|
Forbered aktionsdagen 17.maj! |
I disse dage går aktive fagforeningsfolk fra 3F på gaden for at forklare, hvad der er galt med Foghs såkaldte velfærdsreform, som hverken er reformer eller skaber velfærd. Skoleeleverne forbereder boykot og demonstrationer mod Bertel Haarders forslag om at afskaffe gruppeeksamen.
Men de uddannelsessøgende og fagbevægelsen går ikke i hver sin retning. I
denne uge mødtes faglige ledere, repræsentanter for uddannelsesorganisationerne
og den politiske opposition i Enhedslisten, SF og Socialdemokraterne for at
diskutere kampen mod antireformerne. Deres slagplan er ikke endelig aftalt, men
én ting står fast:
Den 8. maj afholdes et stort mobiliseringsmøde
for aktive og
tillidsrepræsentanter.
Den 17. maj bliver der en fælles demonstrations- og aktionsdag
mod Foghs
angreb mod velfærden.
Skal den 17. maj virkelig blive en advarsel til regeringen, må den opbygges og forberedes. Alle aktive, først og fremmest på venstrefløjen, må forklare opgaven og mobilisere til aktionsdagen.
Enhedslisten har her virkelig sin store chance. Med mange nye aktive medlemmer og den grundlæggende forståelse for nødvendigheden af at skabe udenomsparlamentarisk kamp kan Enhedslisten virkelig gøre en forskel:
Forberedelsen af aktionsdagen må være det altoverskyggende tema på ethvert 1. maj arrangement landet over.
I første omgang er der indkaldt til demonstration i København efter arbejdstid den 17. maj. Men hvis de næste par uger viser en stor opbakning, er det en oplagt mulighed at forlade arbejdspladserne et par timer før fyraften for at markere alvoren.
Og under alle omstændigheder er det nødvendigt, at organisationerne bag aktionsdagen bliver ved med at være på forkant med situationen og har forslag til videre aktioner klar, når folk er samlet den 17. maj.
I første omgang handler det om at få Foghs velfærdsudspil af bordet. De centrale punkter er forsvaret for efterlønnen, SU’en og dagpengene, og mange andre temaer skal inddrages for at samle bredt.
Men perspektivet må være at fjerne Fogh-regeringen, og det kræver, at bevægelsen opbygger et alternativ, først og fremmest i form af et program af krav til de tre egentlige oppositionspartier, Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten.
At Socialdemokraterne, især under Helle Thorning Schmidts ledelse, ikke er meget for at samarbejde med venstrefløjen og for at støtte sig på udenomsparlamentariske aktiviteter, er åbenlyst. Men partiet er i en situation, hvor de netop er blevet forladt af deres foretrukne venner, De Radikale. For at standse vælgerflugten har partiet fremlagt et program med en række reelle velfærdsforslag. Mogens Lykketoft har åbnet muligheden for igen at droppe partiets tilslutning til Foghs skattestop, der forhindrer en effektiv beskatning af kapitalen, de arbejdsfri indtægter og de højeste indtægter.
Denne situation må venstrefløjen udnytte. Både Socialdemokraterne og SF skal sættes under konstant pres, hvis de skal forhindres i at snige sig ind til forhandlingsbordet med regeringen igen - og dermed undergrave visionen om en anden regering.
SAP’s forretningsudvalg, 21. april 2006