Udnyt de nye muligheder - gør Enhedslisten til et handlingsparti

Fire år til risikerer vi at skulle leve under en VK-regering baseret på Dansk Folkeparti. Vi vil opleve endnu fire år, hvor regeringen lidt efter lidt undergraver de kollektive rettigheder og velfærdsordninger for at bane vejen for individuelle forsikringsordninger, udlicitering, privatisering, lønsænkninger og arbejdstidsforlængelser. Med små skridt - og i høj grad via kommunerne - vil VK-regeringen bringe Danmark nærmere den nyliberalistiske vision. Til gengæld har regeringen - for at kunne vinde valget - måttet garantere mod store samlede angreb på velfærdsydelserne.

På oppositionens side har vi De Radikale. Fordi de ikke kan danne flertal med VK alene, vil de kun i meget begrænset omfang blive belastet af deres deltagelse i borgerlige forlig, og det vil være forholdsvis let for dem i endnu en periode at skjule, hvor asocial og tæt på VK deres økonomiske politik er.

Både Socialdemokratiet og SF er hårdt ramt af nederlaget og skal skifte formand, før vi kommer til at se dem i en udfarende rolle. Der går lang tid, før de to partier kommer til at fremstå som en troværdig opposition til regeringen. De kommende formandsvalg i de to partier vil også have betydning for om de vil kunne udgøre et alternativ til den nuværende regering Og Enhedslisten skal igen i den kommende periode kæmpe for at komme i mediefokus, fordi partiet i traditionel Christiansborg-forstand ikke er ”parlamentarisk interessant.”

I denne situation hviler der et stort ansvar på Enhedslisten, men også mange nye muligheder. Det bliver Enhedslistens opgave at præsentere et markant politisk modspil, og det er Enhedslisten, som vil være i stand til at pege på og bidrage til organisering, mobilisering og folkelig bevægelse mod regeringen.

Til gengæld skal vi i gang med dette arbejde på et langt bedre grundlag end hidtil:

• Højere aktivitetsniveau blandt medlemmerne under valgkampen;
• Flere mandater i Folketinget;
• Flere ressourcer til landsorganisationen
• Flere medlemmer

Men først og fremmest har valgkampen vist, at der er en betydelig venstrebevægelse blandt unge. Irak-demonstrationerne og mobiliseringerne mod nedskæringer på uddannelserne var ikke tilfældigheder. De røde taler ikke for døve ører i disse år.

Valgkampen har vist, at Enhedslisten er godt rustet til at levere det politiske modspil, og det er et spørgsmål om at fortsætte ad det spor med afsløringer af magten og kapitalismen, støtte til kampe og bevægelser og systemoverskridende krav som f.eks. beskæftigelsesforslagene.

Til gengæld er der god brug for en organisatorisk oprustning, der sikrer, at den store medlemsfremgang bliver omsat i aktivitet. Velvidende at en del er medlemmer for at støtte ikke for at være aktive, skal vi i Enhedslisten blive bedre til at inddrage flere medlemmer i aktiviteter.

Det forudsætter, at vi indretter organisationen i forhold til netop denne opgave. Det skal især ske på to fronter.

For det første skal vi arbejde på, at afdelingerne kommer til at fokusere mere på udadvendt aktivitet, både på medlemsmøder og i bestyrelsernes arbejde. Bestyrelsernes hovedopgave må være at kontakte nye og gamle medlemmer og motivere dem til at være med i landsdækkende kampagner og lokale udadvendte aktiviteter.

For det andet skal vi gøre det nemmere for medlemmerne at være aktive omkring særlige emner og arbejdsområder, uanset hvor i landet de bor. Det kan være koordineret fagforeningsarbejde, en koordineret indsats i uddannelsesorganisationerne, forældre til børn i daginstitutioner og skoler, miljøarbejde, aktiviteter for bedre kollektiv trafik, forskellige former for internationalt solidaritetsarbejde eller andet.

Disse medlemmer skal samles i landsdækkende netværk med lokale eller regionale grupper. Det gør det muligt at mødes med andre med samme aktivitetsområde tæt på eller forholdsvis tæt på.

Hovedbestyrelsen må have en line i at arbejdet koordineres på landsplan, og sørge for at igangsættelsen og arbejdet i initiativet bliver formidlet gennem kanaler det giver alle partimedlemmer mulighed for at komme ind i grupperne og deltage i arbejdet. En gang hver halve eller hele år kan disse netværk samles til landsmøder hvor de også kan nedsætte koordineringsudvalg, som kan lette hovedbestyrelsen i arbejdet.

Sådan en organisatorisk oprustning kan i det kommende års tid stå sin prøve ved to vigtige begivenheder: kommunevalget og folkeafstemningen om EU-forfatningen. Men den kan også udvikles og afprøves i kampagner omkring nogle af de temaer, der viste sig at vinde genklang under valgkampen, f.eks. beskæftigelse, kommunalreform, krigsmodstanden og global retfærdighed.

Årsmødet i april kunne ikke ligge bedre. Her er en oplagt mulighed for at diskutere erfaringerne fra valgkampen og vedtage retningslinjer for en organisatorisk oprustning af Enhedslisten. Men årsmødevedtagelser alene gør det ikke.

Skal sådan en udvikling sættes i gang i Enhedslisten, så vi kan udnytte de nye muligheder, er det nødvendigt, at Enhedslistens hovedbestyrelse, arbejdsudvalg og sekretariat - med opbakning fra folketingsgruppe og -sekretariat - har en klar opfattelse af sådan et projekt og forstår deres rolle i at sætte skub i dette opbygningsarbejde.

Det er nu, Enhedslisten for alvor skal blive et handlingsparti med en ledelse, der tager ansvar for at opbygge det.

Vedtaget den 20.feb.2005 af
Socialistisk Arbejderparti's Hovedbestyrelse