Studenter, kræv indflydelse, og kæmp for det!

En ny bevægelse er under opbygning.

Presset af de seneste angreb på uddannelsesstedernes økonomiske, pædagogiske og faglige frihed, som f.eks. fjernelse af gruppeeksamen og truslerne mod SU’en, har fået folk, som ikke tidligere har været aktive, til at begynde at røre på sig.

Udfordringen er at fastholde deres engagement, at mobilisere endnu flere, at samle kampene, at politisere og radikalisere modstanden - og ikke mindst at gøre det på en demokratisk måde. En næsten uoverskuelig kompleks opgave.

Mange kræfter inden for egne rækker arbejder umiddelbart imod en progressiv udvikling af bevægelsen:

• IS’erne med deres insisteren på at springe alle mellemregninger over og gå direkte til den anti-imperialistiske kamp.
• Socialdemokraterne med deres teknokratiske, parlamentariske og gennemført reformistiske linje. De institutionaliserede studenterorganisationer, der i forskellige grader er indsovset i bureaukrati, interne magtkampe og organisatorisk fnidder uden politisk og aktivistisk profil.

Det er dog langt fra umuligt at få en progressiv bevægelse til at gro ud fra de aktivistiske kræfter, der allerede har meldt sig under fanerne, for eksempel i forbindelse med 3procents netværket på Københavns Universitet (KU), der sætter fokus på de nedskæringer der foregår hvert år på universiteterne.

Første skridt er at vække de elever og studerende, der stadig bevæger sig i en passiv tomgang. Vi skal på en overbevisende måde formidle hvilken retning udviklingen aktuelt har: At politikere og erhvervsliv river tæppet væk under os - regeringen har brugt en ”del-og-hersk”-taktik, hvor man skiftevis har skåret på den demokratiske indflydelse, på de økonomiske rammer og de sociale aktiviteter. Skattestoppet har f.eks. betydet mærkbare årlige nedskæringer, og de er begyndt at nå derind hvor det gør ondt. Men samtidig har de formidlet en individualistisk forestilling om at den enkelte studerende er sin egen lykkes smed, og at det er den enkeltes skyld hvis man ikke klarerer næste stopprøve.

Næste skridt er at genskabe troen på, at vi kan tilkæmpe os indflydelse, og at vi har krav på indflydelse. Og vi skal slå fast, at uddannelseskampe også er politiske, og at politik ikke kun er for nørder, fantaster eller kyniske karrieremagere.

Det gælder om at genoprette troen på, at fællesskab og solidaritet er det bedste svar på en usikker fremtid, både hvad angår uddannelse, arbejde og samfundsudviklingen som helhed. Hvis folk skal overbevises om det, skal de kunne mærke fællesskabet helt tæt på. Det skal ikke være en abstrakt ide om, at der vist nok er noget, der hedder Danske Studerendes Fællesråd, som holder møder med politikerne på de studerendes vegne.

Det skal være i form af mindre aktivistiske grupper og initiativer på de enkelte gymnasier, tekniske skoler, universitetsinstitutter, efterskoler og seminarier. Lokale netværk af folk, som kender hinanden og hiver deres studiekammerater med og har engagementet for netop deres uddannelse tilfælles.

Et eksempel på det er et initiativ på Roskilde Universitetscenter (RUC), hvor studerende med et par ugers interval afholder debatcafeer om forskellige uddannelsesrelaterede emner, og laver folkekøkken sammen efterfølgende. Fra gang til gang besluttes hvad næste cafe skal handle om, og en arbejdsgruppe nedsættes til at føre fællesbeslutningen ud i livet. De studerende får oplevelsen af at have sat sig ind i tingene, af at have handlet på deres situation, af at kunne skabe noget sammen. Og de får den positive oplevelse det er, at møde andre studerende, som brænder for noget.

Dette konkrete initiativ er udsprunget af kampen for bevarelse af gruppeeksamen.

Der skal også etableres fora, hvor studerende fra forskellige uddannelser (gymnasielever, universitetsstuderende, studerende på mellemlange videregående uddannelser, handelsskoleelever osv.) kan møde hinanden, udveksle erfaringer, opkvalificere deres viden om, hvad der sker på uddannelsesområdet, udvikle fælles svar på de angreb, der bliver lanceret og formulere offensive krav til en ny dagsorden.

Et eksempel på det var uddannelseskonferencen den 25. februar på Copenhagen Business School, som studerende fra RUC, KU, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) og Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS) havde arrangeret. Her deltog omkring 100 elever og studerende fra forskellige uddannelsesområder for at afholde workshops og plenumdebatter, og skabe netværk og nye initiativer på kryds og tværs.

Nogle af de næste slag kommer til at stå om brugerbetaling og SU.

Regeringen er allerede i gang med at indføre skjult brugerbetaling på flere områder, og de har bebudet et nyt adfærdsregulerende SU-system, som blandt andet skal straffe studerende, der vælger forkert og må starte om, og belønne studerende, der går igennem systemet på normeret tid.

Det er angreb, som er til at tage og føle på. Her er der virkelig basis for at den konkrete modstand kan udvikle sig til principielle og ideologiske modsvar.

I dag kan mange elever og studerende ikke se meget længere end til den næste eksamen, eller måske bare den næste forelæsning/undervisningstime.

Men når folk først har fået sat ord på deres frustrationer og har fået smag for at skabe noget selv, ud fra deres egne krav, ønsker og visioner, er der ikke langt til den større erkendelse: at kampen for et bedre liv ikke er en solopræstation.

Derfor må vi opfordre til en bred og engageret deltagelse i den aktionsdag der er indkaldt til d. 15/3. Her får de mange levende initiativer en god mulighed for at markere sig i deres egen selvforståelse og med deres egen dynamik. Det er en fælles kamp, der kræver sammenhængende svar på, hvordan vi skaber et radikalt anderledes samfund, hvor alle har muligheden for at leve det liv, de ønsker.

SAPs forretningsudvalg d. 11/3 2006