Sammen mod servicedirektivet -
og mod arbejdsgivernes offensiv

SAP topside

I næste uge arrangeres der demonstrationer i Strassbourg mod EU’s servicedirektiv. 4. Internationales medlemmer fra de europæiske lande deltager i demonstrationerne, og 4. Internationales organisationer i Europa - herunder Socialistisk Arbejderparti i Danmark - har udsendt denne fælles udtalelse, som bliver delt ud ved demonstrationerne.

Den 14. februar kommer det foreslåede service-direktiv - også kaldet Bolkestein-direktivet - stort set uforbedret, til den første behandling i EU-parlamentet.

Denne debat er en gennemført provokation mod det europæiske folk. Et stort flertal af europæerne har afvist dette forslag, gennem deres fagforeninger eller deres stemmer mod EU’s forfatningstraktat i Frankrig og Holland. Afvisningen var så markant, at Jacques Chirac lovede, at direktivet ville ryge direkte i skraldespanden.

Dette er et forslag om at organisere social dumping og opmuntre til konkurrence mellem Europas folk. Det omdanner offentlige ydelser og lønmodtagere til varer. Det symboliserer det kapitalistiske Europa, som vi afviser, opbygget på Maastricht- og Amsterdam-traktaterne.

Det er en del af en altomfattende offensiv fra kapitalen og regeringer, såvel venstre som højre, rettet mod verdens arbejdere. Som en del af den neoliberale globalisering og intensiverede konkurrence har det europæiske borgerskab sat sig for at smadre de sociale forbedringer europæere har tilkæmpet sig og vores ret til et arbejde.

Privatiseringer øges overalt i den offentlige sektor i Europa. Med "sociale reformer" følger krav om usikre ansættelsesforhold og mere fleksibilitet, som øger arbejdsløsheden og underminerer de offentlige arbejdsløsheds-, sundheds- og pensionsordninger. For at presse disse krav igennem bliver et arsenal af undertrykkelse trukket frem overalt, med det mål at kriminalisere arbejderes, unges og indvandreres.

Kun en mobilisering af arbejderbefolkningerne organiseret på europæisk plan kan slå denne offensiv tilbage. Vores samlende krav må være intet mindre end, at Bolkenstein-direktivet trækkes tilbage - for dermed at vinde og give nyt håb til de sociale bevægelser.

Stillet over for arbejdsgivernes offensiv begynder modstandsbevægelse at formes, især i form af europæiske sociale fora i Firenze, Paris, London og snart Athen. Modstandsbevægelser er blevet organiseret i mange lande, gående så vidt som general-strejker i Italien, Holland, Grækenland og Frankrig, men de er blevet slået ned alle steder. Isolerede strejkedage er ikke nok til at slå arbejdsgiverne, som er mere og mere krævende, tilbage.

En af forhindringerne for at styrke de sociale bevægelser er manglen på et troværdige politisk udtryk for deres mobiliseringer. Når de har været i regering, har socialdemokraterne, de grønne og kommunistpartierne accepteret nyliberalismens bud. Som konsekvens heraf er de europæiske arbejdere blevet kastet frem og tilbage i et falsk valg mellem det hårde højre og det bløde venstre.

Borgerskabet giver ikke længere socialdemokraterne krummer for at betale for reformer. Dette har presset dem til at blive social-liberalister, ofte med de grønne på slæb. Men der er millioner af mennesker i fagforeningerne, bevægelserne og på venstrefløjen, som ikke længere accepterer dette. De forsøger at samle nye kræfter, som er klar til at bryde med kapitalismes love, og som bygger på sociale mobiliseringer som svar på kravene fra de sociale lag, der lider under arbejdsgivernes offensiv.

Et andet samfund er muligt; et samfund der vil fordele rigdommen anderledes, for at sikre vores jobs, vores kulturer, vores sundhed og vores miljø; et samfund, hvor folket beslutter hvad der skal produceres og hvordan, og konstant vil kontrollere, at det bliver ført ud i livet.

Dette er den fælles antikapitalistiske kamp, som aktivister fra Fjerde Internationale fører i Europa.

Bandiera Rossa - Italien,
Espacio Alternativo - Den spanske stat,
Erre - Italien,
ISG - Storbritannien,
ISL - Tyskland,
LCR - Frankrig,
OKDE - Grækenland,
PSR - Portugal,
Revolta Global - Katalonien,
RSB - Tyskland,
SAP - Danmark,
SAP - Holland,
SAP/POS - Belgien,
Socialist Democracy - Irland,
SP - Sverige.