Nye slag om velfærden

I forlængelse af efterårets kampe om de kommunale budgetter blev der talt meget om en ny velfærdsbevægelse. Lidt nøgternt kan man konstatere, at strejker, blokader og demonstrationer trods alt var begrænset til et mindre antal kommuner og et begrænset antal faggrupper. Men det skal under ingen omstændigheder få os til at afskrive velfærdsbevægelsen som en parentes i historien.

Hvis vi oveni efterårets kampe lægger massedemonstrationerne den 17. maj er det forholdsvis klart, at spørgsmålet om den kollektive, solidariske velfærd ikke alene er højt prioriteret i store dele af befolkningen, men også at rigtig mange er parat til aktivt at kæmpe for udvikling af velfærden i direkte konfrontation med regeringen (og arbejdsgiverorganisationernes) liberaliseringsprojekt.

Her og nu er overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked godt i gang. Et af de centrale spørgsmål er arbejdstiden. Med udmeldingen fra DI´s direktør, Hans Skov Christensen, om at arbejdstiden frit skal kunne lægges hen overdøgnets 24 timer, er stilen fra arbejdsgiverside slået an.

Den totale liberalisering af arbejdstid. Over for det står i hvert fald den progressive del af fagbevægelsen med en kampagne mod ubekvemme arbejdstider og forbedringer for skifteholdsarbejdere. Netop fordi arbejdstidsspørgsmålet sætter klassemodsætningerne på spidsen, ligger kimen til en eventuel konflikt her.

Vi skal heller ikke være blinde for, at årets overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked er forløber for de offentlige overenskomstforhandlinger i 2008, hvor arbejdstid igen bliver centralt. Det ligger allerede nu som en del af regeringens såkaldte "kvalitetsreform", at de offentligt ansatte skal arbejde mere, og på flere forskellige tidspunkter.

Endeligt er det værd at bide mærke i, at EU kommissionen netop har givet karakter til den danske indsats for at opfylde Lissabon-strategien. Det væsentligste kritikpunkt er her, at de danske arbejdstidsregler er for ufleksible. Så der er noget at komme efter.

I løbet af foråret vil effekterne af strukturreformen og efterårets kommunale budgetter også slå igennem. Ikke mindst risikoen for hel eller delvis lukning af sygehuse i flere regioner bør mødes med folkelige aktioner. Det er en oplagt lejlighed til at genoplive parolen om "send regningen til regeringen". Også på daginstitutionsområdet og andre steder vil nedskæringerne gøre ondt, når de bliver ført ud i livet.

Endeligt vil kommuneaftalerne og de efterfølgende budgetforhandlinger igen i år have potentiale til en konfrontation mellem regeringens "mindre offentligt og mere privat" dagsorden og kampen for bedre velfærd. Her er det vigtigt, at vi er bedre forberedt, både på venstrefløjen og bredere i bevægelserne.

For venstrefløjen er det vigtigt, at vi går forrest i den folkelige modstand mod velfærdsforringelser, og i at samle støtte fra andre befolkningsgrupper og andre steder i landet. Vi kan ikke forudsige, hvornår enkeltstående kampe kan udvikle sig til noget bredere. Men vi kan medvirke til at det sker.

Ikke mindst fagbevægelsen skal presses til en samlet støtte af kampen for bedre velfærd i kommuner og regioner. LO-toppen har faktisk prøvet at få den private del af fagbevægelsen på banen, men er stødt på modstand i nogle af forbundstoppene, som frygter for, hvad politisk bredde og samarbejde med andre bevægelser kan føre til, i forhold til det socialdemokratiske klassesamarbejde.

Derfor skal venstrefløjens arbejde i forskellige dele af fagbevægelsen og uddannelsesorganisationerne have to sammenhængende perspektiver. For det første skal der lægges et pres på de faglige ledere for, at de åbner op for det brede samarbejde. For det andet skal der skabes aktivitet og organiseres i basis, hvad enten det er lokale aktioner, grupper af særligt aktive, venstrefløje i de lokale fagforeninger eller tillidsmandsringe.

Lokal aktivitet og organisering kan lægge det nødvendige pres på fagbevægelsens topledere for at få dem til at indgå i en samlet velfærdsbevægelse - og dermed skabe de bedste muligheder for en stærk bevægelse. Samtidig kan lokal aktivitet og organisering på længere sigt gøre det muligt at udvikle bevægelsen videre - også i de situationer, hvor fagbevægelsens top springer fra og modarbejder bevægelsen for at bevare klassesamarbejdet.

Et første skridt er at samle Enhedslistens medlemmer i de faglige organisationer, uddannelsesorganisationerne om en fælles strategi for udvikling af velfærdsbevægelsen. Det sker på en konference den 24. marts i København.

SAP’s forretningsudvalg, 26. januar 2007

Bliv medlem af SAP!

SAP er en revolutionær socialistisk organisation.

Vi arbejder som en del af Enhedslisten og SUF på at opbygge og styrke disse organisationer. Målet er at skabe et aktivt handlende parti og ditto ungdomsorganisation, der bidrager med handlingsforslag og politiske perspektiver til de aktuelle sociale mobiliseringer og ved en egentlig samfundsomvæltning.

SAP er også den danske afdeling af 4. Internationale, en global organisation for revolutionære socialister.

Læs mere på www.sap-fi.dk

Vær med i arbejdet - bliv medlem af SAP - kontakt os på: sap@sap-fi.dk