International solidaritet i praksis

Hvert år uddeler Enhedslisten en pris på 10.000 kr. til progressive græsrødder. I år gik prisen til Arbejderbevægelsens Internationale Forum (AIF) i Roskilde.

Historien starter, da AIF i starten af 2002 i samarbejde med KAD tog initiativ til en studiekreds om globalisering , for her blev grundstenen lagt til et mønstereksempel på international solidaritet i praksis.

Deltagerne i studiekredsen var primært tillidsfolk og ansatte på Mærsk Medical´s 2 virksomheder i Roskilde Amt, og udgangspunktet var, at Mærsk Medical 2 år tidligere havde overtaget en fabrik, Euromedical, i Malaysia.

På den baggrund udviklede studiekredsen sig hurtigt til et fagligt solidaritetsarbejde med de ansatte i Malaysia.

Helt tilbage fra 1975 havde de ansatte på Euromedical ført en kamp for at få anerkendt deres fagforening, Rubber Products, og for at få respekteret grundlæggende faglige rettigheder. Denne kamp fortsatte under Mærsk´s ejerskab, og fra 2000 blev det en kamp, som fik støtte fra Danmark.

Kernen i solidaritetsarbejdet var tillidsfolkene på Mærsk Medical i Danmark og græsrødderne i AIF Roskilde. Det handlede dels om oplysningsarbejde i Danmark, kontakt til Mærsk´s ledelse og økonomisk støtte til de ansatte i Malaysia.

I 2003 gik AIF´s ”Rose-pris” til én af tillidsfolkene på Euromedical, She Salma Hassan, som i sin takketale udtrykte en vigtig pointe med konkret international solidaritet:

”Efter så mange års kamp, føler vi os ikke længere så alene. Det har betydet meget, at der er kommet denne opmærksomhed fra Danmark, især KAD og AIF. Alle derhjemme venter spændt på at jeg kommer hjem og fortæller om min rejse til Danmark”

I 2004, efter næsten 30 års kamp, lykkedes det de malaysiske arbejdere at få anerkendt deres fagforening og faglige rettigheder. Det skal tilføjes, at det skete, efter at Mærsk havde solgt fabrikken. Men solidaritetsarbejdet var fortsat lige til det sidste.

Historien om danske arbejderes direkte solidaritet med arbejderne i Malaysia bør være et eksempel til efterlevelse. Det er et væsentligt element for at komme ud over den nærmest afmægtige holdning til globalisering, som er fremherskende i såvel fagbevægelsen som på dele af den politiske venstrefløj.

Afmagten kommer af en opfattelse af globaliseringen som en uafvendelig og udefrakommende proces. Men faktum er, at der står klare politiske og økonomiske interesser bag globaliseringen; det er politikere og virksomhedsejere af kød og blod, der driver globaliseringen frem. Og det er ikke kun noget udefrakommende. Eksemplet med danske Mærsk viser, at globaliseringen og dens negative konsekvenser også skabes her i Danmark.

Kampen mod de negative følger af globaliseringen kan ikke reduceres til en kamp for at bevare arbejdspladser i Danmark - eller i andre af landene i den rige del af verden. Selvfølgeligt skal vi også have konkrete bud på, hvordan vi sikrer jobs, til de (i mange tilfælde ufaglærte arbejdere) der mister deres arbejde ved fabrikslukninger og udflytning af produktion. Det er det bedste udgangspunkt for at udvikle forståelsen for den internationale solidaritet bredt i arbejderbefolkningen.

Eksemplet fra Roskilde viser, at globaliseringens skadevirkninger kan udfordres gennem helt almindelig solidaritet med kollegaer - selvom kollegaerne lever og arbejder på den anden side af jorden. Og gør man støtten konkret, gør man opgaven nemmere.

Ja, vi skal organisere os internationalt og deltage i udviklingen af globale modsvar, f.eks. gennem de sociale fora. Men det er også nødvendigt at kunne arbejde på virksomhedsniveau, for at opbygge forståelsen af en fælles kamp og fælles interesser i arbejderbefolkningen på tværs af landegrænser.

Dermed baner vi også vejen for et pres på fagbevægelsens top for at deres støtte til faglig organisering og faglige og sociale rettigheder i 3. verdens lande får en meget mere central placering i fagbevægelsens arbejde.

SAP´s forretningsudvalg den 13. maj 2005