderligere olieressourcer, endnu mere fly- og biltransport osv. osv. Men dette sker ikke uden et massivt folkeligt pres.

Demonstration lørdag den 8. december må derfor følges af voksende mobiliseringer for krav om, at Danmark går forrest med en nødplan for

Frem til klimatopmødet i København har vi en enestående chance for at rejse diskussioner og aktiviteter på arbejdspladser og uddannelsessteder, i fagforeninger, elev- og studenterorganisationer, i kommunerne osv. Vi har muligheden for at opbygge en slagkraftig klimabevægelse i Danmark. Men det kræver, at Enhedslisten og SUF tager politisk og organisatorisk ansvar for at udvikle bevægelsen.

Demonstrationen den 8. december må være startskuddet.

SAP’s forretningsudvalg, 7. december 2007


Bliv medlem af SAP!

SAP er en revolutionær socialistisk organisation.

Vi arbejder som en del af Enhedslisten og SUF på at opbygge og styrke disse organisationer. Målet er at skabe et aktivt handlende parti og ditto ungdomsorganisation, der bidrager med handlingsforslag og politiske perspektiver til de aktuelle sociale mobiliseringer og ved en egentlig samfundsomvæltning.

SAP er også den danske afdeling af 4. Internationale, en global organisation for revolutionære socialister.

Læs mere på www.sap-fi.dk

Vær med i arbejdet - bliv medlem af SAP - kontakt os på: sap@sap-fi.dk