Fri abort

Torsdag i sidste uge var det international kvindelivsdag.

I den forbindelse har Kvindeligt Selskab startet en pengeindsamling, hvor de indsamlede midler skal støtte færøske kvinder, der ønsker at rejse til Danmark for at få foretaget en abort.

I Færøerne har kvinder ikke adgang til fri abort. Det er udtryk for en fundamentalistisk kristendom, som gennemsyrer det færøske samfund. Også symboliseret ved, at den kristne anti-abortorganisation Pro Vita siden 1992 har modtaget støtte over den færøske finanslov. Færøerne er på denne måde en del af en uhellig anti-abort alliance, bestående af Vatikanet, visse lande med stærk katolsk-kirkelig indflydelse, konservative muslimske lande og Bush-administrationen i USA.

I USA blev aborten frigivet af landets højesteret udenom de politiske institutioner. Men det amerikanske senat har forbudt brug af føderale midler til abortklinikker. Da Bush overtog præsidentposten i 2001, var én af hans første handlinger at suspendere de 50 mill. dollars store, amerikanske bevillinger til FN´s befolkningsfond, UNFPA, IPPF og andre familieplanlægningsorganisationer. Begrundelsen er en enkelt formulering i organisationernes handlingsplan for familieplanlægning. En formulering som tilskynder til lovlige aborter for at mindske antallet af usikre aborter, der dræber eller lemlæster.

Også i Tyskland foregår der angreb på abortretten. I 1995 indførtes en lov, der påkræver lovgivning til abort-kandidater og udstedelse af et abort-certifikat. 264 af de centre, der udsteder disse abort-certifikater drives af katolske velgørenhedsorganisationer. I det hele taget er der en række europæiske lande med stramme restriktioner på retten til abort. Ud over Færøerne og Tyskland gælder det Portugal, Spanien, Cypern, Polen, Luxembourg, Irland og Malta.

Den manglende adgang til fri abort er ét af de centrale problemer for kvinders ret til og muligheder for at råde over egen krop. På globalt plan har disse forhold katastrofale konsekvenser. Hvert år dør 529.000 kvinder i forbindelse med graviditet eller fødsel.

Det kræver en omfattende politisk indsats mod fattigdom og for kvinders rettigheder at få has på de problemer, som fører til død og lemlæstelse. Men det er også muligt på aktivistplan at kæmpe for kvinders ret til fri abort mv.

Et godt eksempel er den hollandske græsrodsorganisation, Women on Waves, som har organiseret et ”abortskib” til i første omgang Polen og siden Portugal. Meningen er at tilbyde de kvinder, der ønsker det, at blive sejlet ud i internationalt farvand og få foretaget en kontrolleret og legal abort. I Polen blev projektet gennemført, mens de portugisiske myndigheder indtil videre effektivt har forhindret skibet i at lægge til i Portugisisk havn.

Såvel det Enhedsliste-lignende parti i Portugal, Venstreblokken (BdE), som den portugisiske sektion af Fjerde Internationale, PSR, har været aktive i en kampagne mod myndighederne blokade af abortskibet. Samtidigt har sagen givet dem en platform til at sætte kampen for fri abort i Portugal højt på dagsordenen. Kvindeligt Selskabs pengeindsamling til støtte for færøske kvinders muligheder for abort i Danmark kan ses som et tilsvarende initiativ, der både er konkret handling og et indspark til den politiske debat i Færøerne.

Kampen for fri abort er fortsat hel central i kampen for kvindefrigørelse. Internationalt – men selvfølgeligt også i Danmark, hvor abortretten til stadighed sættes under pres af fundamentalistiske religiøse grupper.

Det skal tilføjes, at hvis retten til fri abort skal være mere end endnu et ansvar, man lægger på kvinders skuldre, så skal det være et reelt valg. Det skal være muligt at få børn uden at opgive sin uddannelse eller sit arbejde.

Børn er et kollektivt ansvar. Det skal ikke være op til den enkeltes økonomiske formåen.

SAP´s forretningsudvalg den 22. oktober 2004