I mindet om Anna Politkovskaja - støt Ruslands demokratiske opposition

Det var en stor begravelse. De kom fra nær og fjern. Også det officielle Danmark var fint repræsenteret. Udenrigsminister Per Stig Møller, som jo altid har slået et slag for demokratiet i Rusland, var naturligvis til stede. Det samme var kronprinseparret, selvom Mary måtte gå før tid, muligvis på grund af sin graviditet. Ja, så tæt ønskede det officielle Danmark at være på begivenheden at en embedsmand ligefrem skvattede ned i hullet til kisten.

Hvis nogen skulle tro, at dette skete til ære for den russiske journalist og systemkritiker, Anna Politkovskaja, så kan de godt tro om igen. I stedet taler vi om kejserinde Dagmars genbegravelse i Skt. Petersborg (Leningrad!). Hende det danske fjols, som stiltiende og samtykkende stod ved sin mands og senere sin søn side under deres brutale, diktatoriske, undertrykkende, krigsliderlige og anti-semitiske zarstyre, som kostede millioner af mennesker livet og som det var nødvendigt at gennemføre en revolution i 1917 for at få sat en stopper for. Som konsekvens heraf var det helt logisk at kisten måtte hæves og sænkes et par gange før historiens bifald havde lagt sig!

Det officielle Danmarks fremmøde til Anna Politkovskajas begravelse var noget mere begrænset. Væk var kongehuset, skvattende embedsmænd og bragesnakkeren Per Stig Møller. Til gengæld var der samlet en gruppe mennesker, som oprigtigt ønskede at hylde Anna for hendes store og modige indsats for at afdække undertrykkelsen i den russiske statsdannelse, ikke mindst overfor den martrede befolkning i Tjetjenien.

Det ville næppe have undret Anna. Den 4. marts 2005 udtalte hun til Berlingske Tidende: ”EU-landene er slet og ret dobbeltmoralske. Jeg har mødt flere af EU’s udenrigsministre. I januar var det den svenske udenrigsminister Laila Freiwald, og jeg bad hende om at hjælpe, så der i det mindste kan indledes fredsforhandlinger i Tjetjenien. Men hun svarede konkret, at det er der ikke et eneste land i Europa, der vil. Jeg spurgte hvorfor, og hun sagde, at alle er bange for Putin, og alle har brug for Ruslands gas. Det er efter min mening typisk dobbeltmoral. EU foretrækker at se på Putin med de rosenrøde briller”.

”Se på Putin med rosenrøde briller” - det er lige præcis, hvad stort set alle de vestlige landes ledere gør. Og de er så rosenrøde, at det får dem til at lukke øjnene for alle de forbrydelser, som foregår i Rusland - hvis bare de foregår indenfor de internationalt anerkendte grænser af det storrussiske rige. Putin kan møde lidt kritik fra EU-lederne, når det gælder hans opførsel overfor Georgien. Men når det gælder ”interne russiske forhold” så bliver fløjlshandskerne taget på.

Spekulationerne er mange om hvem som dræbte Anna. Men uanset hvem der i sidste ende trykkede på aftrækkeren, så er det uomtvisteligt, at mordet var et resultat af den brutalisering, som de sidste mange års udplyndring og undertrykkelse har medført. Heller intet andet samfund ville kunne undgå en sådan brutalisering, når f.eks. kendte militærfolk, som bevisligt bortfører, voldtager, torterer og myrder uskyldige mennesker, slipper for straf. Alligevel er det det, som igen og igen sker i Rusland - uden at de vestlige ledere siger fra, så det kan høres.

I dag betales prisen af de mennesker i det russiske rige, som kæmper for demokratiske og/eller nationale rettigheder. F.eks. Anna Politkovskaja. Men et befæstet autoritært regime i Rusland vil ikke standse dér. Vi har allerede oplevet mange eksempler de seneste år på slet skjulte trusler mod andre lande og det vil ikke forblive ved truslerne, hvis et autoritært Rusland får magt som det har agt. Derfor er det i allerhøjeste grad en international forpligtigelse at støtte den demokratiske opposition i Rusland. Denne forpligtigelse påhviler ikke mindst venstrefløjen. Det viser den sidste tids begivenheder. Den vestlige verdens ledere har - symboliseret ved den danske udenrigsminister og hans embedsmænd - bogstaveligt talt valgt at følge kejserinde Dagmar helt ned i graven!

SAPs forretningsudvalg - fredag den 20. oktober 2006.