Fremtiden er vores!

Ugens folketingsvalg har forstærket den polarisering af dansk politik, som for alvor kom til udtryk ved valget i 2001. Ikke blot er det lykkedes højrepopulisterne i Dansk Folkeparti at fortsætte deres fremgang. Både Enhedslisten og de Radikale har fået øget opbakning efter at have profileret sig som modstandere mod Dansk Folkepartis snæversynethed.

I valgkampen er begrebet ’globalisering’ blevet brugt i flere sammenhænge:

Udlændingepolitik, massefyringer som følge af virksomhedsflytninger, strukturreformen og velfærdsreformer. På alle disse områder forsøger borgerlige kræfter at skubbe ansvaret for forringelser over på ’globaliseringen’. Man kan sige at globaliseringsdebatten har åbnet for en ny konfliktlinje om hvorvidt vi skal åbne op for omverdenen eller lukke os om os selv. I denne konflikt er det i høj grad de Radikale og Dansk Folkeparti der profilerer sig på hver sin side.

Alt tyder på, at globaliseringens udfordringer, reelle som forestillede, også fremover vil spille en vigtig rolle i dansk politik. Det giver endnu et problem for Socialdemokraterne, fordi deres tankegods er udviklet i et tæt samspil med dansk nationalisme. Socialdemokraterne vil enten blive ved med at hælde mod Dansk Folkepartis nationale selvtilstrækkelighed eller bevæge sig over imod de Radikales liberalisme.

For Enhedslisten giver det flere opgaver: For det første skal vi både yde Dansk Folkeparti hård modstand (som hidtil), men også samtidig bekæmpe De Radikales liberalisme. Ligeså meget de Radikale ligger til venstre på værdipolitikken ligger de til højre på fordelingspolitikken, og det skal frem i lyset før de cementerer deres position i byerne og blandt de bedst uddannede. For det andet skal vi sparke til Socialdemokraterne så et socialt og åbent - et socialistisk alternativ kommer på banen. Et alternativ der kan opsummeres i parolen ’international solidaritet’.

For at få en opposition der kan udfordre VK-regeringen, skal vi have hevet Socialdemokraterne op ad de faldgruber, de efterhånden er faldet ned i. Og kun hvis Socialdemokraterne gør op med nationalchauvinisme og asociale tendenser er der en idé i at vælte regeringen, og erstatte den med en socialdemokratisk. Læren af ugens folketingsvalg for Enhedslisten er også, at det er de skarpe og klare holdninger der belønnes. Derfor må Enhedslisten slå hårdt på solidaritet og internationalisme.

Det er klart at det kun er en minimal del af denne kamp der foregår i Folketinget. Enhedslistens største udfordring nu er at omsætte valgfremgangen til en styrkelse af de sociale bevægelser, der kæmper for en mere retfærdig verdensorden. Her må vi især kæmpe imod vores egen regering, der er ved at omdanne Danmark til et selvtilstrækkeligt indelukket samfund, og som også er med til at trække det internationale samfund i den gale vej ved at deltage i krigen mod Irak, ved at antyde at Israel ikke behøver overholde FN’s resolutioner, og ved at trække EU i retning af et endnu mere liberalistisk, militaristisk og indelukket Fort Europa.

SAPs FU, 11. februar 2005