Gå med i Irak-demonstrationerne - Styrk det socialistisk alternativ den 8.

Tirsdag aften forklarede en 82 årig kvinde i TV2-nyhederne, hvad hun ville stemme:

”Jeg stemmer socialdemokratisk, fordi det har jeg altid gjort. ..(pause).. Men jeg synes godt, at Socialdemokratiet kunne være lidt mere ..(pause).. socialdemokrater og ikke halvt Venstrepolitikere.”

Måske skulle Mogens Lykketoft, Svend Auken, Frank Jensen m.fl. studere det indslag et par gange. For det første indeholder det et soleklart varsel om partiets fremtid. Hvor frisk den 82-årige kvinde end virkede, så kommer hun næppe til at stemme ved mange valg endnu, og der bliver færre og færre vælgere, som stemmer socialdemokratisk, fordi de altid har gjort det.

For det andet kan de socialdemokratiske ledere her finde en stor del af forklaringen på, at partiet går tilbage. Selv trofaste socialdemokrater vil ikke finde sig i, at partiet overtager store dele af Venstres politik.

Lykketoft, Auken og Jensen er næppe til at overbevise om noget, og efterhånden er det kun et spørgsmål om størrelsen af Socialdemokraternes valgnederlag.

Til gengæld går De Radikale frem. Det er lykkedes partiet at fremstå som moderne og humanistiske og samtidig skjule, hvor dybt asocialt partiet er.

Hvem har hørt Marianne Jelved forklare, hvorfor det er vigtigt, at det først og fremmest er de højtlønnede, der får skattelettelser, og ikke dem på overførselsindkomst. Og hvornår har Naser Khader indrykket annoncer om, at De Radikale stemte for forringelse af kontanthjælpen i forbindelse med flere-i-arbejde-forliget.

Men trods en sandsynlig fremgang for både De Radikale, SF og Enhedslisten kan det ikke opveje Socialdemokratiets tilbagegang, og muligheden for at vælte VKO-blokken ser ud til at være lidt mere langsigtet. I de sidste par dage af valgkampen og i de næste fire år må vi sætte os to - sammenhængende - opgaver: 1) at styrke af det socialistisk alternativ som politisk og organisatorisk kraft i større dele af befolkningen; 2) at opbygge regeringskritiske mobiliseringer og bevægelser, der går til modstand.

Og der har været opmuntringer på begge fronter i valgkampen indtil nu.

I det sidste år frem til valget skabte de uddannelsessøgende en bred og slagkraftig bevægelse, Stop Nu. Stop Nu har været i stand til at bruge styrken fra mobiliseringen til at være med til at sætte dagsordenen i valgkampen. To centrale sandheder har de fået slået fast: VK-regeringen skærer på uddannelserne, og VK-regeringen er fuld af løgn.

De strejkende hjemmehjælpere i Åbenrå fik - måske - forhindret indførelsen af stregkoder til kontrol og registrering, og de fik i hvert fald sat fokus på utilfredsheden blandt de ansatte mod dette typiske udslag det liberalistiske projekt.

Endelig ser det i skrivende stund ud til, at Enhedslisten får en pæn fremgang. Især med udsigten til fire år til med Fogh og Kjærsgaard ved magten og en slap socialdemokratisk opposition er det utrolig vigtigt, at Enhedslistens bliver styrket.

I løbet af de kommende fire dage har vi alle sammen to muligheder for at gøre en forskel:

• Vi kan dele de sidste Enhedsliste-materialer ud og overbevise mindst én til om at stemme på Enhedslisten.
• Vi kan deltage i demonstrationerne mod Irak-krigen lørdag den 5. februar kl. 13.00 på Christianshavns Torv i København og i Mathilde Fibigers Have i Aarhus.

SAP’s forretningsudvalg, 4. februar 2005.