Brug Enhedslistens årsmøde til at opbygge aktivistpartiet

På årsmødet i den kommende weekend får Enhedslisten alle muligheder for at tage hul på et af partiets store problemer.

Lige siden Enhedslisten blev valgt ind i Folketinget i 1993 er der blevet talt om problemet med ”det store hoved”, folketingsgruppen og sekretariatet, og ”den lille krop”, medlemsorganisationen og dens aktiviteter. Gang på gang har kritikken lydt, at det parlamentariske fylder for meget, og at det udenomsparlamentariske, det lokale arbejde, bevægelses- og græsrodsarbejdet fyldte for lidt. Ikke fordi nogen i partiet på noget tidspunkt har ønsket, at det parlamentariske skulle have størst vægt, men fordi det i praksis var svært at få gang i den anden del af opgaverne.

Når dette årsmøde for alvor kan tage fat på dette problem, skyldes det dels, at mødet finder sted få dage før aktionsdagen den 17. maj mod Foghs angreb velfærden. Dels at spørgsmålet om organisationsopbygning er sat på dagsordenen.

Med denne perfekte og uplanlagte timing får vi en mulighed for at anvende pressedækningen af årsmødet til at mobilisere til demonstrationerne, til at sprede ideen om lokale velfærdskomiteer og andre aktiviteter efter den 17. maj og til at forklare, hvorfor aktiviteterne ikke kun skal bekæmpe regeringens velfærdsnedskæringer, men også at lægge pres på Socialdemokraterne, så partiet ikke indgår nedskæringsforlig med regeringen.

Og er der ét og kun ét budskab, årsmødedeltagerne skal gå hjem med i hovedet, så er det, at de næste dage skal bruges til at sikre, at flest mulige deltager i demonstrationerne den 17. maj.

Men det er også en kendsgerning, at Enhedslisten i dag ikke er indrettet og opbygget på en måde, så sådan et fælles perspektiv kan forventes at blive ført ud i livet i alle afdelinger og af flertallet af medlemmer. Derfor er det vigtigt, at organisationsopbygningen er sat på dagsordenen.

Der foreligger oven i købet et godt forslag til ”Principper for Enhedslistens organisatoriske udvikling”, som viser, i hvilken retning der er brug for at udvikle partiet. Blandt de positive elementer er:

• at forslagets udgangspunkt er, at der skal tages bevidste skridt og ændringer i organisationsarbejdet, hvis Enhedslisten skal leve op til de målsætninger, partiet allerede har sat sig.
   
• at Enhedslisten kollektivt må tage sin del af ansvaret for at opbygge bevægelserne og levere forslag, der kan styrke dem organisatorisk og politisk.
   
• at der må udvikles en partikultur, hvor medlemmerne i fællesskab faktisk fører beslutningerne ud i livet, så de giver resultater, og så der kan opsamles erfaringer ud fra det.
   
• at der må opbygges strukturer, f.eks. lokale emne- og bevægelsesdefinerede grupper og udvalg, der kan diskutere og sammen arbejde udadvendt på de forskellige politiske spørgsmål.

Men dette forslag har affødt en række indvendinger og ændringsforslag. Ikke mindst opfatter nogle medlemmer forslagets understregning af, at ”alle i organisationen bidrager til at føre årsmødets og hovedbestyrelsens beslutninger ud i livet”, som militaristisk topstyring og disciplinering.

En enkelt opfatter det som et krav om, at alle skal ”mene” det samme.

Men forslaget fastslår faktisk kun, at det er en målsætning, at vi alle udfører vedtagelserne. Der står intet om, at man ikke må mene noget andet, om at man er tvunget til at udføre dem eller om disciplinære foranstaltninger, heller ikke at man skal være aktiv for at være medlem.

Når kritikerne henviser til demokrati og socialisme nedefra og op, ser de bort fra, at det er demokratiske beslutninger på årsmøder og den demokratisk valgte hovedbestyrelses udmøntning af disse, der er tale om.

Og om hovedbestyrelsen står der, at den ”virker gennem inspiration og opmuntring til aktivitet.” Mærkværdigvis skriver de hårdeste kritikere af teksten, Indre By/Christianshavn-afdeling, først, at denne sætning er unødvendig og derfor skal ud, hvorefter de et andet sted skriver det, at der må ændres i forslaget for at understrege, ”at medlemmerne ikke bare er tropper, der skal modtage anvisninger.” (!)

Også et forslag om at anerkende organiserede politiske strømninger har affødt kritik. Man frygter, at grupper som DKP, IS og SAP skal få særrettigheder.

En ting er, at teksten ikke lægger op til særrettigheder. Noget andet er, at politiske strømninger og tendenser ikke behøver at være forholdsvis fasttømrede grupper som de nævnte. Faktisk kan det være en fordel for debatten, at medlemmer samler sig omkring hovedsynspunkter i en konkret debat op til et årsmøde. Dels kan det gøre de politiske og organisatoriske valgmuligheder lettere at overskue for medlemmerne. Dels kan det medvirke til at undgå 127 forskellige ændringsforslag fra næsten lige så mange medlemmer og dermed lette årsmødets forløb.

I den konkrete situation kunne de mange indholdsmæssigt sammenhængende ændringsforslag med begrundelser fra Indre By/Christianshavn med fordel være formuleret som et samlet alternativ, støttet af en politisk tendens i stedet for en afdeling. Det havde dels frigjort de medlemmer af afdelingen, der ikke enige, og som enten ikke har været til stede på det pågældende møde, eller måske er blevet stemt ned. Dels kunne det have inddrage medlemmer fra andre afdelinger med samme synspunkter.

Endelig er der en række ændringer med begrundelsen, at princip-teksten låser diskussionen. Forfatterne ønsker en helt åben debat, der kan skabe helt nye organisations- og arbejdsformer. Vi skal have nytænkning.

Selvfølgelig skal vi udvikle nye arbejdsformer. Men der er ingen grund til at rydde tavlen og begynde helt forfra hver gang.

Det vil Enhedslisten heller ikke gøre, når vi fastlægger vores politik generelt eller på et bestemt område. Så begynder vi ikke med et blankt papir og spørger hinanden: hvad skal vi mene?

Vi tager udgangspunkt i den politik, vi har formuleret tidligere og diskuterer, hvor meget af det holder, hvad duer ikke længere, hvor skal vi videreudvikle.

Det samme må være tilgangen til organisationsopbygning. Til det formål er teksten velegnet. Den fastlægger nogle klare principper. Er der noget af det, man ikke er enig i, kan man kritisere og foreslå ændringer og ikke mindst tilføjelser. Det lukker ikke for nytænkning, tværtimod. Men kom med de nye tanker i stedet for at skrotte det gamle under den i sig selv tomme parole ”vi skal have noget nyt”.

Efter vores mening er princip-teksten et godt udgangspunkt for Enhedslistens organisationsopbygning.

Men som det blandt andet illustreres af de lidt modsætningsfyldte og panikagtigt formulerede ændringsforslag uden samlede alternativer, så er der brug for en længere og grundigere diskussion. Der er ikke vundet meget ved at vedtage en tekst, som der ikke reel opbakning til, og som ikke er funderet i partiet.

Derfor kan det være en løsning at udsætte afstemningerne et år, men det er ikke nok at udsætte, vi må også programsætte debatten og afsætte tid til den frem til næste årsmøde.

Fordi Enhedslisten skal i gang med dette arbejde. Ellers bliver vi aldrig i stand til:

• at bidrage med fuld kraft til kommende 17. maj’er.
   
• at sikre blivende resultater af aktionsdage som 17. maj i form af bedre organisering og i nogle tilfælde nye organiseringer af arbejderklassen og andre folkelige kræfter …og at udvikle og opbygge Enhedslisten til det nødvendige politiske og organisatoriske socialistiske alternativ.

SAP’s forretningsudvalg, 11. maj 2006