| Støt Italiens krigsmodstandere | |
I denne uge gik den italienske ministerpræsident, Romano Prodi, af som regeringsleder. Begrundelsen var, at han ikke havde kunnet samle flertal for sin militær- og udenrigspolitik, konkret italienske tropper i Afghanistan og udvidelse af amerikansk militærbase i Italien.
Årsagen til at Prodi kom i mindretal i senatet denne gang, efter at han opnåede flertal sidste sommer, var, at to venstrefløjssenatorer ikke stemte for. Den ene var Fernando Rossi, der oprindeligt blev valgt som medlem af det italienske venstrefløjsparti, Rifondazione Communista, men som senere har tilsluttet sig en slags forbrugerparti. Den anden var Franco Turigliatto, som er medlem af Rifondazione, herunder partiets ledelse, og som samtidig er medlem af 4. Internationale i Italien.
At Turigliatto stemte imod, kan ikke være kommet som en overraskelse for hverken Prodi eller nogen andre. De var i den grad advaret. Allerede ved afstemningen sidste sommer erklærede han i en tale i Senatet klart og tydeligt, at han var imod italiensk deltagelse i krigen i Afghanistan.
Ikke desto mindre stemte han for med denne begrundelse:
"Jeg vil stemme for tillidserklæringen af en eneste grund: af loyalitet over for de vælgere, der har stemt højrefløjen ud og sikrede, at denne regering blev dannet; af loyalitet over for de arbejdere, som i de forløbne uger har bedt om ikke at vælte denne regering, og som har bedt mig om at give dem mulighed for fortsat at vurdere denne regerings handlinger i de kommende måneder."
Han forklarede, at det følgende halve år skulle bruges til:
Turigliatto erklærede samtidig, at det var udelukket, at han én gang til stemte for italienske soldater i Afghanistan.
Selv om fredsbevægelsen har mobiliseret i perioden, bl.a. med en demonstration for få dage siden mod udvidelsen af en amerikansk base med 100.000 deltagere, og selv om Kritisk Venstre, som Turigliatto er med i, har markeret sig i debatten i Rifondazione og styrket sin politiske profil og organisering, så er han og Rossi i dag under et kraftigt pres.
Selv på venstrefløjen mener mange, at målsætningen om at undgå, at Berlusconi kommer tilbage som regeringsleder, overskygger alt andet - og at de to senatorer derfor ikke skulle have "væltet" Prodi.
Italiens presse er fyldt med aggressive lederkommentarer og vrede læserbreve. Og partiledelsen truer med at ekskludere Turigliatto.
Turigliatto, Kritisk Venstre og alle andre krigsmodstandere og principielle antikapitalister i og uden for Rifondazione fortjener vores fulde støtte.
Selv i en situation, hvor flertallet ikke er enige, er det afgørende, at der er politiske kræfter, som står fast på principper som krigsmodstand og modstand mod kapitalistisk økonomisk politik. Nogen skal fastholde troen på, at der er anden vej end kapitalismens og imperialismens. Hvis ikke der eksisterer sådanne kræfter, vil - f.eks. - de 100.000’er, som demonstrerede mod USA-basen miste håbet og troen på, at udviklingen kan ændres, og at der kan skabes et andet og bedre samfund.
Turigliatto og 4. Internationales organisation i Italien har loyalt og ihærdigt opbygget Rifondazione med perspektivet om et bredt, pluralistisk og antikapitalistisk parti - også når de var i mindretal. Men de er nu kommet i en situation, hvor de kun kan fastholde et antikapitalistisk perspektiv ved at gå direkte imod partiets ledelse og flertal.
Som andre revolutionære før dem og fremover er de nu nødt til at gå imod strømmen med de omkostninger, det har, for at muliggøre, at der senere kan skabes en stærk socialistisk kraft i Italien.
På den baggrund kan vi fuldt ud bakke op om denne støtteerklæring, der i øjeblikket cirkulerer både i Italien og internationalt:
Forretningsudvalget i PRC (Parti for Kommunistisk Gendannelse) har erklæret, at senator Franco Turigliattos opførsel har været uforenelig med partiets holdning, fordi han undlod at stemme for regeringens udenrigspolitik.
For os er dette en dybt fejlagtig beslutning.
I første række fordi denne parlamentariske handling er i fuld overensstemmelse med PRC's historiske program, såvel som med kravene fra fredsbevægelsen de senere år. At en centrum-venstreregering forsøger at gennemføre en krigsekspedition som den i Afghanistan eller en fordobling af en militærbase som den i Vincenza, forekommer os at være et udtryk for snævertsyn og den vigtigste årsag til den aktuelle krise.
Dertil kommer, at Turigliattos holdning har været ledsaget af en seriøsitet og en oprigtighed som ikke bør undervurderes. I en politisk sammenhæng hvor en plads i parlamentet betragtes som den højeste værdi, ser vi hans nedlæggelse af mandatet - efter 40 års politisk aktivitet på arbejdernes side og efter at have været med til dannelsen af PRC fra begyndelsen - som en enestående og moralsk korrekt handling, selv hvis vi mener, at han ikke burde træde tilbage.
Vi har brug for folk i parlamentet som repræsenterer en fredsbevægelse - uden "hvis"'er og "men"'er. Vi har i særlig grad brug for dem forud for forårsoffensiven i Afghanistan, og imod enhver form for underordning under USA. Vi har brug for handlinger som disse, selv om de er vanskelige og komplicerede, for at mindske kløften mellem den institutionelle politik og samfundet. Vi udtrykker vores fulde solidaritet med Franco Turigagliato og vores oprigtige vilje til at opbygge en fredsbevægelse uden "hvis"'er og "men"'er.
(Send støtteerklæring til: con-turigliatto@libero.it)
SAP’s forretningsudvalg, 23. februar 2007
Bliv medlem af SAP!
SAP er en revolutionær socialistisk organisation.
Vi arbejder som en del af Enhedslisten og SUF på at opbygge og styrke disse organisationer. Målet er at skabe et aktivt handlende parti og ditto ungdomsorganisation, der bidrager med handlingsforslag og politiske perspektiver til de aktuelle sociale mobiliseringer og ved en egentlig samfundsomvæltning.
SAP er også den danske afdeling af 4. Internationale, en global organisation for revolutionære socialister.
Læs mere på www.sap-fi.dk
Vær med i arbejdet - bliv medlem af SAP - kontakt os på: sap@sap-fi.dk