Man slår da socialister ihjel ...

I løbet af de sidste 10 år har vi set en mangfoldig, livlig og global anti- kapitalistisk bevægelse vokse frem, byggende på græsrøddernes aktivitet og til tider folkelige protester og lede over kapitalens hærgen.

Denne bevægelse har selvfølgelig endnu meget at prøve og meget at lære, men det er ikke emnet for denne ugekommentar. Den handler om, hvad man ikke skal gøre, hvis man ønsker en ny verdensbevægelse, der kan rive sig løs af fortidens faldgruber og gøre sig til fronten for en radikalt anderledes verden end nuets kapitalisme og barbari. Den er også et opråb til den danske venstrefløj om at turde tage principielle spørgsmål op - principper handler ikke bare om døde russerere, men også om, hvordan vi i dag skal skabe en bedre verden for alle dem der endnu ikke er født i Danmark, Filippinerne og resten af verden.

På netop Filippinerne har der vist sig en situation, som gør dette emne aktuelt Filippinernes Kommunistiske Parti (CPP) stod tidligere som en central modstandskraft mod imperialismen og diktaturet i Filippinerne og fik også støtte som sådan fra mange sider. CPP har samtidig også været mål for berettiget kritik pga manglen på demokrati. Der blev holdt én kongres i 1968, hvor programmet blev vedtaget. Efter lang tids krise og en intern heksejagt splittedes partiet i 1992, da de der ikke ville sværge troskab til 1968-programmet og dets 'langsigtede folkekrigs-strategi' måtte forsvinde og allerede her startede systematiske mord på specielt tidligere CPP-ledere og aktivister.

I de senere år er mordene taget til og i efteråret 2004 offentliggjorde CPPs partiblad et diagram over "kontrarevolutionære" og deres internationale forbindelser: Partier, organisationer og enkeltpersoner, heriblandt den internationalt kendte Global Justice aktivist Walden Bello.

Mange steder er diagrammet direkte forkert, men dette skyldes næppe uvidenhed, men snarere at få diagrammet til at passe til formålet - en kortlægning af en international konspiration mod CPP enten med udgangspunkt i den socialdemokratiske internationale eller den internationale trotskistiske verdensbevægelse. CPP har brug for en konspiration imod sig, da de mangler en forklaring på hvorfor deres magt og støtte er faldet så markant siden storhedstiden i 80'erne.

CPP skaber struktur i den internationale konspiration gennem modsætningen revolutionær/kontrarevolutionær. Eftersom de revolutionæres hovedmodstandere er imperialismen, må de kontrarevolutionære pr. definition være imperialismens agenter, hvilket CPPs landflygtige leder Jose Maria Sison også beskylder Walden Bello for at være. For øvrigt i samme offentlige polemik, hvor han benægter, at diagrammet skulle have noget med CPPs bevæbnede gren Den Ny Folkehær (NPA) og dennes ordre at gøre. Siden diagrammet blev trykt er to af de nævnte enkeltpersoner blevet slået ihjel.

Også herhjemme har Sison og CPP fundet støtter, der gentager deres løgne og forsvarer tanken om, at ét parti skal have lov til at kontrollere og true resten af venstrefløjen til at makke ret. Problemet med løgnen er, at man nægter at forholde sig til en virkelighed, hvor arbejdere og jordløse bønder bliver truet på livet og retten til selv at bestemme, hvordan de vil organisere sig. Problemet er, at man forsvarer de, der afviser alle andre linier og veje end deres egen, som kontrarevolutionære og agenter for imperialismen. Problemet er, at man præsenterer en støtte til mord på progressive og socialister og dermed deltager i splittelsen af den Filippinske modstand mod den imperialisme, som virkelig findes og undertrykker det Filippinske folk.

I et krampagtigt forsøg på, 'at stille sig på den rigtige side af den imperialistiske verdensorden' kommer man i praksis til at gøre alt det imperialisterne gør for at gavne sine interesser: Systematisk spredning af misinformationer, drab på progressive, ødelæggelse af demokrati og frihed til at organisere sig. Med modsætningen revolutionær/kontrarevolutionær, hvor man selv dømmer, gentager man blot George Bush' mantra: "Er I ikke med os, er I mod os". En sådan tankegang ejer ikke og har ikke fortjent en fremtid som samfundsomvæltende kraft - det ligner i betænkelig grad det samfund vi allerede lever i.

Der er nu en oplagt chance for at løfte sit ansvar og sende tydelige signaler til CPP og Jose Maria Sison om at mord, vold og truslen om samme på ingen måde må finde sted inden for de progressive rækker - et signal som ikke placerer afsenderen på imperialismens side, men på bøndernes og arbejdernes. Det er samtidig en mulighed for at vise, hvordan man arbejder - for at samle og styrke eller sidde på sidelinjen med en selvpostuleret sandhed i hånden og med tiden lade sandheden slå en selv ihjel.

Venstrefløjen står i dag overfor en opgave af stor vigtighed - at omgruppere, samle og skabe en ny venstrefløj, som nationalt og internationalt kan præsentere en alternativ samfundsvision i modsætning til kapitalen, krig og undertrykkelse. En socialistisk vision. Metoden må være præget af en høj grad af mangfoldighed og forskellighed og plads til uenighed - det er derfor vi opbygger Social Forum-bevægelsen i hele verden og det er derfor vi støtter opbygningen af Enhedslister i hele Europa.

Den Filippinske tendens har allerede fået internationale konsekvenser i forbindelse med Verdens Sociale Forum i Mumbai 2004, hvor Sison og CPP stod for en parallel-konference med forskellige maoistiske organisationer. Det er ikke mindst frygten for, at situationen i Filippinerne med et parti, der med magt vil bestemme over de andre, skulle sprede sig til andre lande, der har fået os til at reagere i solidaritet med den øvrige venstrefløj. Hvis den anti-kapitalistiske globaliseringsbevægelse skal udvikles og gøres mere handlingskoordinerende, må der tages afstand fra brugen af vold internt i bevægelse, mens der arbejdes endnu hårdere for samling og magt mod kapitalen. Vi vil et socialistisk samfund og i kampen for dette må ideer have lov at stå ved siden af hinanden og udfordre og udvikle hinanden.

SAP's forretningsudvalg, 17. februar 2005