Tropperne hjem - nu!

For nylig udarbejdede det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, en rapport til Kongressen med det formål at afdække, hvor mange irakere som var blevet dræbt af de irakiske oprørere.

På trods af dette formål var rapporten ikke just munter læsning for tilhængerne af den amerikansk-ledede besættelse af Irak.

Bl.a. erkendte rapporten, at 80 % af oprørenes angreb rent faktisk var rettet imod koalitionsstyrkerne. Og rapporten indrømmede at der er sket en dramatisk stigning i antallet af væbnede angreb fra oprørernes side: I første kvartal af 2004 lå de på lige under 200 angreb om ugen, mens de i oktober 2005 var oppe over 650 angreb pr. uge. Altså mere end en tredobling på halvandet år.

Nogenlunde samtidig med det amerikanske forsvarsministeriums rapport kunne det engelske Sunday Telegraph offentliggøre en hemmeligstemplet meningsmåling, som var blevet gennemført i Irak på initiativ af det engelske forsvarsministerium.

Meningsmålingen viste bl.a.:

• at 45 % af den samlede irakiske befolkning anser væbnede angreb på engelske og amerikanske tropper som retfærdiggjort,
• at 67 % af den irakiske befolkning føler sig mindre sikre pga.
• besættelsen,
• at 72 % af den irakiske befolkning ikke har tillid til koalitions-styrkerne,
• at 82 % af den irakiske befolkning er "stærke modstandere" af koalitionsstyrkernes tilstedeværelse i Irak
• og at over 99 % af irakerne ikke mener at koalitionsstyrkerne på nogen måde bidrager til at forbedre sikkerheden i Irak!

I en kommentar i Politiken den 6. november forsøgte en herboende iraker, Moh Ibrahim, at så tvivl om meningsmålingen.

Ud over nogle aldeles ukonkrete konspirationsteorier om hemmelige politiske motiver, som det britiske forsvarsministerium angivelig skulle have i at lave en for dem selv så negativ meningsmåling, så baserede Moh Ibrahim sin tvivl på to forhold:

For det første, at et flertal på 79 % af de afgivne stemmer den 15. oktober havde stemt for en forfatning, som åbenlyst for enhver var blevet til i ly af den amerikanske besættelse.

Og for det andet, at hvis så mange irakere virkelig var mod koalitionsstyrkerne, hvordan kunne det så være, at det væbnede oprør var begrænset til Sunni-befolkningen, som kun udgør en femtedel af den samlede befolkning i Irak.

Med udgangspunkt i den danske historie er det ikke svært at stille spørgsmålstegn ved disse indvendinger.

Faktisk blev et af de mest velbesøgte folketingsvalg i Danmark gennemført i 1943 under den tyske besættelse. Og det faktum, at samarbejdspolitikerne fik stor opbakning ved dette valg, vil næppe nogen seriøst udlægge som det danske folks tilslutning til den nazi-tyske besættelsesmagts tilstedeværelse i Danmark.

Og selvom mindst 82% af den danske befolkning i 1940-45 var "stærke modstandere" af den nazi-tyske besættelse, så kunne deltagerne i den væbnede modstand ikke alene tælles i et meget overskueligt antal, men kunne i hovedsagen også rubriceres i enten stærkt venstreorienterede eller stærkt nationalistiske kredse.

Derfor er der intet i Moh Ibrahims indvendinger som rejser seriøs tvivl ved at det engelske forsvarsministeriums meningsmåling bekræfter alle de andre undersøgelser og oplysninger, som er kommet frem: Det overvældende flertal af den irakiske befolkning ønsker simpelthen ikke de amerikanske-ledede besættelses-styrker i Irak!

På den baggrund vil det også være totalt skamløst hvis Socialdemokraterne og de radikale inden længe endnu engang vil stemme for fortsat dansk militær tilstedeværelse i Irak - også selvom de vil sige, at det kun er en godkendelse frem til næste sommer.

I dag er kun en anstændig holdning mulig: Tropperne skal hjem - og det skal være nu!

SAP’s forretningsudvalg, 11. november 2005