Enhedslistens på vej mod et masseparti

Med afholdelsen af sit 17. årsmøde er Enhedslisten for alvor blevet en politisk kraft i Danmark, men vi, i Listen, er stadig langt fra at udnytte denne kraft.

Dagen før årsmødet viste en meningsmåling at 14 % af den danske befolkning overvejer at stemme på Enhedslisten. Kombineret med det seneste års massive medlemsfremgang satte det rammerne for årsmødet. Samtidig var vi så heldige at mødet lå få dage før den største demonstration i Danmark i 20 år, i sandhed gunstige rammer for et parti i udvikling.

Der er ingen tvivl om at højredrejningen hos S og SF, har fået flere til at se mod Enhedslisten. Nogle melder sig ind, nogen overvejer en stemme og nogen lytter bare hvor de før lukkede ørerne. Det er især bemærkelsesværdigt, at flere arbejdere, især ufaglærte og arbejdsløse, begynder at orientere sig mod Enhedslisten når de skal finde politisk ståsted og det lægger et stort ansvar på vores skuldre.

Enhedslisten står med potentialet til at blive et stort parti, men det er stadigvæk kun et potentiale, og hvis vi ikke udnytter det risikerer vi at ende som en stor vælgerforening. Som Enhedslisten vokser og folk ser til os med interesse, så er det vores evne til at være aktivist- og bevægelsesorienterede der vil afgøre om vi tiltrækker de aktive i bevægelserne eller om vi tiltrækker dem, der gennem Folketing og fjernsyn har hørt om vores parti.

Det er en virkelig udfordring for Enhedslisten at blive i stand til at markere sig som et socialt alternativ til nyliberalismen. Især den antiracistiske kampagne i efteråret og mobiliseringerne mod regeringens velfærdsnedskæringer kommer til at være prøvestenen for den opgave.

Men virkelige udfordringer viser også virkelige problemer. Vi bliver nødt til at finde en måde at diskutere og beslutte på, som tager seriøst, hvad vi rent faktisk mener, er de vigtigste opgaver.

Arbejdsplanen for det næste år indeholder således fire kampagner og hele fem debatter, som skal opsamles og konkluderes på næste års årsmøde. Det bliver tæt på umuligt at gennemføre i praksis hvorfor det bliver op til de centrale organer at prioritere i opgaverne. Det er synd og skam, for vi risikerer at forskellige afdelinger prioriterer forskelligt i diskussioner og aktivitet og at vi således ikke kan samle op i fællesskab, når vi mødes om et år.

Denne afgørende udfordring blev i år behandlet gennem en debat af hvordan vi udvikler organisationen. Desværre var debatten blevet startet meget sent og der var et tydeligt misforhold mellem de udfordringer som vi møder i de enkelte afdelinger, som det fremstod under gruppediskussionerne, og de politiske uenigheder der blev diskuteret på talerstolen. I det kommende år bliver det en opgave for hele partiet at knytte debatten om organisationsudvikling til vores fælles aktiviteter.

Helt centralt i denne opgave bliver at knytte afdelingernes politiske diskussioner tættere til det bevægelsesarbejde der sker i lokalområdet og at etablere afdelingerne som en aktiv del af det arbejde. Mange af de, især unge, medlemmer, som Enhedslisten har tiltrukket, lægger deres arbejde i bevægelser, fagforeninger, sociale projekter og lignende. Tænk blot på hvor mange medlemmer, der er aktive i skolebestyrelser, lokalråd, fag- og elevbevægelse, men som ikke kommer til de nuværende afdelingsmøder. Hvis vi ikke formår at inddrage de evner og erfaringer i partiopbygningen og at gøre det til omdrejningspunkt for vores udvikling, så risikerer vi også til at miste dem igen.

Fortsat at vokse, at udvikle organisationen og at blive et reelt alternativ til nyliberalismens afmontering af den sociale sikkerhed - det er de udfordringer Enhedslisten står overfor. Det 17. årsmøde var den første erkendelse af vores potentiale, nu må vi i gang med at realisere det.

Det kan ikke ske igennem parlamentsdebatter og business-as-usual, det kan kun lade sig gøre gennem aktivitet.

Årsmødet tog en meget væsentlig beslutning om at skabe plads for at få flere arbejdere i partiet, succesen med at udføre den beslutning vil være et væsentligt pejlemærke for udviklingen i det hele taget. Det vil bringe os mere markant ind i fagforeningerne, det vil bringe os mere markant ind i bevægelserne og det vil give mere retning på vores politiske udmeldinger. Vi tager ikke vare på arbejderkrav med holdninger alene, der må handling bag. Om det betyder støtte til at søge lærepladser og presse virksomheder eller aktiv rådgivning i sociale spørgsmål, så må vi lære at sætte handling bag ordene.

Lad den udvikling blive det første skridt mod opfyldelsen af Enhedslistens potentiale som det virkelige alternativ til Venstre!

SAP's forretningsudvalg, 19. maj 2006