Pa Kjærsgårs fase 2 - en raceren stat

Mandag d. 30. maj bragte Politiken en kronik af Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard.

Under overskriften "Fase 2" gennemgår hun en række tiltag og ændringer, som i sidste ende skal føre til den etnisk homogene stat, som hun og hendes parti så brændende længes efter.

Det er skræmmende, ubehageligt og ikke mindst historisk genkendelig læsning, vi som socialister ikke må og kan sidde overhørig.

Ifølge Kjærsgaard er Danmark under VK-regeringen blevet foregangsland på udlændingeområdet, og parlamentariske delegationer fra europæiske lande strømmer hertil for at blive inspireret af vores diskriminerende og inhumane lovgivning.

Hun mener selvsagt ikke, at de allerede indførte stramninger er tilstrækkelige, blot at Danmark er på vej i den rigtige retning. ”Det, vi nu har sat i gang, er altså, at Danmark er ved at blive normaliseret.

Normalisering er at sige det forskruede farvel. Normalisering er at vende ekstremismen ryggen og holde op med at leve i en fantasiverden.”.

Næste skridt er Fase 2, som bl.a. indbefatter:

• Afskaffelse af begrebet permanent opholdstilladelse.
  Skal kunne gives på dispensation efter mindst 10 år i landet,
  dog aldrig til flygtninge.
• Dansk statsborgerskab gives kun til personer, som har været
  selvforsørgende i mindst 10 år.
• Ved familiesammenføring kræves bankgaranti på mindst 100.000 kr.
• Hjemsendelse af flygtninge med permanent opholdstilladelse
  fra eksempelvis Balkan, Gaza og Vestbredden.
• Ingen udviklingsbistand til lande, der
  nægter at modtage udviste flygtninge.
• Ingen stemmeret for udlændinge fra tredjelande til kommunalvalg.
• Ingen prøveløsladelse for fængslede udlændinge.
• Tvangsflytning af beboere på offentlige overførsler
  fra socialt belastede områder - gerne til andre landsdele.

Det er karakteristisk for DF’s overordnede politiske mål, at kronikken intet indeholder om sociale og økonomiske uligheder, om retten til forskellighed eller om årsagerne til, at flygtninge skabes. Intet sted nævnes klassesamfundet, hvor flygtninge og mange indvandrere i Danmark både socialt og økonomisk tilhører den absolut laveste klasse.

Når DF forklarer sociale problemer med kulturelle forskelle, viser de deres sande ansigt: et nationalistisk, racistisk parti, der ser religion og kultur som afgørende for menneskets opførsel. Målet er en etnisk og kulturel homogen stat, vel at mærke en kultur, som DF selv definerer, og som bygger på en konstrueret ide om nationalstaten Danmark, som aldrig har eksisteret.

Samtidig med at flygtninge med permanent opholdstilladelse skal ”motiveres” til at rejse, skal udviklingsbistand stoppes til lande, som nægter at modtage disse flygtninge. I denne sammenhæng nævner Pia Kjærsgaard Balkan og de palæstinensiske selvstyreområder som eksempler. At Gaza og Vestbredden har været besat af Israel siden 1967, og at flygtninge herfra altså ikke kan vende tilbage, vælger hun at ignorere..

Mennesker flygter ikke for sjov. Mennesker tvinges derimod på flugt, nogle fra diktatoriske regimer, andre fra krige og andre igen fra sult og sygdomme.

Fælles for disse mennesker er, at de oplever konsekvenserne af kapitalismen på egen krop. Kapitalismen støtter diktatoriske regimer, så længe det optimerer profitten. Imperialismen starter krige, så våbenindustrien kan producere, og så ressourcer og regioner kan kontrolleres. Kapitalismen holder hele kontinenter fanget i sult og fattigdom.

Og hvor som helst der er mulighed for, bakker DF op om forslag, trusler og krige, der holder denne kapitalisme i live. Ethvert nyliberalistisk tiltag, som gør det sværere for u-landene at holde multinationale selskaber på afstand for at skabe en lokal økonomisk udvikling, får DF’s støtte. Senest stemte DF for et forslag i Folketinget, der støttede EU-kommissionens ihærdige indsats for at presse u-landene til at afskaffe beskyttende toldmure, kvoter og regler, så europæiske virksomheder kan få lettere adgang til disse markeder og øge deres profitter.

At DF gennem sin uforbeholdne støtte til den imperialistiske krig i Irak og til den zionistiske stat Israel har et klart ansvar for, at flere mennesker flygter, nævnes heller ikke i kronikken. Irak skal demokratiseres med bomber fra oven, mens flygtninge fra tredjelande i Danmark skal fratages retten til at deltage i det borgerlige demokrati. Hykleriet er åbenlyst og bekræfter endnu en gang DF som et nationalistisk parti, der støtter imperialistiske annektionskrige.

Kampen mod racisme må og skal have højere prioritet på venstrefløjen.

Blandt vores vigtige opgaver er:

• at forklare årsagerne til at mennesker flygter,
• at tage skarpt afstand fra det menneskesyn, både DF, regeringen samt visse socialdemokrater repræsenterer.
• at slås for, at Danmark modtager flygtninge og giver dem en ordentlig tilværelse i Danmark - uanset om internationale konventioner tvinger os til det eller ej.

Racismen er en konsekvens af kapitalismen. Når vi bekæmper den, skaber vi på én gang bedre forhold for mennesker, der undertrykkes, og bidrager til den enhed mellem alle undertrykte, som vil gøre det muligt et erstatte kapitalismen med en verden styret af flertallet, ikke af elitens konstante jagt på profit.

Kapitalismen har brug for racismen til at splitte de undertrykte. Derfor kan kampen mod racismen - sammen med kampe mod andre udslag af kapitalismen - blive et springbræt for kampen for socialisme.

SAP’s forretningsudvalg, 17. juni 2005