SAP:
Vores parti er Enhedslisten

SAP topside

I dag, i kommende års sociale mobiliseringer og under en egentligt samfundsomvæltning er der brug for et parti, der er socialistisk, der er revolutionært, og som er aktivt handlende. Det er sådan et parti, vi vil opbygge. Det er sådan parti, vi vil udvikle Enhedslisten til.

Det er hovedpointen i en længere udtalelse fra SAP’s 22. kongres, som blev afholdt i slutningen af februar.

Hidtil har vi været mere tilbøjelige til at sige, at det var muligt, at Enhedslisten kunne blive sådan et parti. Med denne udtalelse vil vi udrydde enhver tvetydighed eller tvivl. Enhedslisten er vores parti; SAP er ”kun” et redskab til at udvikle Enhedslisten til det parti, der er brug for.

Vores projekt for Enhedslisten forklares i udtalelsen som en del af vores samlede politisk perspektiv, vores vision. For at bruge et utrendy udtryk, så indgår det i ”den store fortælling” om socialismen, der kort, unuanceret og firkantet formuleret ser således ud:

Vi er overbeviste om, at Enhedslisten kan blive til sådan et parti. Den overbevisning bygger vi på en vurdering af partiets politik, partiets medlemmer og partiets position i samfundet som sådan.

Men Enhedslisten er ikke dette parti i dag. Lige så lidt som SAP nogensinde har været det- men tidligere stræbte efter at blive det.

Der er brug for at opbygge og udvikle Enhedslisten. Den udvikling, vi mener, der er brug for, opsummerer vi - i slagordsform - således: Mere klasse, mere kamp, mere parti.

Den opgave kræver bl.a. en ledelse, der tager initiativer og koordinerer.

Efter vores opfattelse skyldes Enhedslistens svagheder og begrænsninger ikke først og fremmest, at nogen vil en helt anden vej. Det er et resultat af partiets historie og dets forholdsvis få praktiske erfaringer store mobiliseringer og klassekamp. Vi er sikre på, at mange vil i samme hovedretning som os.

Samtidig er vi overbeviste om, at vores politiske tradition og vores organisation, SAP, besidder en vigtig samlet politisk og organisatorisk erfaring. Med den i ryggen og gennem en fælles indsats tror vi, at vi kan give et betydningsfuldt og afgørende bidrag til opbygningen af Enhedslisten.

SAP har langt fra alle svarene, men sammen med alle andre i Enhedslisten kan vi finde frem til de rigtige svar. Det skal ske både på grundlag af vores forskellige og vores fælles erfaringer, og det kan ske gennem en åben, demokratisk debat, som også nogle gange vil afsløre store modsætninger. Det skal der være plads til i det pluralistiske parti, som Enhedslisten er og skal vedblive med at være.

Disse tanker har vi nedfældet og argumenteret for i kongresudtalelsen, som hedder ”Hvad er SAP’s projekt?” Udtalelsen vil blive udgivet som pjece sammen med det mere politiske program, vi vedtog i 2001 ”Her står SAP”.

Bestil hæftet med en mail til sap@sap-fi.dk. De to tekster kan også downloades fra www.sap-fi.dk fra om et par dage.

På kongressen diskuterede vi også, hvordan vi kan være med til at iværksætte en anti-racistiske kampagne, der kan binde Enhedslisten og SUF tættere sammen i en fælles aktivitet. Og vi vedtog en udtalelse om konflikten omkring Muhammed-tegningerne. Den ligger også på vores hjemmeside.

3. marts 2006, SAP’s forretningsudvalg.