|
Regeringen i defensiven og politiske protestaktioner genoplivet |
Socialistisk Arbejderparti (SAP) afholdt sin 23. kongres i weekenden 2.-3. december. Kongressen diskuterede mobiliseringerne omkring 17. maj mod regeringens velfærdsreform og de kommunale protester i september-oktober.
Som afslutning på diskussionen vedtog kongressen en længere tekst. Vi bringer uddrag af teksten:
Fra indledningen:
For første gang i VK-regeringens levetid har vi oplevet en folkelig
mobilisering, som både har opnået konkrete delresultater, bragt regeringen i
defensiven og hæmmet regeringens og kommunalbestyrelsernes fremtidige muligheder
for at gennemføre sociale nedskæringer, liberaliseringer og privatiseringer.
Fra forberedelserne til 17. maj-demonstrationerne og til afslutningen af de kommunale strejker og blokader umiddelbart efter 3. oktober oplevede vi ikke alene en stribe udenomsparlamentariske aktiviteter, men også nogle steder og i visse faser en demokratisk organiseret basismobilisering.
Fra konklusionerne:
Trods bevægelsens svage udgangspunkt og manglende erfaringer, og trods de
socialdemokratiske lederes hæmmende rolle efter 17. maj, opnåede bevægelsen
betydelige resultater:
Enhedslistens opgave i den kommende tid er først og fremmest at udnytte det potentiale for mobilisering og for politisk radikalisering, som har vist sig i denne periode, og som stadig eksisterer. Det skal gøres på flere felter:
A) Nye lokale kampe. De kan hurtigt genopstå på kommunale arbejdspladser, når
nye nedskæringer trænger sig på, eller blot når de ansatte og brugerne mærker
konsekvenserne af de vedtagne budgetter. Men det kan også ske på private
arbejdspladser, hvor den høje beskæftigelse kan skabe den nødvendige selvtillid
til at stille krav og sætte magt bag.
Enhedslistens medlemmer må være parate til spotte aktionsmuligheder og tage
initiativer, når de opstår. Når aktioner er i gang, skal Enhedslisten bidrage
til støtteaktiviteter. Og hvis lokale aktioner breder sig, må Enhedslisten være
med til at foreslå koordinering, fælles krav og fælles aktioner.
B) Nye landsdækkende kamp. Anledningen kan være regeringens fortsatte afvisning af at sende flere penge til kommunerne, helt ny lovgivning, men det kan også være de kommende overenskomstforhandlinger.
C) Over alt, hvor vi har muligheden, må vi tage initiativ til at aktivere og
organisere nedefra og op: i de faglige klubber på arbejdspladserne, i
fagforeningerne, i netværk af brugere af den offentlige service og blandt de
uddannelsessøgende.
Afsættet for disse aktiviteter kan være diskussionerne om organisationernes
begrænsede eller manglende bidrag til aktiviteterne fra op til 17. maj og til 3.
oktober; det kan være spørgsmålet om støtte til nye aktioner, og det kan være
formuleringen af krav til regeringen og til et alternativ.
Det er gennem dette arbejde, at vi kan skabe kimen til en alternativ ledelse
af kommende mobiliseringer.
D) Enhedslisten må på baggrund af erfaringerne diskutere sammenhængen mellem mobiliseringer og parlamentarisk arbejde, herunder "mindste forbedring/mindste forringelse" princippet.
E) Enhedslisten må fortsat udvikle politiske alternativer til regeringen og
gang på gang forklare behovet for nye mobiliseringer, herunder perspektivet om
en politisk generalstrejke.
Samtidig må Enhedslistens medlemmer sammen med andre i bevægelserne og
organisationerne være med til at udvikle det politiske grundlag, som vil kunne
genmobilisere i et endnu større omfang mod regeringen.
En del af sådan et grundlag må være målsætningen at vælte regeringen og et
regeringsalternativ. Hvilket regeringsalternativ, der kan og skal samle
bevægelsen, kræver store diskussioner. Men vores fornemmeste opgave må være at
sætte fokus på de krav, som vi mener bør udgøre grundlaget for en regering, som
er lige så loyal over for arbejderbefolkningen, som Fogh er over for
borgerskabet.
F) Forudsætningen for at Enhedslisten kan bidrage til at løse disse opgaver er, at Enhedslisten begynder at organisere sine medlemmer på arbejdspladser og i fagforeninger, på uddannelsessteder og i uddannelsesorganisationer, og at disse organiseringer bliver brugt til at forstå mobiliseringsmulighederne og til at bidrage til at udvikle dem. De første forsøg på dette er allerede i gang.
SAP’s forretningsudvalg, 3. december 2006