| Et fælles venstrefløjs-nej til forfatningen | |
Er der da slet ingen i SF, som protesterer over partiets højredrejning?
I snart mange år har man kunnet undre sig over, at det er lykkedes Holger K. Nielsen at trække SF længere og længere mod højre, uden at der er opstået en venstrefløj i partiet. Partiet har efterhånden fuldstændig omfavnet det frie marked – om end med reguleringer, nøjagtig som Socialdemokratiet. Det har fået SF til at støtte udlicitering i kommunerne. I Folketinget har de været med til at privatisere store statslige selskaber. Og internationalt støtter SF en handelspolitik, som liberaliserer verdensmarkedet. Sammen med denne udvikling er fulgt en mere og mere helhjertet opbakning til ”institutionerne”. Internationalt har SF bevæget sig i stik modsat retning af bevægelserne for global retfærdighed med sin støtte til EU og WTO. I Danmark har vi set en stadig større tilpasning til midten af dansk politik for at gøre partiet regeringsdueligt både i kommuner og i Folketinget.
På trods af alt dette har vi ikke set en venstrefløj i partiet, der forsøgte at standse denne udvikling og pege på en anden retning. Ikke før Holger K. Nielsen udskrev en urafstemning om partiets holdning til forslaget til EU-forfatning.
At en stor del af SF vil stemme Nej til forfatningen er ikke i sig selv så overraskende. Det virkeligt interessante er, at det meget store mindretal i SF’s hovedbestyrelse har formuleret en markant anti-kapitalistisk og internationalistisk kritik af forfatningen. I den tekst, som 17 hovedbestyrelsesmedlemmer har fremlagt for medlemmerne i urafstemningen, anbefaler de et Nej til forfatningen:
Men ikke nok med det: mindretallet formulerer også en meget skarp kritik af det nye nationale kompromis, som dets egen partiledelse har indgået med regeringen, Socialdemokraterne og De Radikale. De kritiserer aftalen for at være nationalistisk og indsnævret, fordi den stiller sig tilfreds med, at de værste udslag af EU’s liberalisering kan undgås i Danmark, men samtidig lader udviklingen køre løs i resten af EU. De angriber partiledelsen for at handle udemokratisk, når den sætter en aftale mellem partier i stedet for folkeafstemninger, når der foreslås mere magt til EU. Og den stempler indirekte partiledelsen for at være politisk naiv, fordi den sætter sin lid til en politisk aftale, som de andre kan løbe fra.
Endelig foreslår de, at SF samarbejder med den europæiske venstrefløj, hvis overvejende flertal er imod forfatningen.
Hvor meget Nej-fløjens kritik end ligner Enhedslistens og SAP’s, er der dog den vigtige forskel, at også denne del af SF - i indledningen til deres tekst - bedyrer, at de stadig er EU-tilhængere, og at de slutter med at love at arbejde for et ”demokratisk, socialt og miljøvenligt EU”!
Afstemningen er nu afsluttet, og resultatet offentliggøres om et par dage.
Selv om Nej-fløjen taber urafstemningen, hvad der er mest sandsynligt, er det svært at forestille sig, at ret mange af Nej-sigerne falder til patten og fører Ja-flertallets politik ud i livet. Dertil har deres kritik været alt for uforsonlig. Nogle vil måske blot holde lav profil. Men de fleste vil fortsat arbejde for et Nej ved en kommende folkeafstemning Det vil bringe dem i stadig større modsætning til partiledelsen og flertallet, men det vil også – umiddelbart – stille dem ret alene i verden. Folkebevægelsen, JuniBevægelsen og det nye fællesinitiativ mod forfatningen vil ikke kunne rumme dem og vil heller ikke være et attraktivt forum for SF’ere mod forfatningen.
For Enhedslisten skaber denne situation muligheder, og det pålægger Enhedslisten et ansvar.
Heldigvis har Enhedslistens hovedbestyrelse set disse muligheder og påtaget sig dette ansvar. Hovedbestyrelsen har besluttet at invitere SF’s Nej-fløj til at gennemføre fælles aktiviteter for at sikre et dansk Nej til forfatningen. Fælles aktiviteter, der tager udgangspunkt i de anti-liberalistiske og anti-kapitalistiske argumenter, som Enhedslisten og SF’s Nej-fløj er enige om. Aktiviteter, som også inddrager den europæiske venstrefløj, der er imod forfatningen.
Den slags aktiviteter bygger naturligvis ikke på 100% enighed. SF’s Nej-fløj tror stadig på, at EU kan udvikle sig til et demokratisk, socialt og miljøvenligt samarbejde, hvorimod Enhedslisten – og SAP – er overbevist om, at sådan et Europa kræver et opgør med EU. Men disse forskelle var ingen forhindringer for den fælles mobilisering mod EU-topmødet i København, en mobilisering, som også inddrog SFU og SUF og andre.
Hovedformålet med dette initiativ er selvfølgelig at styrke de progressive, internationalistiske argumenter mod forfatningen og dermed overbevise flere om, at de både skal bekæmpe forfatningen og EU’s nyliberalistiske politik.
Men der er også mere vidtrækkende perspektiver i initiativet. Lykkes det at etablere sådan et samarbejde, vil det samtidig kunne være med til at udvikle en egentlig venstrefløj i SF. En venstrefløj, som også begynder at overføre anti-forfatnings argumenterne til den danske politiske virkelighed, og dermed rejser en bredere kamp om SF’s udvikling.
Uanset om det lykkes sådan en venstrefløj at ændre SF’s kurs, eller de må give op og se sig om efter andre muligheder, vil det gavne den politiske udvikling og kamp i Danmark.
Og så ønsker vi alle ugekommentar-abonnenter en rød jul og et godt nytår. Vi er tilbage med en ny ugekommentar fredag den 7. januar 2005.
SAP’s forretningsudvalg, 17. december 2004