USA - demokrati på markedsbetingelser

Den amerikanske korruptionsskandale løber over de internationale medier.

Det interessante er ikke, at en lobbyist er blevet snuppet i at tømme velynderes lommer for at finansiere sin egen luksus og finansiere udvalgte politikeres valgkampe.

Det interessante er, at skandalen kaster lys over, hvordan det amerikanske demokrati fungerer, især omkring magten i det kristne højre. Skandalen sætter fokus på både Republikanerne og Demokraterne, og på den vitale betydning interessegrupper og storkapitalens har i de to kapitalistiske partiers økonomi og beslutningsproces.

Lobbyisten Jack Abromoff er blevet anklaget for bestikkelse af politikere. Han har fået en aftale om nedsat straf, hvis han deler sin viden med anklagemyndigheden.

Dette har bragt en række centrale republikanske politikeres fortsatte karriere i farezonen. Som et umiddelbart resultat af dette, har lederen af Republikanerne i repræsentanternes hus Tom DeLay trukket sig fra posten på grund af hans tætte forbindelser til Abromoff.

Abromoff har bl.a. haft en række indianerstammer som klienter. Han havde til opgave at arbejde for en lovgivning, som kunne sikre den fortsatte drift af stammernes meget indbringende kasinovirksomhed.

Støtten til indianerne blev kanaliseret videre til centrale republikanske politikere.

En række udenlandske firmaer og regeringer deltog på samme måde i køb af republikanske ledere.

Abromoff har været en central spiller i det republikanske højre. Gang på gang har han ytret sig og deltaget i projekter med racistiske undertoner som f.eks. kampagner mod Sandinisterne i Nicaragua, Mod Mandela og til støtte for oprørerne i Angola.

Han har lavet såkaldt sociale projekter for ghettoernes unge, hvor midlerne i stedet er blevet anvendt til køb af udstyr og træning af zionistiske bosættere fra Vestbredden og Gaza. En aktivitet ingen ville tøve med at kalde træning af terrorister, hvis det havde været palæstinensere.

Et andet interessant aspekt af sagen er, at det republikanske højre har anvendt deres stærke magtposition til at drive demokrater ud af interesse- og lobbyorganisationer.

I Washington er der en hel gade, K-street, hvor disse virksomheder holder til.

Der har Republikanerne søgt at fordrive Demokraterne ud fra linjen ”intet samarbejde, før den sidste demokrat blev fyret.” Hvis dette lykkedes, behøvede lobbyisterne kun at give Republikanerne penge. Konsekvensen af dette ville være, at Demokraternes valgfonde ville tørre ind og en kristen højre-æra ville indtræde i USA.

Denne sag kan derfor styrke de kræfter, der arbejder for at det kristne højres greb vil løsne sig over det amerikanske samfund.

Det amerikanske demokrati vil forsat være baseret på dollars, ikke på stemmer, idet ingen kandidat kan finansiere en valgkamp uden støtte fra lobbyen.

Hvis vi kigger på denne sag og spørger, hvad kan vi lære af den i Europa, kunne svaret være, at EU-projektet er i fuld gang med at opbygge grundlaget for den lobbyisme, som stak sit grimme fjæs frem i Abromoff-sagen.

De seneste miljø- og forbrugersager viser, at det går ganske godt for lobbyisterne i EU. Money talks.

SAPs forretningsudvalg, 27. januar 2006