Når Thor svinger hammeren, er svaret kommunalt oprør

Regeringen og Dansk Folkeparti har gennem længere tid befundet sig på kanten af en krigstilstand med kommuner og amter. Med mellemrum popper konflikten op. Senest i forbindelse med vedtagelse af finansloven for 2006.

Finansminister Thor Pedersen har med støtte fra DF fået bemyndigelse til - uden yderligere diskussion i Folketinget - at skære i bloktilskuddene til kommuner og amter.

Dette har han gjort, uden at det har været igennem en almindelig lov-behandling i Folketinget og uden at have gennemført en dialog med Kommunernes Landsforening eller Amtsrådsforeningen. Det er ikke så underligt, at både den samlede opposition og kommunernes to organisationer er rasende.

Overfladisk set handler konflikten om noget så banalt som økonomi. Thor P. siger, at kommunerne har budgetteret med at bruge 2,2 milliarder mere end der var aftalt med KL. De har ikke levet op til kravet om nulvækst (eller næsten nulvækst) i budgetterne.

Derfor skal kommunerne inden 15.februar genoptage deres budgetbehandling med det formål at finde besparelser. Hvis de ikke makker ret, så falder Thors hammer, han vil tvinge besparelserne igennem ved at reducere bloktilskuddene.

Det er selve demokratiet og retten til lokalt selvstyre, der angribes. Det er forståeligt, at de pæne mænd i KL’s ledelse svarer igen og siger nej til at deltage i en henvendelse til kommunerne om at genåbne budgetterne. Ingen skal beskylde dem for at være rabiate revolutionære, mange af dem er medlem af regeringspartierne. De anerkender i øvrigt filosofien om nulvækst og har selv lavet en aftale med regeringen. Men KL’s modstand udgør en vigtig politisk åbning.

Men loven er også et angreb på velfærden. Regeringen og Dansk Folkeparti har ført sig frem som vogtere af velfærden, senest i forbindelse med Velfærdskommissionens rapport. Men tag ikke fejl, det er ren kreativ bogføring. Det, som Fogh ikke kan/tør gennemføre, overlader han til kommunerne. Denne regering, som er den mest centralistiske i nyere tid, laver det ene indgreb efter det andet overfor det kommunale selvstyre.

Formålet er at føre minimalstaten igennem uden at regeringen får beskidte hænder.

Men det er også en strategi, der er farlig for regeringen. Situationen skaber nogle store politiske åbninger for regeringens mest konsekvente modstandere på venstrefløjen. Sammen med det seneste kommunalvalg, der styrkede venstrefløjen, især Enhedslisten, giver det uanede muligheder for at styrke modstanden imod regeringen. Der bliver rig lejlighed til at starte et kommunalt oprør.

Det første slag bliver spørgsmålet om genåbning af budgetterne. Der er faktisk muligheder for at skabe en bred enighed om at afvise regeringens krav. F.eks. har byrådet i Svendborg allerede vedtaget en sådan afvisning.

Den næste lejlighed til at styrke oprøret er KL’s delegeretmøde d.16-17.

marts. Her vil Enhedslisten for første gang være rimeligt talstærkt repræsenteret også med mulighed for at gå på talerstolen.

Men det vigtigste er det arbejde, som alle Enhedslistens medlemmer kan deltage i. Repræsentationen i kommuner, amter og regioner skal bruges til at styrke det generelle politiske arbejde i Enhedslistens afdelinger.

Når Enhedslisten bliver en del af det lokale kommunalpolitiske miljø indebærer det nogle store fordele. For eksempel at få rejst et kommunalt oprør, som både omfatter kommunalbestyrelser, borgere og græsrødder.

Men det betyder også en risiko, hvis alle aktive medlemmer graver sig ned i sagsbehandling af enkeltsager. Risikoen er at Enhedslisten udvikler sig i retning af en ren vælgerforening.

Enkeltsager kan være nok så vigtige. Men de er kun vigtige, hvis de indgår i et større perspektiv. Vi må ikke glemme at vi kæmper for et andet samfund.

SAP ønsker alle læsere en glædelig jul og et rigtigt nytår.
Vi er tilbage igen med en ugekommentar den 6 januar.

SAP’s forretningsudvalg, 23. december 2005