Valgkamp: Gør Foghs tabu-emner til taber-emner

Fogh-regeringens valgkamp er kommet dejligt skidt fra start.

Utroligt, at Venstre-vennerne i fødevareindustriens top ikke lige kunne klappe hesten (eller måske snarere deres grise) og udsætte massefyringerne til efter valget?! Der er ikke meget solidaritet i de rækker... Lukningen af Danish Crown i Hjørring satte med et slag arbejdsløsheden øverst på valgkampens dagsorden. Og netop arbejdsløsheden er et tabuemne for regeringen, der vil sælge sig selv på glansbilledet af, hvor ufatteligt godt det går - og endda lover guld og grønne skove finansieret af 60.000 flere arbejdspladser!

Arbejdsløsheden

Derimod er beskæftigelsen selvfølgelig et af omdrejningspunkterne i Enhedslistens valgkampagne.

Og lige netop i Nordjylland har Enhedslisten længe – bl.a. i samarbejde med kræfter i den lokale fagbevægelse - arbejdet med at konkretisere planerne om et storstilet projekt med offentlig, økologisk fødevareproduktion. Et projekt, der på en gang skaber jobs, gavner miljøet øjeblikkeligt og sikrer stor-skala forskning i nye udviklingsmuligheder for økologisk fødevareproduktion. Et projekt, der anskueliggør Enhedslistens krav om et opgør med fødevaregiganternes hærgen - og en satsning på produktion, der ikke styres af profitjagt, men af menneskelige behov for meningsfyldt arbejde og bæredygtig produktion af kvalitetsprodukter.

Men det er ikke kun her, Enhedslisten sætter fokus på beskæftigelse. Vi kræver miljørigtigt boligbyggeri og renovering af de nedslidte skoler. Her er der også brug for en offentlig produktion af miljørigtige byggematerialer. Og vi kræver ledige sat ind på alle de mange områder, hvor den offentlige service er utilstrækkelig: fra vuggestuer til hjemmepleje.

Beregninger viser endda, at dette stort set er omkostningsneutralt for statskassen, fordi sparede dagpenge og øgede skatte- og afgiftsindtægter næsten går lige op. De borgerliges modstand skyldes dybest set ønsket om en arbejdsløshed, der kan ”stå til rådighed” for den profitskabende produktion og holde lønningerne nede. Men det har man jo svært ved at sige højt i en valgkamp...

Endelig kræver Enhedslisten ansattes ret til at bruge

”skraldemandsmodellen”: at dele arbejdet med en nyansat - og supplere med de sparede dagpenge. Også hér har Fogh problemet, at det reelle modargument, ønsket om en ”rigelig arbejdskraftreserve”, ikke tåler dagens lys.

Foghs tabuemne, arbejdsløsheden, er også hans taberemne. For os er det en vindersag, der sætter fokus både på den borgerlige regerings arbejderfjendske politik - og på krav, der bryder med det kapitalistiske systems grundlove og peger direkte på andre måder at organisere produktionen på.

Udviklingsbistanden

Fogh troede måske, at hans landsfaderlige status under katastrofen i Sydøstasien ligefrem kunne være ham til nytte i en hurtig valgkamp.

Men meget tyder på, at netop solidariteten med tsumaniens ofre også har sat fokus på et andet af Foghs tabuemner: bistanden til den tredje verden. Da selv de hjemløse gik i gang med at indsamle katastrofebistand, dukkede Fogh-regeringens nedskæringer på mere end 10 milliarder på Udviklings- og Miljøbistanden på en ubehagelig måde op af glemselen. Regeringens shownummer med en ”stor Afrika-indsats”, der efter en årrække skal optrappes til et niveau, der ligger under niveauet ved regeringens tiltrædelse(!), kan næppe undgå at blive et fint selvmål.

Også hér er Foghs taberemne vores vinderemne. Enhedslisten vil kradse i Foghs åbne sår: den pinlige nedskæring af bistandsmidlerne. Men vi vil mere end det. Vi vil pege på krav, der reelt kan rokke ved udbytningen og den 3.verdens fattigdom. Først og fremmest rejser vi kravet om en fuldstændig sletning af den 3. verdens gæld. Vi kræver også udviklingslandenes ret til at beskytte deres egen produktion og gøre op med ”det frie verdensmarkeds” (læs: den globaliserede kapitalismes) underminering af deres udviklingsmuligheder. Igen har vi en Fogh-tabersag med både folkelig gennemslagskraft og antikapitalistiske perspektiver.

Besættelsen

Endnu et Fogh-tabu er Irak-krigen og Danmarks rolle som besættelsesmagt.

Men alene den katastrofale udvikling i Irak op til pseudo-valget den 31. januar presser hele tiden krigen ind på scenen. Og Enhedslisten vil gøre sit for at få sat et øjeblikkeligt stop for besættelsen på dagsordenen.

Et vigtigt punkt bliver mobiliseringen til demonstrationen for tilbagetrækning af de danske soldater :

- lørdag den 5.2. kl.13 på Christianshavns Torv.

Men det handler også om i debatter og på valgmøder at udbrede information om den ulovlige krig, om de 100.000 døde civile irakere, og om de journalister, der nu flygter hjem til Danmark - og beretter om et massivt irakisk ønske om, at besættelsesmagterne skrubber af.

Foghs undskyldning, da masseødelæggelsesvåben-løgnen blev afsløret, var jo, at vi har befriet irakerne og gør dem en tjeneste ved at besætte landet.

Det er et ret oplagt problem for Fogh, at næsten ingen i den irakiske befolkning deler dette synspunkt... Krigen er blevet en sikker tabersag for Fogh.

Enhedslisten skal besejre Fogh

Det største problem er, at de oppositionspartier, SD og RV, der præsenterer sig som regeringsalternativet, kun nødtvungent og i meget begrænset omfang præsenterer sig som et politisk alternativ til Fogh. Alt for ofte udtrykker S og R en meget vag kritik - og fremlægger ingen planer om at gøre noget radikalt anderledes. Som nu ulandsbistanden, hvor S ikke en gang vil love at føre niveauet tilbage til niveauet under Nyrup. Eller strukturreformen, hvor S blot vil have lidt flere opgaver lagt ud til regionerne. SF har så travlt med at gøre sig regeringsfähig, at deres alternativ også sander til - tag f.eks. EU-forfatningen...

Kun i de tilfælde, hvor Enhedslisten har kunnet samle opbakning til at presse massivt på, er det lykkedes at få konkrete fælles løfter på bordet fra oppositionen.

Derfor er det i høj grad Enhedslistens opgave at præsentere den kritik af Fogh, der kan vælte ham. Det er først og fremmest Enhedslisten, der reelt kan og vil præsentere et troværdigt alternativ. Det er Enhedslisten, der på nogle punkter allerede har vist evne til at presse den øvrige opposition til at samle sig om et sådant. Det er Enhedslisten, der efter et valgnederlag for Fogh skal være det parlamentariske udtryk for det folkelige pres, der skal til, hvis regeringsskiftet for alvor skal gøre en forskel.

Det er nu, der skal føres valgkamp for Enhedslisten!

Det valgtravle SAPs FU, 28/1-05