Et NEJ fra venstre kan vinde!

For mindre end to måneder siden virkede forhåbningerne om et fransk nej ikke realistiske. Nu står det helt klart at et fransk nej til forfatningen ikke blot er realistisk, men ganske sandsynligt. I over en måned har samtlige meningsmålinger peget på et nej, og nej-siden er oven i købet løbende gået frem og ligger nu på 55%.

Skal vi gentage succesen i Danmark, skal vi også lære af de franske erfaringer.

Den franske debat om forfatningen er præget af en klar politisk, økonomisk og ideologisk kritik af ikke blot den forfatning der er til afstemning, men af hele EU-projektet. Nej-siden er domineret af venstrefløjen. Specielt er det LCR, den franske sektion af Fjerde Internationale, det SF-lignende franske kommunistparti PCF samt store mindretal både blandt de grønne og i Socialistpartiet, der sammen med kulturpersonligheder, fagligt aktive og andre græsrodsaktivister der tegner nej-siden.

I Frankrig har venstrefløjen ikke indladt sig på samarbejde i tværpolitiske modstander initiativer, der kun kan samles på en defensivt minimumsgrundlag om forsvar af nationalstaten. Tværtimod forbindes kampen mod EU og mod forfatningen nu med kampen mod liberalismen. Og det i en sådan grad, at selv den konservative præsident Jacques Chirac i et desperat forsøg på at vende stemningen har forsikret at er EU ikke et liberalt projekt - takket være Frankrigs indsats.

Om få måneder starter den danske kampagne mod EU-forfatningen for alvor. I vores kampagne må den danske venstrefløj lære af erfaringerne fra Frankrig - uanset udfaldet af den franske afstemning.

Læren fra den franske kampagne er, at et nej til forfatningen kan vinde frem, når det kædes sammen med en sønderlemmende kritik, der både ideologisk angriber den herskende liberale tankegang og politisk-økonomisk retter opmærksomheden mod de fatale konsekvenser, Europas befolkning oplever som følge af de liberalistiske politikker - som blandt andet kom til udtryk i det omdiskuterede service-direktiv, som EU-lederne har udskudt netop med det formål at tilfredsstille den franske vælgerskare.

Og endnu vigtigere kan nej-flertal i Danmark og Frankrig, der er baseret på en klar antiliberalistisk og venstreorienteret profil, pege i retning af et andet, socialt, økologisk og demokratisk Europa.

I Frankrig går nej’ets fremgang hånd i hånd med et opsving i de sociale bevægelser og klassekampen: kamp for forsvar af velfærd, kamp mod service-direktivet, kamp mod fyringer og ikke mindst en imponerende bevægelse blandt franske gymnasieelever vokser frem.

Et nej til forfatningen giver os muligheden for at bryde med den asociale politik og bryde med pengenes, markedets og Centralbankens EU.

Vores alternativ til EU er et Europa, som bygger på de folkelige bevægelsers krav og organisering.

• Et Europa med social velfærd, bæredygtigt miljø
  og en solidarisk politik over for omverdenen.
• Et Europa, hvor landene kan gå foran og forbedre forholdene.
• Et Europa, hvor rettigheder og social beskyttelse harmoniseres
  til den højeste standard.
• Et Europa, hvor et levende demokrati erstatter kapitalens diktatur.

En anden verden er mulig!
Et andet Europa er muligt!

Socialistisk Arbejderpartis forretningsudvalg, 21. april 2005