Så skete det langt om længe. Det fremgår sort på hvidt af Fogh-regeringens nye regeringsgrundlag. Vi skal have en folkeafstemning. Om EU!

Så langt så godt. Men så heller ikke længere. Det er nemlig ikke om den nye forfatningstraktat, at Fogh allernådigst vil tillade befolkningen at udtrykke sin holdning. Det er derimod om de fire undtagelser, som befolkningen allerede har stemt om.

Den nye traktat må vi ikke stemme om. Til gengæld kan vi få lov til at stemme endnu engang om noget vi allerede har besluttet. For at gøre det om, hvis det står til regeringen. Man tror sgu’ næsten det er løgn.

Selvfølgelig kan der argumenteres for, at der er løbet meget papir gennem EU-møllen siden de danske undtagelser blev vedtaget for over 14 år siden.

Og at det på den baggrund er fair nok at teste, om befolkningens holdning er den samme. Til gengæld kan der ikke findes ét eneste argument for, at befolkningen ikke også skulle have lov til at stemme om den nye EU-forfatning.

Af mindst to grunde:

For det første fordi den indholdsmæssig er fuldstændig identisk med den forfatning, som vi skulle have stemt om i september 2005. En folkeafstemning, som alene ikke blev gennemført fordi der blev dekreteret "tænkepause" efter at den franske og den hollandske befolkning i forsommeren 2005 havde stemt forfatningsudkastet ned under gulvbrædderne.

De mest kyniske danske Ja-politikere forsøger stadig hårdnakket at snakke uden om. Men i EU gider selv hærdede tilhængere af forfatningen ikke længere sætte deres troværdighed på spil med en absurd påstand om, at den nye Lissabon-traktat skulle adskille sig nævneværdigt fra den oprindelige Forfatnings-traktat.

F.eks. skrev en af Forfatningens fædre, den tidligere franske præsident Valery Giscard d’Estaing, forleden dag på sin blog: "Jeg har påtaget mig opgaven med at sammenligne udkastet til den nye Lissabon-traktat med Forfatningen på de "afgørende ni punkter" … Til min overraskelse, og, for at sige sandheden, til min store tilfredsstillelse, så genoptræder disse ni punkter ord for ord i det nye projekt. Ikke et komma er blevet ændret." (http://vge-europe.eu/index.php).

For det andet fordi den nye forfatningstraktat betyder store ændringer i EU-samarbejdet. På over 60 nye områder overgår EU-samarbejdet fra enstemmighed til flertalsafgørelser. De store lande sikres – hvis de kan blive enige – magt over EU, bl.a. gennem snedige stemmeregler. EU får en præsident og en udenrigsminister. Og så bliver EU's målsætninger lige strammet op, bl.a. med en forpligtigelse til alle medlemslande om "gradvis at forbedre deres militære kapacitet".

Begrundelsen for alle disse ændringer er, at et EU med 27 lande har behov for nye regler for at kunne fungere mere "effektivt". Egentligt lidt besynderligt al den stund, at EU dag ud og dag ind udspyr direktiver og forordninger, som understøtter EU-projektets liberalistiske målsætninger.

Men det er selvfølgelig rigtigt at EU også på den udenrigspolitiske og militære scene vil kunne fungere mere "handlekraftigt", hvis den i stigende grad kan repræsenteres af en præsident og en udenrigsminister, som reelt kun behøver at have rygdækning fra regeringerne i de største EU-lande.

Derfor vil den nye EU-forfatning vil bringe EU et stort skridt nærmere en centraliseret og militariseret Union, hvor enkelte lande – med deres befolkninger og regeringer – vil opleve at få trukket beslutninger ned over hovedet, som de er inderligt imod.

Men det skal den danske befolkning ikke have lov til at tage stilling til ved en folkeafstemning. Ligesom heller ikke befolkningerne i noget andet EU-land (bortset fra Irland). Det har statslederne simpelthen aftalt. Og Fogh vil gøre alt for at leve op til den aftale. Om ikke andet så af hensyn til sine fremtidige jobmuligheder som overbetalt EU-bureaukrat.

Derfor er der kun ét håb for demokratiet. Og det er at Socialdemokraterne går sammen med Ny Alliance, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten og gennemtvinger en folkeafstemning på trods af Fogh. Ikke bare demokratisk, men også rent indenrigspolitisk burde det egentlig være et oplagt træk.

Når det gælder EU har Socialdemokraterne desværre igen og igen vist en enestående evne til både at glemme demokratiet og deres eget bedste. De skal kort sagt hjælpes. Helt konkret ved flest mulige steder – det være sig i fagforeninger eller på gader og stræder – at rejse kravet til Helle Thorning om at bryde EU-alliancen med Fogh og lade demokratiet få en chance.

Torsdag den 13. december underskrives den nye forfatnings-traktat i Lissabon. I de efterfølgende dage har bl.a. Folkebevægelsen mod EU og Enhedslisten organiseret gadeaktioner med indsamling af underskrifter.

Giv demokratiet en chance – deltag i indsamlingen af underskrifter for en folkeafstemning!

SAP’s forretningsudvalg, 30. november 2007