Angreb på de arbejdsløse er et angreb på alle

Så kom den - velfærdsreformen.

Hele ugen har vi hørt hvordan denne fantastiske konstruktion var lige om hjørnet, hvordan et bredt forlig var på vej, hvordan politikerne var ved at fremtidssikre vores samfund. Og minsandten om det ikke lykkedes dem at fremtidssikre vores samfund, med brede smil og forsoning i øjnene trådte de ud af forhandlingslokalerne og erklærede at der nu var et bredt forlig der rummede hele Danmarks ansvarlige befolkning repræsenteret ved dem selv.

Socialdemokraterne og de store fagforeningsledere erklærede veltilfredst at mobiliseringerne den 17. maj havde skubbet de værste forringelser af bordet og at en stor sejr var blevet vundet.

Men hvis Socialdemokraterne havde ønsket det kunne de også have brugt mobiliseringerne til at afvise alle nedskæringer på velfærden - deres hykleri er lige så kvalmende som deres politik.

Velfærdsreformen handler kort sagt om én eneste ting, at udvide arbejdslivet og sikre kapitalen mod væsentlige indrømmelser i fremtiden. At fagforeningsledere kan se dette som en sejr kan kun skyldes at de for længst har opgivet ethvert mål om at sikre deres medlemmers interesser.

Mest markant er selvfølgelig den skandaløse udvidelse af arbejdstiden med to år, som efterløns- og pensionsreformerne er udtryk for, men mere ubemærket og tilsvarende truende står forringelserne af de arbejdsløses vilkår.

Forliget lægger kort sagt op til mere kontrol, mere aktivering og mere straf. Enhver der i kortere eller længere perioder har været arbejdsløs ved udemærket, at det ikke er den slags tiltag den nuværende ordning skorter på. Det sker selvfølgelig ikke fordi nogen af forligsparterne tror at det vil skaffe flere arbejdspladser, at ledige en gang om ugen skal besøge en hjemmeside eller at a-kasserne skal lave flere rådighedsvurderinger, det er i hvert fald ikke konsekvensen...

Hver eneste gang forholdene for arbejdsløse forringes, hver eneste gang de stresses eller presses hårdere, så har det en afskrækkende effekt. Truslen om at miste arbejdet og gennemgå de kirurgiske undersøgelser på arbejdsformidlingen stiger angsten for at falde igennem det idiotsikrede system bliver enorm - viljen til at acceptere en forringelse af løn og arbejdsvilkår bliver større. Hvis arbejdsløshedstruslen vokser bliver Dansk Industri sikret mod at give væsentlige indrømmelser til næste overenskomst - virksomhedernes profitter bliver fremtidssikret.

Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, den lille mands selvudnævnte forsvarere har endnu engang spillet fallit i deres katastrofale mangel på fantasi. Hvis de virkelig ønskede flere i arbejde og bedre velfærd er Enhedslistens forslag om fordeling af arbejdet og flere ansatte i den offentlige sektor langt mere effektivt end deres trusler om aktivering g nedsatte ydelser. Vi har ikke brug for deres hykleri om ansvarlighed og magtens pris, vi har brug for et parti der er lige så ansvarligt overfor arbejderne, som Venstre og Konservative er det overfor erhvervslederne, prisen for deres magt er stress, nedslidning og udstødning.

SAP's forretningsudvalg, 23. juni 2006