Folkeskoleforlig: Hvem gider lytte til lærerne

Mandag den 30. januar samledes 2100 tillidsvalgte lærere til stormøde i Odense. Baggrunden for dette, for lærerne, temmelig usædvanlige skridt, var et nyt folkeskoleforlig indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne. Forliget indebærer bl.a. en ændring af folkeskolens formålsparagraf, skriftlige elevplaner for hver enkelt elev, offentliggørelse af de obligatoriske tests og øget fokus på kontrol og evaluering.

Partierne begrunder først og fremmest ændringerne med at internationale undersøgelser såsom PISA, OECD m.fl. har vist at Danmark ikke klarer sig så godt på det faglige plan, som de lande vi normalt sammenligner os med.

Der er dog ikke meget i de nævnte undersøgelser, der kan understøtte de ændringer forligspartierne ønsker. For det første er det ikke korrekt at tolke undersøgelserne som at Danmark ligger langt bagud i f.t. andre lande og at relativt mange danske elever forlader folkeskolen uden fornødne læseevner. Danmark er blandt den tredjedel af OECD-lande, der har færrest svage læsere ifølge PISA-underøsgelsen.

PISA-undersøgelsen viser desuden at nationale test ingen dokumenteret indflydelse har på elevernes resultater.Deriomod fremhæver OECD lærernes engagement og skriver at relle forbedringer er afhængige af den energi og ildhu, som lærerne lægger i at inspirere eleverne.

På trods af dette har forligspartierne altså valgt at fremlægge et lovforslag, der ikke bygger på nogen hverken nationale eller internationale erfaringer og forskningsresultater, men som alene er et ideologisk projekt, hvor man ikke har ønsket at inddrage hverken lærere, elever eller andre eksperter.

Den nye formålsparagraf betyder at eleverne skal gives kundskaber og færdigheder istedet for som hidtil at skolen skal fremme deres tilegnelse.

Desuden skal de forberedes til videregående uddannelse og vægten på elevernes alsidige udvikling er røget markant ned af listen samtidig med at der ikke længere er tale om elevernes personlige udvikling.

Selvom ændringerne i formålsparagraffen kan virke små er der lagt op til en grundlæggende ændring i den måde folkeskolen skal fungere på og hvad den skal gøre ved børnene.

Kundskaber og faglighed indsnævres mod det, der kan testes og måles. Bertel Haarder og hans forligspartnere mener, at når eleverne bliver fagligt dygtige så vil den personlige udvikling følge med. Men den alsidige udvikling er ikke noget, der kommer af sig selv. Kundskabspåfyldning fører til personlig udvikling, men drejer det sig f.eks. om evnen til selvbestemmelse kommer den ikke af sig selv bare der fyldes kundskaber på.

Kundskaber og færdigheder skal sættes ind i en sammenhæng.

Den nye formålsparagraf slår desuden fast at eleverne skal forberedes til en videregående uddannelse. På denne måde bliver hele barndommen indrettet i dette konstante forberedelseløb, som nogle åbenbart ser et livsforløb som: barndommen er en forberedelse til ungdommen, hvor vi skal tage en uddannelse, der kan forberede os til arbejdsmarkedet, hvor vi så skal udstå tiden indtil vi har optjent en ret til endelig at trække os tilbage og leve i nuet (selvfølgelig såfremt vi selv har sørget for at spare behørigt op og leve sundt, så vi ikke belaster hverken pensions- eller sundhedssytemet unødigt.)

Børnene ses altså alene som råvarer, der proppes ind i pølsefabrikken i den ene ende og kommer ud som ”produkter” i den anden.

En anden del af forliget indebærer at Undervisningsministeriet skal offentliggøre en national præstationsprofil på baggrund af de kommende obligatoriske test. Her løber forligspartierne fra de ellers meget klare løfter om, at testene alene skal anvendes som et arbejdsredskab for lærerne. Det at forældrene skal kunne sammenligne deres barn med et landsresultat, indebærer at tilbagemeldingen om det enkelte barn ikke kan gives som en beskrivelse af barnets styrker og svagheder, men som en karakter. Lovforslaget indebærer at der reelt indføres karakterer i folkeskolen fra anden klasse.

At de Konservative og Dansk Folkeparti støtter et forlig, der lægger mere vægt på kontrol og målinger og bygger på en grundlæggende mistillid til landets folkeskolelærere er nærmest naturgivent.. At Venstre lægger vægt på ”skolen for erhvervslivet” fremfor den enkelte elevs personlig udvikling, burde vel heller ikke længere komme bag på nogen. Men hvad Socialdemokraterne laver på den galej kan undre.

Danmarks Lærerforening har flere gange i forløbet forsøgt at komme igennem med kontruktive bud på fremtidens skole, men ingen af forligspartierne har gidet at lytte. Nu har lærerne fået nok. Det er positivt at lærerne nu rejser sig og lægger deres faglighed ind i kampen for en bedre skole. Deres protester skal fortsættes og bakkes op af elever og forældre. Elevråd og elevorganisationer, skolebestyrelser, forældremøder m.m. kan suppleres med stormøder på skolerne for både lærere, elever og forældre skal bruges til en mobilisering af alle gode kræfter imod forliget og for en bedre folkeskole.

Foretningsudvalget for Socialistisk Arbejderparti, 17.feb.2006