Boligbevægelsen må ind i kampen mod regeringen

Halvanden milliard kroner hiver regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale op af lejernes lommer og putter i statskassen - som en del af dette års finanslovsforlig. Skattestop, min bare…!

Partierne har besluttet at tage 1,5 mia. kroner ud af Landsbyggefonden og bruge dem til at betale de tilskud til nyt alment byggeri, som staten i forvejen er forpligtet til at give.

Pengene i Landsbyggefonden er indbetalt af lejerne i de almene boliger. Fra første dag har lejerne betalt et fast bidrag om måneden. Og fra det tidspunkt, hvor byggelånene er betalt ud - typisk efter 30 år - fortsætter lejerne med at betale "afdrag", som nu i stedet går i Landsbyggefondens kasse.

Hovedformålet med Landsbyggefonden er at medfinansiere de renoveringer af boligerne, som er uomgængelige, når husene er blevet 30 år gamle eller mere. Ekstra vigtigt er det at genoprette og forbedre boligerne, hvis man ønsker, at de skal være et attraktive tilbud til almindelige lønmodtagere og ikke bare en nødløsning for dem, der ikke kan få andet, og som får huslejen betalt af bistandskontoret.

Men forligspartierne mener altså også, at Landsbyggefonden - dvs. de nuværende lejere - skal være med til at finansiere byggeriet af nye almene boliger. Begrundelsen er, at de eksisterende almene boliger er blevet opført med statsstøtte, som lejerne passende kan betale tilbage.

Det svarer til, at regeringen beslutter, at parcelhusejere skal blive ved med at betale afdrag, når lånene i deres bolig er færdigbetalte, blot i stedet til statskassen af den simple grund, at de har modtaget tusindvis af kroner i statsstøtte i form af rentefradrag. Men det forslag bliver nok ikke til noget.

Statsstøtte til opførelse af nye boliger er rimeligt og nødvendigt, så længe det ikke er lykkedes at fjerne långivernes og byggeindustriens profitmageri fra boligsektoren. Men det, de fire partier netop har besluttet, er ikke normalt skattefinansieret statsstøtte.

Det er en særskat på lejerne i almennyttige boligselskaber, som tilfældigvis hører til dem med de laveste indkomster i samfundet. De dårligst stillede skal finansiere, at der bliver boliger til andre dårligt stillede.

På den måde er tyveriet fuldstændig parallelt med den såkaldte satspulje-ordning. Her er det alle på overførselsindkomst, der betaler til en stribe sociale projekter.

Det er hunden, som bliver fodret med sin egen hale.

Beslutningen er samtidig led i et langstrakt strategisk projekt, der går ud på at fjerne grundlaget for den almene boligsektor. Med alle sine begrænsninger er den almene boligsektor et modbillede til den liberalistiske samfundsvision: Afdelinger og boligselskaber er selvejende, skal ikke give overskud, og de styres kollektivt af de lejere, som bor i dem. Og som fællesskab har den almene boligsektor en stærk position, hvis bevægelsen blot vil udnytte den.

Dette er en torn i øjet på enhver borgerlige politiker, og regeringen så den gerne afskaffet/svækket, så boligmarkedet bliver opdelt i tre dele: a) ejerboliger b) private lejerboliger, som der kan tjenes penge på c) en lille enklave almene boliger, der kan udfylde samme funktion som fattiggårdene tidligere.

Det er også hovedformålet med forsøgene på at give lejerne mulighed for at købe deres lejlighed. Det vil netop udskille de bedste boliger (der bliver købt og solgt) fra de dårligste boliger, som bliver til social nødhjælpsforanstaltning og ghettoer.

Desværre har de almene boligselskaber og deres fællesorganisation, Boligselskabernes Landsforening, ikke formået at udnytte den potentielle styrke, bevægelsen besidder. Som de traditionelle socialdemokratiske bureaukrater, de er, valgte de i sagen om salg af almene boliger at holde sig til traditionel lobbyvirksomhed og efterfølgende retssager mod de kommuner, som tillader salg. Resultater har foreløbig været, at loven blev vedtaget, og for nylig tabte boligselskaberne den første retssag ved Landsretten.

Da forslaget om trække nye millionbeløb ud af Landsbyggefonden blev fremsat, kørte BL i første omgang videre ad samme spor. Men undervejs har foreningen trods alt henvendt sig direkte til lejerne via pjecer og annoncer i aviserne.

Det er lykkedes at mindske skaden. Regeringen ville have taget 3,1 mia. kroner, og det endte med det halve.

Men som BL selv erkender, er skaden stadig er meget alvorlig. Men vil de mere, er det ikke nok at orientere lejerne; de må inddrages og aktiveres Skal de borgerlige partiers strategiske og mangesidige angreb på den almene boligsektor slås tilbage, må de almene boligselskabers græsrødder aktiveres, først bestyrelsesmedlemmer, så beboere. Bevægelsen må genoplives.

Boligbevægelsen har en enestående chance netop nu, hvor andre grupper og bevægelser vender sig mod regeringen. Regeringen vil smadre boligbevægelsen, derfor må boligbevægelsen gøre sig til en del af kampen mod regeringen, og den må være med til at formulere kravene til en ny regering, bl.a. at loven om salg af almene lejerboliger fjernes, og at tyveriet fra Landsbyggefonden indstilles.

SAP’s forretningsudvalg, 10. november 2006

---

Månedsbladet Socialistisk Information.
November nummeret er udkommet med artikler med studenterkamp, Argentina, den hede økonomi, budgetforlig, Afghanistan, oprør i Øst-Europa 1956.
Tilbud: 4 numre for 50 kr. (gælder kun nye abonnenter) Send mail til sap@sap-fi.dk