Vi skal have enhed i det faglige arbejde

SAP topside

Før den 17. maj var der ikke mange der troede på, at vi ville se en bevægelse, som den vi har set – få troede på at vi kunne gøre den forskel vi har gjort. Her, en måned senere er det dog klart at her er tale om den mest markante modstand i hele Fogh-regeringens periode.

Men regeringens spin-doktorer er ikke dumme, de har fanget studenterne midt i eksamensperioden og arbejderne midt i ferieforberedelserne. Mens utrolig mange mennesker har taget aktivt stilling til en afvisning af velfærdsnedskæringer, så er der få der har hverken overskuddet eller muligheden for at reagere på det. Det har meget naturligt stillet spørgsmålet om hvilke værktøjer bevægelsen har til rådighed.

17. maj var, som vi også skrev sidst vi behandlede dette emne, domineret af folk, der individuelt havde valgt at protestere mod regeringens politik. Det er tegn på en meget stor personlig bevidsthed, men det faktum at kun få arbejdspladser tog stilling til demonstrationerne vidner på den anden side om at troen på den kollektive styrke er lav.

Det har givet sig klare udslag i den måde, som bevægelsen har udviklet sig på. Det har ikke været muligt at indkalde til stormøder på skolerne, og der har ikke været nok tro på fælles styrke til at gøre det på arbejdspladserne. Hvad der har været muligt har været en lang række af gode og farverige aktioner, som har ændret mediernes dagsorden og synliggjort modstanden. Men det er et politisk problem, hvis vores handlinger skal dikteres af, hvad der kommer i medierne – det er på tide at føre bevægelsen et skridt dybere.

Den 5. juni havde elev- og studenterorganisationerne sammen med den unge fagbevægelse indkaldt til konference for ungdommen. Der er ingen tvivl om at især de unge arbejdere bliver hårdt ramt af regeringens nedskæringer, på den baggrund er det også ligetil hvorfor det er de unge, der har været særligt aktive i bevægelsen. På denne konference blev der vedtaget en total afvisning af nedskæringer og at et eventuelt forlig skal mødes med protester fra kl. 16.00 dagen efter forliget og at Folketingets åbning skal mødes med aktioner og protester over hele landet. Det blev også vedtaget at indkalde til en konference med repræsentanter for uddannelsesinstitutioner og fagbevægelse, som skulle vedtage de videre skridt i kampen (se beslutningerne på www.5juni.dk).

Men der var også skår i glæden.

Det er helt tydeligt at mange år uden politiske strejker har gjort deres indtryk, mange ved ikke hvordan man skal argumentere for dem og føler sig ikke rustet til at tage en konfrontation på deres arbejdsplads alene. Samtidig har fagtoppen med al ønskelig tydelighed demonstreret, at det ikke er dem der kalder til konflikt og alt for mange unge er stadig de facto løntrykkere gennem deres uorganiserede studie- og feriejobs.

I forlængelse af de mål, som SAP har opstillet – særligt målet om systematisk at organisere strejker - (se ugekommentar fra d. 28/5) opfordrer vi medlemmer og sympatisører til:

Det er vigtigere end nogensinde at Enhedslisten og SUF kan stå sammen i denne bevægelse og give et samlet progressivt udtryk til den og de aktive, som den har tiltrukket. Hvis der er en virkelig uenighed i bevægelsen omkring strejken som våben, så må det afgøres ved at stille kritikerne overfor muligheden for selv at gennemføre en strejke – men det sker kun når vi selv bliver stærkere.

SAP vil over sommeren arbejde for at det kan lade sig gøre.

SAP’s forretningsudvalg, 16. juni 2006