OK 2007: Eder - og forbandelser!

Arbejdsgiverne har indgået en musketéred med sig selv - en-for-alle-alle-for-en. Den betyder, at man allerede i udgangspunktet har lagt et heftigt pres på de faglige organisationer ved de aktuelle overenskomstforhandlinger. Det kort er spillet åbent, og man kunne derfor have forventet, at fagforeningstoppen var indtrådt i samme form for alliance. Men nej - i stedet har man valgt strategien med først at afvente forhandlingerne på industriens område og så lade det resultat være grundlaget for de øvrige forhandlinger.

Resultatet har da også vist sig: som i en bølgebevægelse har det ene område efter det andet taget bestik af det resultat, som blev bakset på plads under forhandlinger i Dansk Industris hus på Rådhuspladsen i København tilbage i februar.

Problemet er blot, at der mangler noget: mindstelønningerne har ikke fået de helt nødvendige nøk opad og lærlingene har endnu engang oplevet, hvordan deres ganske rimelige forventninger om også at få en adgang til festen, er blevet kørt over.

Det burde være logik, også for uindviede i de snørklede overvejelser, som foregår i forbundstoppenes krinkelkroge, at når de økonomiske tider i årevis ikke har været bedre, og når erhvervslederne i rask trav dyremoser ned ad direktionsgangene på vej til banken med bonusordninger og aktieoptioner, som kan få puljen af flere ugers ikke-udtrukkede lottogevinster til at synes som småpenge, er der noget, der ikke rimer.

Forhandlinger om de kommende års løn- og ansættelsesforhold er ikke nogen høflig kaminpassiar, men klassekamp, som formanden for Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes fagforening, Henrik Lippert, formulerede det ved åbningen af OK 2007-kampagnen i februar. Men klassekamp forudsætter andet og mere end forhandlinger, nemlig: handlinger. Og det er ikke underligt, at når fagtoppen har besluttet sig for ikke at stå last og brast, men følge perler-på-en-snor-metoden i forhandlingerne, så bliver det nemmere for arbejdsgiverne at køre deres linje igennem.

At denne strategi har vist sin svaghed vidner ikke mindst resultaterne på mindstelønnen om: det har været et klart ønske hele vejen rundt at få gjort noget for at få den hævet afgørende. Ud over at mindstelønnen skal sikre de lavestlønnede en bid af overskudskagen, er den et helt nødvendigt redskab til sikring mod underbetaling af østkolleger på arbejdspladserne i byggeriet, det grønne område, transporten og de øvrige arbejdsområder, hvor der bruges mange udlændinge. Den er et helt nødvendigt middel til sikring af lige vilkår, som er grundpillen i ’den danske model’. Derfor er resultatet af de igangværende forhandlinger på transportområdet også så afgørende for en bedømmelse af grundlaget for en succesfuld nej-kampagne.

Men det nytter ikke at sidde med hænderne i skødet. Der skal allerede i dag tages flere initiativer i stil med de aktioner, som chauffører har gennemført. Signalet til forhandlerne - og ikke bare dem på arbejdsgiversiden! - skal ikke kunne misforstås: Der skal mærkbare forbedringer på bordet. Hvad dælen nøler I efter?

SAPs forretningsudvalg, d. 17. marts 2007.

Bliv medlem af SAP!

SAP er en revolutionær socialistisk organisation.

Vi arbejder som en del af Enhedslisten og SUF på at opbygge og styrke disse organisationer. Målet er at skabe et aktivt handlende parti og ditto ungdomsorganisation, der bidrager med handlingsforslag og politiske perspektiver til de aktuelle sociale mobiliseringer og ved en egentlig samfundsomvæltning.

SAP er også den danske afdeling af 4. Internationale, en global organisation for revolutionære socialister.

Læs mere på www.sap-fi.dk

Vær med i arbejdet - bliv medlem af SAP - kontakt os på: sap@sap-fi.dk