Støt irakiske kvinder mod vold, undertrykkelse og besættelse

Befolkningen i Irak har måttet gennemgå mange lidelser, siden krigen startede.

Og som så ofte før har kvinderne en særlig hård byrde. Ikke blot bliver de såret og dræbt af USA’s bomber og ramt af besættelsestroppernes tilfældige straffeaktioner. Som kvinder har de oftest ansvaret for at holde sammen på familierne, som ingen indtægter har pga. af det almindelige samfundsmæssige sammenbrud efter krigen, eller hvor mændene er blevet dræbt.

Men ikke kun besættelsesmagten og de økonomiske og sociale problemer rammer de irakiske kvinder. Som kvinder over alt i verden udsættes mange af dem for voldelige ægtemænd og af fædre, der vil styre deres tilværelse. I Danmark har politisk kamp sikret, at det opfattes som en samfundsopgave, en opgave for det offentlige at etablere krisecentre for kvinder - om end i utilstrækkeligt omfang. Politi og retssystemet er under pres for at tage volden mod kvinder alvorligt. Irak er stærkt præget af den kvindeundertrykkelse, som vi kender fra fundamentalistiske kristne og muslimske retninger. Her er ingen konsekvent retsforfølgelse af mænd, der tæsker deres døtre og koner, og der er ingen tilflugtssteder for kvinder, der prøver at slippe væk.

I Irak arbejder en gruppe med at etablere kvindekrisecentre, såkaldte shelters. Som i Danmark er formålet at give kvinderne mulighed for at slippe væk fra voldelige partnere og fædre og dermed give kvinderne mulighed for at bestemme over deres egen krop, privatliv, sexualliv og hele tilværelse.

På deres næste stormøde i begyndelsen af november vil Socialistisk Ungdomsfront (SUF) diskutere et forslag om at lave en støtte- og indsamlingskampagne til fordel for disse shelters i Irak.

I deres begrundelse skriver initiativtagerne i SUF bl.a.: ”Mange er frustrerede over de billeder, man ser fra Irak hver dag, og her er der brug for at vi som venstrefløjen ikke tier, men følger vores kritik til døren, og støtter progressive kræfter i Irak mod besættelsen og mod den religiøse fundamentalisme. Ved at støtte en progressiv kvindebevægelse kan vi bringe feminismen og internationalismen sammen på en måde der gerne skulle kunne rykke i den danske debat og være en mulighed for at støtte kammerater i Irak. Denne kampagne har muligheden for at forbinde et spørgsmål, som en stor del af Danmarks befolkning har kæmpet imod, fra det principielle til de helt konkrete forhold for en specielt undertrykt gruppe i Irak.”

I de seneste uger er disse argumenter blevet mere aktuelt.

Det ”Regerings Råd” som den amerikanske besættelsesmagt har indsat, har indført Sharia på ægteskabslovgivningen, så kvinder nu kan dømmes til stening for utroskab. Dette falder jo godt i tråd med Bush’s fundamentalistiske gammeltestamentlige kristendom, men det udstille de ”humanistiske krigstilhængere”, der støtte krigen for at den skulle bringe demokrati og ligeberettigelse til irakerne. Der dukker også flere og flere oplysninger op om, hvordan dele af modstandsbevægelsen i Irak håndhæver kvindefjendske, fundamentalistiske love og regler i de områder, de har befriet fra amerikanske besættelse.

Kampagnen kan tjene – mindst – fire formål:

1. Først og fremmest og allervigtigst kan den hjælpe voldsramte kvinder i Irak.

2.Derudover kan den styrke demokratiske og anti-fundamentalistiske kræfter i Irak og dermed være med til at opbygge en bedre og mere troværdig opposition til besættelsesmagten og samarbejdsregeringen end mange af de grupper, der opererer i øjeblikket.

3. Både i Danmark og Irak kan aktiviteterne undergrave myten om, at den irakiske befolkning må vælge mellem vestlig ”befrielse” eller diktatur, hvad enten det er i Saddam Husseins version eller i islamisk fundamentalistisk version.

4. Endelig kan aktiviteterne i Danmark vise, hvilke kræfter der for alvor støtter kampen mod kvindeundertrykkelse og dermed undergrave regeringens og Dansk Folkepartis hykleri om, at deres krigeriske fremfærd i Irak og over for indvandrere i Danmark sker af hensyn til undertrykte kvinder.

Det må altid være venstrefløjens opgave at påpege kvindeundertrykkelsen, overalt hvor den kommer til udtryk. Der kan ikke være to stander eller grunde til at vente med at rejse kampen mod undertrykkelse, ligesom det altid må være vores opgave at opildne og støtte undertrykte grupper til selvstændigt at organisere sig i kampen mod undertrykkelse.

Shelters-projektet i Irak har dog en svaghed. Det bliver organiseret af den irakiske kvindeorganisation Organisation for Women’s Freedom in Iraq (OWFI). OWFI er ikke en egentlig kvindebevægelse, en enhedsfront eller en bred samarbejdsorganisation. Den er startet og i nogen grad styret af Iraks Arbejderkommunistiske Parti, som også har medlemmer i Danmark.

Efter vores opfattelse er det en dårlig måde at organisere den slags arbejde på.

Først og fremmest er de ikke i stand til at inddrage alle de kvinder, som gerne vil være aktive mod kvindeundertrykkelse og for f.eks. etableringen af kvindekrisecentre. De kvinder, som ikke vil underlægge sig partiets beslutninger, og som ikke vil identificeres med partiet, vil som regel holde sig væk, og dermed får bevægelsen ikke den styrke, den kunne få.

For det andet skaber det uundgåelig tvivl om formålet med kampagnen. Skal den hjælpe irakiske kvinder, eller skal den hjælpe Iraks Arbejderkommunistiske Parti med at skaffe sig flere medlemmer.

Endelig gør den snævre partistyring det sværere at kontrollere, hvad de indsamlede midler går til. Der er brug for at få mere åbenhed omkring disse spørgsmål og parallelt med solidaritetsindsatsen, at søge information om forholdene.

Det konkrete projekt, den politiske markering og prioriteringen af kvindepolitik og internationalisme er godt og vigtigt og gør mener at den danske venstrefløj bør støtte op.

Det er godt at SUF arbejder med at køre løs med kampagnen, der kan sætte praktisk solidaritet på internationalismen og feminismen. Samtidig opfordrer vi SUF til at diskutere organisationsformen med OWFI og at lægge vægt på afrapporteringen af, hvordan arbejdet bliver ført ud i livet.

Socialistisk Arbejderpartis, Forretningsudvalg 29. oktober 2004